Refusionsordningen giver mulighed for kommunale institutioner kan købe forestillinger, så børn og unge i hele Danmark kan opleve professionel scenekunst. Ordningen gælder ligeledes for opsøgende scenekunst for børn, unge og voksne, der spiller på steder, hvor der normalt ikke præsenteres scenekunst. F.eks. et bibliotek, et torv eller i en institution. Ordningen støtter indirekte professionelle teatre, scenekunstgrupper og producenter af scenekunstforestillinger, hvis forestillinger er godkendt til refusion.
For at bruge ordningen skal den kommunale institution købe en hel forestilling. Hvis der er et billetsalg til forestillingen, skal denne indtægt fratrækkes, det man kan søge om refusion for.
Refusionsordningen:
Kommuner og kommunale institutioner har mulighed for at få 50% refusion af
udgifter til indkøb af hele forestillinger til børn og unge, eller opsøgende
scenekunst.
Teatre, producenter af professionel scenekunst og scenekunstaktører, som har erfaring som kuratorer, kan søge om at få godkendt en professionel forestilling til at indgå i Refusionsordningen (inklusive udenlandske gæstespil). Forestillingen skal være færdigproduceret på ansøgningstidspunktet. Alle teatre med offentligt tilskud til enten produktion eller drift får automatisk refusionsberettiget sine forestillinger.
Projektstøtteudvalget for Scenekunst hos Statens Kunstfond foretager en scenekunstfaglig vurdering af den enkelte forestilling.
Der lægges vægt på forestillingens kvalitative og teaterfaglige standard i forhold til den aldersmæssige målgruppe, som forestillingen henvender sig til.
Link: https://www.kunst.dk/for-ansoegere/soeg-tilskud/godkendelse-af-forestillinger-refusionsordningen
Ordningen er jf. følgende lovgrundlag:
KUNSTFONDSLOVEN: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2013/458
Refusion ansøges her Ansøg om refusion -Teaterrefusion.dk. Ordningen administreres af Scenit.
I praksis er der tre hovedformer for brug af refusionsordningen:
Refusionsordningen bevilges via finansloven.
Scroll til siden for at se hele tabellen
Her vises den samlede finanslovsbevilling til Refusionsordningen.
Kilde: Finansloven
97 af landets 98 kommuner har inden for perioden 2022-2025 gjort brug af Refusionsordningen. Læsø kommune har som eneste kommune ikke brugt ordningen, og 7 af kommunerne har brugt ordningen i mindre omfang (f.eks. Albertslund, Hedensted, Dragør og Samsø).
En række kommuner har været en del af regionale kulturaftaler, hvor teaterrefusion kan indgå, hvorfor vi ikke i denne analyse kan se deres brug i perioden før 2025, og hvad de via disse aftaler har haft af statslige kulturmidler til scenekunst. De regionale kulturaftaler er ændret til frivillige kommunale samarbejde fra 1.januar 2025, hvorfor alle disse kommuner nu benytter Refusionsordningen fra 2025. Nogle af kommunerne har før 1. januar 2025 benyttet ordningen samtidig med, at de havde en regional kulturaftale, nogle kommuner er først begyndt at benytte Refusionsordningen 1. januar 2025: Aarhus, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Ringsted, Slagelse og Sorø.
I tabel og graf vises den samlede brug for alle kommuner af refusionsordningen.
Som det ses af ovenstående tabel og graf, har Refusionsordningen ikke været fuldt udnyttet. Men der ses en samlet en positiv udvikling i perioden 2022–2025, både hvad angår økonomi og publikumstal. Den store stigning i 2025 kan delvist forklares af indtrædelse af 7 kommuner, der tidligere har været dækket af regionale kulturaftaler. Disse kommuner står for ca. 2,2 mio. dkr. af den udbetalte refusion – ca. 75% af stigningen fra 2024-2025.
Hvis man ser på den ’almindelige brug af ordningen’ og ser bort fra kommuner med teaterfestivaler, samarbejdsaftaler og de 7 kommuner der er indtrådt i 2025, så er der stadig en pæn stigning i brug af ordningen fra 2022-2025 på ca. 28% ift. udbetalt refusion.
Det fald der er i brug af ordningen i 2023 – både i udbetalt refusion, antal forestillinger (opførelser) og publikum – skyldes at KLAP festival, som normalt er meget stor, blev afholdt i et mindre format i 2023 i Syddjurs Kommune.
Indberetningerne af antal forestillinger og publikumstal er forbundet med en usikkerhed, da ansøger kan vælge at oplyse skønnede eller optalte publikumstal.
Der er flere relevante nøgletal for brug af Refusionsordningen, som kan være svære at vise i detaljer. Gennemsnitstal som f.eks. refusion pr. publikum eller pr. forestilling er f.eks. vanskelige at beregne retvisende, fordi de er afhængige af, om det er kommuner, hvor der er indgået samarbejdsaftaler med ekstern forening, eller om forestillingerne afholdes direkte, da det således er forskelligt hvilke udgifter, der kan opnås refusion for.
Refusionsordningen bruges først og fremmest til køb af forestillinger løbende. Nogle kommuner benytter dog også ordningen til afholdelse af festivaler og aftaler med lokale teaterforeninger. Data for festivaler og lokale aftaler med teaterforeninger kan dog ikke isoleres, hvorfor nedenstående analyse alene baseres på kommuner, der ikke afholder festivaler og ikke har aftaler med lokale teaterforeninger – dette gælder ca. 70 kommuner pr. år.
I gennemsnit opnås et sted mellem 5000 og 5600 kr. i refusion pr. forestilling. Men udsvingene er meget store, hvor de største refusioner pr. forestilling er omkring 20-30.000 kr., og de mindste er 2-3.000 kr. Det er altså meget afgørende, om der arbejdes med store/dyre forestillinger eller små/billige forestillinger, hvilket igen kan afhænge af de rammer, kommunen har til rådighed (f.eks. ift. publikumskapacitet). Økonomisk svinger brug af ordningen i de enkelte kommuner meget fra år til år.
De fleste forestillinger for de 70 sammenlignelige kommuner har i 50-120 publikummer pr. forestilling. Men igen er der stor spredning fra kommuner med ganske få publikummer i gennemsnit pr. forestilling (10-20) til kommuner med knap 300 publikummer i gennemsnit. Det peger på meget stor variation mellem små intime forestillinger og store forestillinger, og er (ligesom prisen ovenfor) afhængig af, hvilke faciliteter kommunen har rådighed over ift. publikumskapacitet.
Grafen viser tilskud pr. indbygger for de kommuner, der ikke afholder festivaler og ikke har samarbejdsaftaler med lokale aktører.
Hvis man ser på refusion ift. antal indbyggere i kommunen – et slags mål for hvor meget kommunen bruger Refusionsordningen ift. kommunens størrelse – er det typiske niveau på 2½ til 3 kr. pr. indbygger. Også her ses dog en stor spredning, hvor de mest aktive brugere – f.eks. Fanø, Aabenraa, Lemvig, Morsø og Lolland – opnår over 8 kr. pr. indbygger i refusion, helt op til 13 kr. pr. indbygger.
Knap 25 kommuner bruger ordningen ganske lidt og opnår over flere år under 1 kr. i refusion pr. indbygger pr. år. Det er f.eks. Furesø, Brønderslev, Mariagerfjord, Rebild og Vejen.
De kommuner, som har samarbejdsaftaler med lokale teaterforeninger om præsentationen af forestillinger, ligger lidt over niveau ift. de kommuner, som selv organiserer tingene:
Et gennemsnit på refusion pr. forestilling på omkring 5850 kr. og en gennemsnitlig refusion pr. indbygger i kommunen på 4 kr.
Kortet viser pr. kommune hvor der opnås mindst og mest tilskud pr. indbygger.
Tryk på kortet for at få vist en udgave, hvor detaljerne kan ses.
Hvis man kigger særskilt på de 7 kommuner, der har afholdt festivaler i perioden, og særskilt på de år de har afholdt dem, så er billedet anderledes (der afholdes samlet set 3-4 scenekunstfestivaler årligt). Her opnås noget højere tilskud pr. forestilling – i gennemsnit ca. 10.000 kr. pr. forestilling. Og en gennemsnitlig refusion pr. indbygger i kommunen på 20 kr. Der er altså et markant højere udbytte af ordningen, hvis man afholder teaterfestival, som jo samtidig også kræver en stor lokal indsats og medfinansiering, da der opnås 50% refusion.
Refusion til kommuner, der afholder scenekunstfestivaler, er også de klart største refusioner – ofte i niveauer 1-3 mio. dkr. pr. år.
For alle kommuner er børnene den vigtigste publikumsgruppe. Unge er den mindste målgruppe.
Samlet ses en lille stigning i publikum over årene, og et hop fra 2024-2025, som hovedsageligt skyldes de kommuner, der er indtrådt i ordningen, da de regionale kulturaftaler er ophørt. Men selv fraset disse kommuner ses en pæn stigning i brug af ordningen (ca. 20% flere publikummer over perioden).
Tabel og graf viser her udviklingen i publikum for de ca. 70 kommuner, der ikke laver festival eller har samarbejdsaftaler med anden aktør.
For de kommuner, der har samarbejdsaftaler eller laver festivaler, er der store udsving mellem årene, så her kan ikke rigtig siges noget om udviklingstendenser.
På tværs af alle de forskellige måder at bruge Refusionsordningen på er sammensætningen i publikum således:
Og samlet i overslag over årene kan ordningen siges at understøtte, at scenekunst opleves af 350.000 publikummer.
I en fireårig forsøgsperiode (2021-24) var det muligt for ikke-kommunale institutioner, dvs. private skoler og institutioner, efterskoler, specialskoler, gymnasier og andre ungdomsuddannelser få refusion for deres udgifter ved køb af scenekunst.
Ordningen er ikke blevet videreført.
Vi har modtaget dit forslag og vil kigge det igennem hurtigst muligt.
