Det Københavnske Teatersamarbejde, der ofte går under betegnelsen KbhT, er en selvejende institution og fælles paraplyorganisation, der dækker fire københavnske teatre. Teatersamarbejdets formål er at støtte driften af de fem af hovedstadsområdets teatre, som efter aftale med teatrene i ordningen kan forvalte flere administrative funktioner på teatrenes vegne. Teatersamarbejdet kan dermed tilsammen bidrage til ”et alsidigt og kvalitetspræget repertoire”af ny og ældre dramatik og ”fremme udvikling og nytænkning inden for scenekunsten” i hovedstaden. Udover at være en selvejende institution yder staten tilskud til teatersamarbejdet under de årligt fastsatte finanslovsbevillinger. Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der på vegne af Kulturministeriet, indgår flerårige rammeaftaler med Det Københavnske Teatersamarbejde, som danner grundlag for Teatersamarbejdets strategi og økonomi.
Det Københavnske Teatersamarbejde er dermed både selvejende institution og støtteordning. Teatersamarbejdet indgår en overordnet flerårig rammeaftale med Slots- og Kulturstyrelsen, og Teatersamarbejdet indgår derefter ligeledes rammeaftaler med de enkelte teatre i samarbejdet, der definerer hvilke tilskud de enkelte teatre skal have til drift og produktion.
Det Københavnske Teatersamarbejde består af: Betty Nansen Teatret, Folketeatret, Nørrebro Teater og Østerbro Teater (herunder Østre Gasværk Teater og Republique/Revolver).
Se teatrenes geografiske placering og kommune(r) i nedenstående interaktive kort.
I hht. §11 i bekendtgørelse om Det Københavnske Teatersamarbejde kan der træffes beslutning om tilbageførsel af driftsoverskud hos de teatre, der er en del af ordningen. Overskuddet kan delvist returneres til Det Københavnske Teatersamarbejde og indgå i midler, der fordeles mellem teatrene i ordningen eller bruges som kapitalindskud. Ordningen kan dermed anvendes som værktøj for solidariske midler, hvor overskud kan brugestil at dække andre teatres eventuelle underskud. For at udløse den årlige tilbageførsel skal det enkelte teater have et driftsoverskud af en nærmere fastsat størrelse. ”Der kan kun ske tilbagebetaling fra et teater med en positiv egenkapital på mindst 300.000 kr.”, og tilbagebetalingen kan aldrig overstige det modtagne tilskud. Størrelsen af det nødvendige driftsoverskud for tilbageførsel fastsættes i de flerårige aftaler mellem Københavns Teatersamarbejde og de deltagende teatre.
Det er Slots- og Kulturstyrelsen der administrerer de årligt finanslovsfastsatte driftstilskud på vegne af Kulturministeriet. Det er også Slots- og Kulturstyrelsen der fører det økonomiske tilsyn. Teatersamarbejdets bestyrelse indgår rammeaftaler med teatrene i samarbejdet. Bestyrelsens fem medlemmer er beskikket af kulturministeren, og udpeget af ministeren og Statens Kunstfond.
Teatersamarbejdet yder økonomisk støtte til teatrene i ordningen via drifts- og produktionstilskud administreret af bestyrelsen, der indgår flerårige aftaler med de enkelte teatre i samarbejdet. Disse aftaler definerer tilskudsstørrelsen for drift- og produktion samt kunstnerisk og repertoireprofil for teatret. Statstilskuddet til drift og produktion administreres således af Teatersamarbejdets bestyrelse, som fordeler midlerne til teatrene i ordningen via indgåelsen af de flerårige rammeaftaler med de enkelte teatre (med undtagelse af Folketeatret). Det er ligeledes bestyrelsen, der beslutter, hvem der indgår i Teatersamarbejdet.
Folketeatret indgår med sine faste scener i ordningen for Det Københavnske Teatersamarbejde, og er derudover omfattet af § 5-ordningen i hht. teatrets turnéforpligtelse. Folketeatret indgår dermed under to af scenekunstlovens ordninger; både Det Københavnske Teatersamarbejde og som § 5-teater med særlige opgaver, da Folketeatret har turnéforpligtelse. Derfor er det gældende, at Folketeatret som landsdækkende turnéteater indgår flerårige aftaler med Slots- og Kulturstyrelsen. Det Københavnske Teatersamarbejde stiller som tilskudsbetingelse en række scenekunstfaglige krav til Folketeatret.
I nedenstående figur fremgår det samlede antal af produktioner på teatrene i Det Københavnske Teatersamarbejde fra sæson 2015/2016 til 2022/2023. Det laveste antal produktioner i en ikke-coronapåvirket sæson var i 2018/2019 med 37 produktioner. Det højeste antal produktioner var på samlet 48 i sæsonen 2022/2023. I sæsonerne efter coronapandemien er antallet af produktioner på ca. samme niveau som før pandemien.
Kilde: Danmarks Statistik, tabellen SCENE10A
Af figuren fremgår antallet af forestillinger på teatrene i Det Københavnske Teatersamarbejde fra sæson 2015/2016 til 2022/2023. Antallet af forestillinger lå før coronapandemien på et niveau med udsving på ca. 10 pct. mellem årene i perioden 2015/2016 til 2018/2019 med omkring 700-800 forestillinger pr. sæson. Antallet af forestillinger er steget igen efter coronapandemien, og har et lidt lavere antal forestillinger end før coronanedlukningerne.
Kilde: Danmarks Statistik, tabellen SCENE10A
I nedenstående figur fremgår antallet af tilskuere på teatrene i Det Københavnske Teatersamarbejde fra sæson 2015/2016 til 2022/2023. Antallet af tilskuere lå relativt stabilt før coronapandemien. I sæsonerne 2015/2016 til 2018/2019 lå antallet af tilskuere omkring 200.000 pr. sæson med et enkelt større udsving i sæsonen 2016/2017 på over 257.000. Sammenlignet med sæsonerne før coronapandemien ligger antallet af tilskuere på teatre i teatersamarbejdet lidt højere i både 2021/2022 og 2022/2023.
Kilde: Danmarks Statistik, tabellen SCENE10A
I nedenstående figur fremgår den procentvise andel af produktioner, forestillinger og tilskuere på teatrene i Det Københavnske Teatersamarbejde særligt rettet mod børn og unge under 25 år som målgruppe i perioden 2015/2016 til 2022/2023. I den coronaprægede sæson 2020/2021 er der sket en stigning i andelen af både tilskuere og forestillinger som henvender sig til børn og unge som målgruppe, hvilket muligvis kan tilskrives coronakompensationsstøtte og/eller begrænset salskapacitet under nedlukningerne. Andelen af produktioner henvendt til børn og unge ligger stabilt fra i sæson 2019/2020 og frem til 2022/2023 på omkring 15 pct., og er generelt steget siden sæsonen 2016/2017. At udbuddet til børn- og ungemålgruppen er steget både på produktioner og forestillinger under de coronaprægede sæsoner afspejles ligeledes i andelen af børn og unge som publikumsmålgruppe i samme sæsoner. Kulturens Analyseinstitut undersøger i øjeblikket, hvorvidt der er en fejlkilde vedrørende fraværet af produktioner og forestillinger i perioden 2015/2016 og 2016/2017.
Kilde: Danmarks Statistik, tabellen SCENE10A
I nedenstående figur fremgår antallet af tilskuere fordelt på voksne tilskuere samt børn og unge under 25 år. Af figuren fremgår det, at andelen af tilskuere, der er børn og unge under 25, ligger stabilt i hele perioden med en stigning i særligt sæsonen 2021/2022. I den coronapåvirkede sæson 2020/2021 faldt antallet af voksne tilskuere drastisk, hvorimod antallet af tilskuere i den yngre gruppe steg sammenlignet med året forinden.
Kilde: Danmarks Statistik, tabellen SCENE10A
Den nedenstående figur viser Det Københavnske Teatersamarbejdes samlede økonomi i mio. kr. for sæsonerne 2015/2016 til 2022/2023 fordelt på indtægter i alt, statsligt tilskud, kommunalt tilskud og egenindtægter samt en beregning af egenindtægt i pct. (vist ved den sorte kurve) af samlede indtægter. Både egenindtægter og statslige samt økonomiske tilskud for Det Københavnske Teatersamarbejde er i perioden faldet og steget igen med det statslige tilskud som det mest stabile over hele perioden. Andelen af egenindtægter er i sæsonen 2022/2023 det højeste i hele perioden.
Kilde: Danmarks Statistik, tabellen SCENE08A
Anmærkning: Enhed søjler: mio., tendenslinje: pct.
Anmærkning: Grafens tal er ikke reguleret efter nettoprisindeks
Anmærkning fra Danmarks Statistik (tabellen SCENE08A): Kun teatre, der har indberettet regnskabsoplysninger indgår i opgørelsen
Kulturens Analyseinstitut er en selvejende uafhængig institution nedsat af Kulturministeriet.
CVR: 43633589
EAN: 5790002728648
© Copyright Kulturens Analyseinstitut 2024
