Små storbyteatre

Kort om ordningen

Små storbyteatre er professionelt producerende teatre i byerne København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg, der som supplement til landsdelsscenerne skal sikre et alsidigt teaterudbud i de store bykommuner. I ordningen giver staten sammen med kommunerne et beløb fastsat på de årlige finanslove, hvor staten giver de enkelte kommuner en pulje af driftstilskud, som kommunen selv fordeler mellem dens små storbyteatre. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst afgør, hvorvidt et teaters virksomhed kan karakteriseres som værende professionel. Status af små storbyteatre vurderes af kommunerne, hvor teatrene kan søge om optagelse. Det er dermed kommunerne, der udvælger, hvem der bliver små storbyteater i samarbejde med Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst. 

Den Fynske Opera, Erwartung The Telephone. Foto: Emilia Therese.
Teatret Svalegangen, No Regrets. Foto: Montgomery.

Hvem er små storbyeteatre i dag?

I 2024 er der 23 godkendte små storbyteatre 

  • Frederiksberg: Riddersalen  
  • København: Anemonen, Blaagaard Teater, Det Lille Teater & Marionetteatret, GLiMT Amager, Grønnegårdsteatret, Husets Teater, Sort/Hvid, Sydhavns Teater, Teatergrad, Teater Hund & Co., Teater V, Teatret ved Sorte Hest, Teatret Zeppelin, ZeBU
  • Odense: Den Fynske Opera, Teater Momentum, Nørregårds Teater  
  • Aalborg: Teater Nordkraft
  • Aarhus: Gruppe 38, Filuren, Svalegangen, Bora Bora


I februar 2024 blev ordningen for de københavnske storbyteatre for kommende periode (2025-2028) fornyet, således ordningen går fra at udgøres af 14 små storbyteatre til 11 små storbyteatre i København fra årsskiftet. De små storbyteatre i Aarhus Kommune indgår som del af de regionale kulturaftaler med Kulturministeriet, som administreres af Slots- og Kulturstyrelsen. Både den regionale kulturaftale for Aarhus Kommune og aftalen mellem Riddersalen og Frederiksberg Kommune udløber i 2024. 

Se teatrenes geografiske placering og kommune i nedenstående interaktive kort.

Riddersalen
Frederiksberg Kommune
Anemonen
Københavns Kommune
Blaagaard Teater
Københavns Kommune
Det Lille Teater & Marionetteatret
Københavns Kommune
GLiMT Amager
Københavns Kommune
Grønnegårdsteatret
Københavns Kommune
Husets Teater
Københavns Kommune
Sort/Hvid
Københavns Kommune
Sydhavns Teater
Københavns Kommune
Teatergrad
Københavns Kommune
Teater Hund & Co.
Københavns Kommune
Teater V
Københavns Kommune
Teater Zeppelin
Københavns Kommune
Teatret ved Sorte Hest
Københavns Kommune
ZeBU
Københavns Kommune
Den Fynske Opera
Odense Kommune
Nørregårds Teater
Odense Kommune
Teater Momentum
Odense Kommune
Teater Nordkraft
Aalborg Kommune
Gruppe 38
Aarhus Kommune
Filuren
Aarhus Kommune
Svalegangen
Aarhus Kommune
Bora Bora
Aarhus Kommune
Vis steder
Riddersalen
Frederiksberg Kommune
Anemonen
Københavns Kommune
Blaagaard Teater
Københavns Kommune
Det Lille Teater & Marionetteatret
Københavns Kommune
GLiMT Amager
Københavns Kommune
Grønnegårdsteatret
Københavns Kommune
Husets Teater
Københavns Kommune
Sort/Hvid
Københavns Kommune
Sydhavns Teater
Københavns Kommune
Teatergrad
Københavns Kommune
Teater Hund & Co.
Københavns Kommune
Teater V
Københavns Kommune
Teater Zeppelin
Københavns Kommune
Teatret ved Sorte Hest
Københavns Kommune
ZeBU
Københavns Kommune
Den Fynske Opera
Odense Kommune
Nørregårds Teater
Odense Kommune
Teater Momentum
Odense Kommune
Teater Nordkraft
Aalborg Kommune
Gruppe 38
Aarhus Kommune
Filuren
Aarhus Kommune
Svalegangen
Aarhus Kommune
Bora Bora
Aarhus Kommune
×

Geocoding Error Occured.

Tried to Geocode:

Error Type:

Please be sure to follow the tutorial on how to setup the Google APIs required for the Advanced Google Map Widget.

Google Map API Key Tutorial

Tilskudsfordeling for små storbyteatre i tre kommuner

Scroll til siden for at se hele tabellen

Kilde: Budgetaftalerne med Københavns Kommune, Odense Kommune og Aalborg Kommune.
Anmærkning: Kun København, Odense og Aalborg Kommunes budgetaftaler om driftstilskud med Kulturministeriet fremgår af tallene.
De øvrige tal fra Frederiksberg Kommune og Aarhus Kommune opdateres løbende i takt med at tallene rekvireres fra de relevante myndigheder.
 

Særlig for ordningen

Økonomi og samlet driftstilskud i alt til små storbyteatre

Produktioner og forestillinger

Antal produktioner på små storbyteatre i sæsonerne 2015/2016 til 2022/2023

 

Af figuren fremgår antallet af produktioner på de små storbysteatre fra sæson 2015/16 til 2022/23. Antallet af produktioner har været forholdsvis stabilt fra sæson 2015/16 til 2020/21. Herefter er der sket en markant stigning særligt i sæson 2021/22, men også i sæson 2022/23.  

 

Kilde: Danmarks Statistik

Antal forestillinger på små storbyteatre i sæsonerne 2015/2016 til 2022/2023

Af figuren fremgår antallet af forestillinger på de små storbysteatre fra sæson 2015/2016 til 2022/2023.

Sammenlignet med sæsonerne før corona-pandemien ligger antallet af forestillinger højere i både 2021/2022 og 2022/2023 på omkring 3.000.     

 

Kilde: Danmarks Statistik

Små storbyteatres tilskuere, produktioner og forestillinger rettet mod børn og unge i sæsonerne 2015/2016 til 2022/2023

Af figuren fremgår andelen af produktioner, forestillinger og tilskuere på de små storbysteatre særligt rettet mod børn og unge under 25 år som målgruppe i perioden 2015/16 til 2022/23.

Andelen for både forestillinger og tilskuere er i sæsonen 2022/23 den højeste i hele perioden.

Andelen af produktioner toppede i sæson 2018/19 og er i sæson 2022/23 den næsthøjeste i perioden.   

Kilde: Danmarks Statistik

Antal tilskuere på små storbyteatre i sæsonerne 2015/2016 til 2022/2023

Af figuren fremgår antallet af tilskuere på de små storbysteatre fra sæson 2015/2016 til 2022/2023.

Antallet af tilskuere har ligger stabilt i hele perioden på knap 216.000-260.000 pr. sæson, hvis der ses bort fra corona-pandemien.

Sammenlignet med sæsonerne før corona-pandemien ligger antallet af produktioner lidt lavere i både 2021/2022 og 2022/2023. 

 

Kilde: Danmarks Statistik

Små storbysteatres publikumsantal fordelt mellem voksne samt børn og unge under 25 år i sæsonerne 2015/2016 til 2022/2023

I ovenstående figur fremgår antallet af tilskuere fordelt på voksne tilskuere samt børn og unge under 25 år. I sæson 2022/23 er antallet af voksne tilskuere det laveste i hele perioden. Med børnene forholder det sig modsat, da denne målgruppe topper i samme sæson.  

Kilde: Danmarks Statistik

Små storbyteatres samlede økonomi i sæsonerne 2015/2016 til 2022/2023

I nedenstående figur vises de små storbyteatres samlede økonomi i mio. kr. for sæsonerne 2015/2016 til 2022/2023 fordelt på indtægter, statsligt tilskud, kommunalt tilskud og egenindtægter samt en beregning af egenindtægt i pct. (den sorte kurve) af samlede indtægter. De små storbyteatre har samlet set både en stigning i egenindtægter, men også i samlede tilskud. 

Kilde: Danmarks Statistik

Anmærkning: Enhed søjler: mio., tendenslinje: pct. 

Anmærkning fra Danmarks Statistik: Kun teatre der har indberettet regnskabsoplysninger indgår i opgørelsen 

Små storbyteatrenes rolle i scenekunst- landskabet

Når små storbyteatrene skal beskrive sig selv, kan det opsummeres i en række overordnede forcer: 

  1. Udviklingen af scenekunsten  
    Små storbyteatrene er i høj grad frontløbere på udviklingen af scenekunsten som kunstart, genre og format. Teatrene skaber med deres skarpe og målrettede profiler smalle forestillinger, der ofte sætter samfundsmæssige problematikker til debat i en udfordrende og eksperimenterende form. Her udvikles og nyskabes genrer som musikteater, opera og dans i nye performanceformater, ofte med et stort internationalt fokus. Det samme gælder udviklingen af nye børneteaterformater.

  2. Samarbejde med projektstøttede teatre – både i form af gæstespil og co-produktioner
    Mange små storbyteatre har et tæt samarbejde med ”det frie felt”, hvor de enten co-producerer med projektstøttede teatre eller inviterer dem ind som gæstespil, og fungerer således oftest som ”åben scene” for projektstøttede teatre, der ikke selv har ”eget hus”. En synergi, der gør de mest cutting edge forestillinger tilgængelige for et bredere publikum.

  3. Scenekunst for børn og unge
    Børneteatrene i ordningen, der har særligt fokus på at producere scenekunst til børn og unge, har en særlig rolle med at skabe unik og nyskabende kunst. Det er oftest på de stationære børneteatre i småstorbyteaterordningen, at der bliver udviklet de større produktioner til de små publikummer.  

  4. Publikumsudvikling og diversitet
    Små storbyteatrene når en bred målgruppe, og har et stort fokus på publikumsudvikling, der favner alle befolkningsgrupper i deres nærområde. Med blik for diversitet og repræsentation skaber de scenekunst, der afspejler det alsidige og mangfoldige samfund, de er en del af i de større byer

Små storbyteatrenes udfordringer og ønsker

Teatrene identificerer fem primære udfordringer og ønsker for små storbyteatrene:  
 

1. Udhulede driftstilskud 
Små storbyteatre oplever, at driftstilskud fra både kommunen og staten udhules, da de ikke reguleres i samme takt som udgiftsniveauet i samfundet. Det gør det svært at drive et teater med produktion af scenekunst af høj kunstnerisk kvalitet. Flere teatre peger på, at en stor del af deres bevilling går til den administrative drift af teatret, hvilket efterlader meget lidt til det, de er sat i verden for: nemlig at producere og præsentere scenekunst 

Små storbyteatrene ønsker enten 

  • At staten (som tidligere) investerer mere i at sikre lokalforankret scenekunstproduktion ved at øge den statslige refusion som er faldet siden ordningens indførelse. eller ved  
  • at øge små storbyteaterpuljen, når nye teatre lukkes ind i puljen, eller 
  • at staten skaber nye målrettede udviklingstilskud/særlige forpligtigelser, som ligger udover kommunens ansvarsområder og teatrenes kerneopgaver. Se forslaget om fluebensmodel og forslaget om Regionsteatre nedenfor.

 

2. Afhængighed af fondsstøtte 
På grund af de reducerede bevillinger er teatrene nødt til at søge fondsmidler for at opretholde et professionelt kunstniveau. Denne afhængighed af fondsstøtte skaber usikre økonomiske rammer og gør det vanskeligt for teatrene at planlægge og udvikle nye produktioner og projekter.

3. Konkurrencedygtige lønninger og produktionsbegrænsninger 
Små storbyteatrene kæmper med at tilbyde attraktive lønninger, hvilket ofte resulterer i sparsomme produktioner med få medvirkende på scenen. Flere teatre i ordningen ønsker en ligestilling med egnsteatrene, hvor der fx er en minimumssats for offentlig støtte og mulighed for kvalitative evalueringer fra staten.   

Værd at bemærke er det, at en række børneteatre får det halve i tilskud i forhold de teatre, som primært producerer til voksne, hvilket giver mere skrabede produktioner, besvær med at tiltrække kunstnere og opretholde et attraktivt lønniveau. 

4. Samarbejde med projektstøttede teatre 
Små storbyteatrene fremhæver også, at de besidder kompetencer og lysten til at øge samarbejdet med de projektstøttede teatre i endnu højere grad – et samarbejde mange af små storbyteatrene allerede påtager sig – hvis der investeres i det. Flere små storbyteatre peger også på potentialet i at drive åbne scener for de frie grupper.  
 

5. Faciliteter 
En lang række små storbyteatre har til huse i utidssvarende lokaler. Teatrene peger på, at det er svært at finde offentlig medfinansiering til at skabe moderne scenekunstfaciliteter, der lever op til kravene til at producere og præsentere scenekunst for publikum. Flere små storbyteatre bøvler også med utidssvarende faciliteter, og mangler plads til både produktion og præsentation af forestillinger. Flere ønsker, at kommunen tager et medansvar for både at sikre egnede lokaler til både at spille og producere teatre.   
 

6. Særlige udfordringer for Københavnske Teatre 
Særligt de københavnske små storbyteatre er udfordrede. Lovgivningen siger at teatrene maksimalt må bruge 15% af deres bevilling på husleje, og det er problematisk for de københavnske teatre, da huslejen ofte langt overstiger 15%. Det skaber stor usikkerhed omkring lejemålene, og der er derfor et stort ønske om at procentsatsen justeres og bliver tidssvarende.

Særligt i København ønsker små storbyteatrene at styrke forholdet til kommunen, da de oplever at kultur- og fritidsudvalget mangler viden på området pga. stor rotation, måske derfor pålægger teatrene for detaljerede krav og for lille armslængde. 

Teatrene i Aarhus, Odense og Aalborg angiver omvendt, at de generelt set oplever et meget velfungerende samarbejde med kommunen om udvikling og rammer for teatrene.   

Forslag til større forbedringer af ordningen

1. Sammenlægning af egnsteater- og lille storbyteaterordningen

Dansk Teater foreslår, at det drøftes om egnsteaterordningen og lille storbyteaterordningen med fordel kan regelforenkles og sammenlægges under én ordning. Ordningen kunne fx hedde ”Teaterordningen” og inkluderer teatre med kommunal driftsstøtte.  

Teatrene peger på en række ønsker, som kan overvejes i en ny ordning:  

  • at refusionsprocenten hæves og evt. fastfryses, så både kommuner og teatre bedre kan budgettere, ligesom staten skal tage et større økonomisk ansvar for tilgængeligheden af scenekunst.  
  • at kommunerne forholder sig til, om teatrenes tilskud er økonomisk bæredygtigt for teatrene, fx ved at der indføres et minimumsbeløb for offentlig støtte, som hæves i takt med nettoprisindekset. Beløbet kunne flugte med det nuværende minimumsbeløb for støtte til egnsteatrene.  
  • at produktionskravene om to årlige forestillinger for egnsteatrene bortfalder i lighed med små storbyteatrenes ordning. 
  • at der til gengæld indføres flere muligheder for evaluatorer fra staten. 
  • at det tilføjes, at kommunen enten skal sikre et fast spillested og/eller produktionssted, og at disse skal være egnede til professionel scenekunst. 
  • at der tilføjes krav om at overholde overenskomster, hvis man modtager offentlig støtte  
  • at der i København laves en undtagelse for, hvor meget af den samlede støtte, der må bruges på husleje pga. det høje huslejeniveau. 
  • at kommunerne løbende pristalsregulerer teatrenes tilskud

 

2. Ekstra statslige forpligtigelser – ”fluebensmodellen”

Dansk Teater foreslår, at det drøftes, hvordan små storby- og egnsteatrene økonomisk kan styrkes.  

Mange egnsteatre og små storby teatre peger på, at en mulig løsning til at styrke området, er at give teatrene mulighed for at påtage sig særlige statslige forpligtelser, her kaldet ”fluebensmodellen”. 

”Fluebensmodellen  
Fluebensmodellen skal sikre, at teatrets støtte primært går til kerneopgaven: at producere og præsentere scenekunst.  

Herudover kunne staten give teatrene særlige forpligtigelser– eller fokusområder/specialiseringer – som ligger udover den enkelte kommunes interesser.  

Disse særlige statslige forpligtelser kunne være:  

  • Særlig international forpligtelse – forpligtelse til at arbejde internationalt fx ved at co-producere med internationale scenekunstkompagnier eller teatre eller eksportere/importere forestillinger 
  • Særlig forpligtelse til udvikling for projektstøttede teatre – forpligtelse til at co-producere og huse projektstøttede teatre, fx at give kunstnerisk sparring, teknisk bistand og udlån af scener 
  • Særlig scenekunstpædagogisk forpligtelse –forpligtelse til at udbrede scenekunsten til børn og unge fx ved lokalt at oprette talent- og SGK-linjer og dramaskoler eller udbyde særlige forløb ind i folkeskolen 
  • Særlig turnéforpligtelse – forpligtelse til at turnere og sikre geografisk spredning til egne af landet uden faste teatre således, at flere publikummer i Danmark får mulighed for at opleve scenekunst.

For at sikre specialiseringen af teatrene, skal et teater fx højst kunne blive godkendt til to særlige statslige forpligtelser. Hver forpligtelse skal udløse et fast beløb fra staten oveni basisstøtten fra kommunen.  

På tilsvarende vis ønsker teatrene, at særlige opgaver fra kommunen ligger udover ordningen og kan ”tilkøbes” som ekstra ydelser.  

De særlige kommunale forpligtigelser kunne være: 

  • Særlig kultur-/kunsthusforpligtelse – Mange teatre oplever i dag, at de skal være meget mere end scenekunstproducerende og præsenterende teater. Kommunens krav til teatret omfatter desuden et stort lokalt ansvar fx ved at teatret skal udbyde workshops, afholde korundervisning mv.  
  • Samarbejde med kultursskoler – fx at understøtte en musical med børn og unge fra kommunens kulturskole.  
  • Deltagelse i lokale profilbegivenheder – fx teatrets deltagelse eller udvikling af byfester, festivaler, sommeroptræden etc. 
     

 

Brancheblik på scenekunsten i Danmark er udviklet i et samarbejde mellem Kulturens Analyseinstitut og Dansk teater.