Egnsteatre

Kort om ordningen

Egnsteatrene er de professionelt producerende teatre med fast scene, der har det primære formål at producere og opføre scenekunstforestillinger over teatersæsonen uden for kommunerne København, Frederiksberg, Odense, Aarhus samt Aalborg. I 2024 er der 27 godkendte egnsteatre. Ved opnåelse af egnsteaterstatus indgår egnsteatrene og deres tilhørende kommuner fireårige aftaler med Slots- og Kulturstyrelsen og Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst. Aftalerne indebærer, at ”staten refunderer op til 50% af kommunernes driftstilskud til teatrene”, så teatrene modtager støtte fra både stat og kommune(r). Aftalen specificerer teatrets opgaver, herunder om der skal indgås turnévirksomhed, og om teatret skal bidrage til udviklingen af scenekunsten i det lokale miljø. Det er et krav, at egnsteatre producerer mindst to produktioner årligt, dog kan der søges dispensation herfor. 

Dansk Rakkerpak & Faster Cool, Tju-hej Vilde Dyr. Foto: Jan Christensen.
Co-produktion, Meridiano, Operaen i Midten og ZeBU. Fools' Paradise. Foto: Ditte Valente.

Hvem er egnsteatre i dag?

Baggårdteatret, Bellevue Teatret, Bornholms Teater, Egnsteatret i Vordingborg Kommune, Dansk Rakkerpak, Den Ny Opera, HamletScenen, Himmerlands Teater, Holstebro Teater, Ishøj Teater, Kolding Egnsteater, Limfjordsteatret, Mungo Park Allerød, Nordisk Teaterlaboratorium/Odinteatret, Nørregade Teatret, Odsherred Teater, Opera Hedeland, Operaen i Midten, Parkteatret, Sjællands Teater, Syddjurs Egnsteater, Team Teatret, Teater Vestvolden, Teatret Masken, Teatret Møllen, Teatret OM og Aaben Dans.  

Se teatrenes geografiske placering og kommune(r) i nedenstående interaktive kort. Kortet opdateres snarligt, så både hjemsteds- og samarbejdskommuner fremgår af kortet.

Baggårdteatret
Svendborg Kommune; Faaborg-Midtfyn Kommune; Ærø Kommune; Langeland Kommune
Bellevue Teatret
Gentofte Kommune
Bornholms Teater
Bornholms Regionskommune
Egnsteatret i Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune
Dansk Rakkerpak
Næstved Kommune
Den Ny Opera
Esbjerg Kommune
HamletScenen
Helsingør Kommune
Himmerlands Teater
Mariagerfjord Kommune
Holstebro Teater
Holstebro Kommune
Ishøj Teater
Ishøj Kommune
Kolding Egnsteater
Kolding Kommune
Limfjordsteatret
Morsø Kommune; Thisted Kommune
Mungo Park Allerød
Allerød Kommune; Gladsaxe Kommune
Nordisk Teaterlaboratorium/Odinteatret
Holstebro Kommune
NørregadeTeatret
Lolland Kommune
Odsherred Teater
Odsherred Kommune; Kalundborg Kommune
Opera Hedeland
Høje-Taastrup Kommune; Greve Kommune; Roskilde Kommune
Operaen i Midten
Holstebro Kommune; Herning Kommune; Struer Kommune; Ikast-Brande Kommune
Parkteatret
Frederikssund Kommune
Sjællands Teater
Holbæk Kommune; Slagelse Kommune
Syddjurs Egnsteater
Syddjurs Kommune
Team Teatret
Ikast-Brande Kommune; Herning Kommune
Teater Vestvolden
Hvidovre Kommune
Teater Masken
Guldborgsund Kommune
Teater Møllen
Haderslev Kommune
Teatret OM
Ringkøbing-Skjern Kommune
Aaben Dans
Roskilde Kommune
Vis steder
Baggårdteatret
Svendborg Kommune; Faaborg-Midtfyn Kommune; Ærø Kommune; Langeland Kommune
Bellevue Teatret
Gentofte Kommune
Bornholms Teater
Bornholms Regionskommune
Egnsteatret i Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune
Dansk Rakkerpak
Næstved Kommune
Den Ny Opera
Esbjerg Kommune
HamletScenen
Helsingør Kommune
Himmerlands Teater
Mariagerfjord Kommune
Holstebro Teater
Holstebro Kommune
Ishøj Teater
Ishøj Kommune
Kolding Egnsteater
Kolding Kommune
Limfjordsteatret
Morsø Kommune; Thisted Kommune
Mungo Park Allerød
Allerød Kommune; Gladsaxe Kommune
Nordisk Teaterlaboratorium/Odinteatret
Holstebro Kommune
NørregadeTeatret
Lolland Kommune
Odsherred Teater
Odsherred Kommune; Kalundborg Kommune
Opera Hedeland
Høje-Taastrup Kommune; Greve Kommune; Roskilde Kommune
Operaen i Midten
Holstebro Kommune; Herning Kommune; Struer Kommune; Ikast-Brande Kommune
Parkteatret
Frederikssund Kommune
Sjællands Teater
Holbæk Kommune; Slagelse Kommune
Syddjurs Egnsteater
Syddjurs Kommune
Team Teatret
Ikast-Brande Kommune; Herning Kommune
Teater Vestvolden
Hvidovre Kommune
Teater Masken
Guldborgsund Kommune
Teater Møllen
Haderslev Kommune
Teatret OM
Ringkøbing-Skjern Kommune
Aaben Dans
Roskilde Kommune
×

Geocoding Error Occured.

Tried to Geocode:

Error Type:

Please be sure to follow the tutorial on how to setup the Google APIs required for the Advanced Google Map Widget.

Google Map API Key Tutorial

Egnsteatrenes kommunale driftstilskud i 2024

Scroll til siden for at se hele tabellen

  • Egnsteatrene skal have mindst to årlige produktioner 
  • Teatrene skal have fast spillested 
  • Teatrene skal have lokal forankring  
  • Teatrene skal finansieres helt eller delvist af en eller flere kommuner 
  • Teatrenes primære formål er produktion og opførsel af teaterforestillinger 
  • Egnsteatrene har pligt til at bidrage til udviklingen af scenekunsten i sit lokalmiljø 

Andre forpligtelser for egnsteatre

Særlige lovbestemmelser for ordningen vedrørende husleje

Særligt om refusion

  • Egnsteatre modtager et årligt driftstilskud fra de kommuner, de har aftaler med. Dette tilskud har en minimumsbeløb og en maksimumbeløb, som er den nedre og øvre grænse for, hvor meget staten vil refundere af det kommunale tilskud. Begge dele fastsættes på de årlige finanslove 
  • Slots- og Kulturstyrelsen administrerer finanslovsbevillingen til egnsteatre og offentliggør årligt 1. maj minimumsrefusionsprocenten for kommende år. Refusionsprocenten baseres på budgetoverslaget i indeværende års finanslov, og dermed med forbehold for den faktiske bevilling, som fastlægges 1. januar i året. Refusionsprocenten kan maksimalt ligge på 50% 
  • Minimumsbeløbet for statslig refusion er i 2024 3.396.456 kr. og maksimumbeløbet er 11.497.754 kr. Staten refunderer ikke kommunale tilskud, der overstiger maksimumbeløbet, og dermed er der et støtteloft, der fastsættes på finansloven hvert år. I tilfældet for året 2024 betyder det, at en kommune skal drifte et egnsteater med minimum 3.396.456 kr., for at teater og kommune kan indgå en egnsteateraftale, og teatret dermed kan opnå status af egnsteater 

Hvad er refusionsprocenten for de enkelte år?

Scroll til siden for at se hele tabellen

Kilde: Refusionsprocenten for 2014-2022, 2023 og 2024

Hvem administrerer egnsteatrenes bevilling og egnsteateraftalerne?

  • Egnsteatrene er underlagt tilsyn fra kommuner, de har indgået aftale med, og det er også kommunerne der udbetaler driftstilskuddet 
  • Kommunerne godkender og fremsender efterfølgende regnskab og ledelsesberetning til Slots- og Kulturstyrelsen 
  • Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der administrerer finanslovsbevillingen til egnsteatrene. I tilfælde hvor den offentlige hovedtilskudsyder er staten, er egnsteatre underlagt tilsyn af Slots- og Kulturstyrelsen 
  • Statens Kunstfond kan beslutte at igangsætte en evaluering af de enkelte egnsteatre mhp. vurdering af fagligt og kunstnerisk niveau, der kan videreføre eller fratage egnsteatret sin statsrefusion og driftstilskud, som vil ophøre ved udløb af gældende egnsteateraftale. 

Hvem afgør, om et teater er professionelt producerende, samt hvem der opfylder kravene til et egnsteater?

Egnsteatret i Vordingborg Kommune, Memoire sans souvenir. Foto: Per Rasmussen.

Antal forestillinger på egnsteatrene i alt i sæsonerne 2015/2016 til 2022/2023

 

 

 

 

 

Af figuren fremgår antallet af forestillinger på egnsteatrene fra sæson 2015/16 til 2022/23. Antal forestillinger lå stabilt i sæsonerne før corona-pandemien på omkring 2900 pr. sæson. Sammenlignet med sæsonerne før corona-pandemien ligger antallet af forestillinger lavere i både 2021/2022 og 2022/2023 på omkring 2300.   

 

Kilde: Danmarks Statistik

Antal tilskuere på egnsteatrene i alt i sæsonerne 2015/2016 til 2022/2023

I nedenstående figur fremgår antallet af tilskuere på egnsteatrene fra sæson 2015/2016 til 2022/2023. Antallet af tilskuere lå stabilt før corona-pandemien. I sæsonerne 2015/2016 til 2018/2019 lå antallet af tilskuere mellem 450.000-500.000 pr. sæson. Sammenlignet med sæsonerne før corona-pandemien ligger antallet af produktioner markant lavere i både 2021/2022 og 2022/2023.

Kilde: Danmarks Statistik

Scenekunstaktiviteter rettet mod børn og unge som målgruppe

Egnsteatres tilskuere, produktioner og forestillinger rettet mod børn og unge under 25 år i sæsonerne 2015/2016 til 2022/2023

I nedenstående figur fremgår andelen af produktioner, forestillinger og tilskuere på egnsteatre særligt rettet mod børn og unge under 25 år som målgruppe i perioden 2015/2016 til 2022/2023. Fra sæson 2017/2018 og frem er der sket en markant stigning af andelen af både produktioner og forestillinger som henvender sig til børn og unge som målgruppe.  Andelen af produktioner henvendt til børn og unge er i sæson 2022/2023 på 50 pct. dvs. den højeste i hele perioden. Fra sæson 2017/2018 og frem har andelen af produktioner der henvender sig til børn og unge ligget stabilt på knap 60 pct. At udbuddet til børn og unge målgruppen er steget både på produktion og forestillingssiden, afspejles ligeledes på andelen af børn og unge som publikumsmålgruppe. 

Kilde:  Danmarks Statistik

Egnsteatres publikumsantal fordelt mellem voksne samt børn og unge under 25 år i sæsonerne 2015/2016 til 2022/2023

 

I nedenstående figur fremgår antallet af tilskuere fordelt på voksne tilskuere samt børn og unge under 25 år. I sæsonerne 2019/2020 og 2020/2021 var antallet af tilskuere markant lavere end de øvrige sæsoner grundet corona-pandemien. Der er en stigning i publikumsgruppen bestående af børn og unge under 25 år i perioden fra 2015/2016 til 2022/2023, hvilket stemmer overens med en samlet stigning i udbud af forestillinger og produktioner rettet mod denne målgruppe. Samtidig er der et markant fald i samme periode, hvad angår den voksne publikumsgruppe. I sæson 2020/2021 og frem har antallet af børne- og ungetilskuere overhalet antallet af voksentilskuere. 

Kilde: Danmarks Statistik

Egnsteatrenes samlede økonomi

Egnsteatrenes samlede økonomi i sæsonerne 2015/2016 til 2022/2023

Den nedenstående figur viser egnsteatrenes samlede økonomi i mio. kr. for sæsonerne 2015/2016 til 2022/2023 fordelt på indtægter, statsligt tilskud, kommunalt tilskud og egenindtægter samt en beregning af egenindtægt i pct. (den sorte kurve) af samlede indtægter. Egnsteatrene har samlet set et fald i egenindtægt, særligt i sæsonerne 2021/2022 og 2022/2023, hvilket er de laveste tal i hele perioden. Det samlede tilskud er i perioden forholdsvis stabile.  

Kilde: Danmarks Statistik
Anmærkning: Enhed søjler: mio., tendenslinje: pct. 
Anmærkning fra Danmarks Statistik (tabellen SCENE08A): Kun teatre der har indberettet regnskabsoplysninger indgår i opgørelsen. Der kan være teatre/scenekunstproducenter i kategorien Teatre støttet af Statens Kunstfond, der mangler.

Er du interesseret i at læse mere?

Egnsteatrenes rolle i scenekunst-landskabet

Når egnsteatrene skal beskrive sig selv, kan det opsummeres i en række overordnede forcer: 

Tilgængelighed og nærhed til levende scenekunst  
Egnsteatre bringer teater og kulturelle oplevelser tættere på folk, der bor uden for de store byer, hvor de fleste nationale og større teatre typisk er placeret. Det gør kultur og kunst mere tilgængeligt for en bredere del af befolkningen, som måske ellers ikke ville have mulighed for at opleve levende scenekunst. 
 

1. Lokal kultur og identitet i samfundet 

Da egnsteatre producerer forestillinger lokalt, er fokus oftest på at skabe kunst, der afspejler den lokale historie, kultur, men også de store tendenser i samfundet, hvilket bidrager til at bevare og udvikle en lokal identitet og stolthed. Flere teatre har også fokus på at spille forestillinger på lokale dialekter, mens andre har et stort internationalt udsyn med kunstnerisk udveksling med hele verden. 
 

2. Scenekunstpædagogiske tilbud og talentudvikling 

Mange egnsteatre driver enten dramaskoler, talentlinjer eller tilbyder scenekunstpædagogiske tilbud til skolerne. Det giver børn og unge adgang til professionel undervisning i scenekunst og skaber talentmiljøer lokalt, som også styrker amatørscenekunsten. 
 

3. Byliv og kunstneriske arbejdspladser 

Egnsteatrene skaber byliv som tiltrækker besøgende, som bruger penge i lokale butikker og restauranter før og efter forestillingerne. Egnsteatrene skaber ligeledes kunstneriske arbejdspladser i kommunen og tiltrækker kunstnere fra hele landet, som ligeledes øger den kunstneriske mobilitet i landet. 

 

4. Scenekunst for børn og unge  
Mange egnsteatrene sikrer, at børn og unge møder scenekunsten lokalt og har et særligt fokus på at producere eller præsentere scenekunst til børn og unge. Flere kommuner udbreder fx en-til-alle-ordningen, hvor alle børn og unge skal møde scenekunsten mindst én gang om året.  

 

Egnsteatrenes udfordringer og ønsker

Teatrene identificerer fem primære udfordringer og ønsker for egnsteatrene: 

 

1. Utilstrækkelig økonomi og faldende statslige investeringer  
Egnsteatrene oplever, at deres største udfordringer er faldende bevillinger fra kommune og stat, som gør det svært at leve op til at være professionel producerende teatre. Det skal ses i lyset af publikums ændrede vaner til forestillinger og kompleksiteten i at drive teatre.   

Særligt de mindre egnsteatre oplever, at driftsstøtten primært går til basisdrift, hvilket efterlader meget lidt til udvikling og produktion af god scenekunst. Der er et klart ønske om øget finansiel støtte for at sikre kunstnerisk kvalitet og muligheden for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. 

Samtidig står egnsteatrene over for et dilemma, da tilskuddet falder for de eksisterende teatre, når nye teatre kommer ind i ordningen. Dette skaber modsatrettet interesse, der kan føre til modstand mod nye teatre i ordningen.  

Egnsteatrene ønsker  

    • At staten (som tidligere) investerer mere i at sikre lokalforankret scenekunstproduktion ved at øge den statslige refusion, som er faldet siden ordningens indførelse, eller ved  
    • at øge egnsteaterpuljen, når nye teatre lukkes ind i puljen, eller ved 
    • At staten skaber nye målrettede udviklingstilskud til særlige opgaver, som ligger udover kommunens ansvarsområder. Se forslaget om fluebensmodel. 

 

2. Utidssvarende faciliteter 
Egnsteatre peger på, at det er svært at finde offentlig medfinansiering til at skabe moderne scenekunstfaciliteter, der lever op til kravene til at producere og præsentere scenekunst for publikum. 

Flere egnsteatre peger på, at de bruger mange penge på uegnede bygninger, som ikke er skabt med henblik på scenekunstproduktion, og derfor ikke imødekommer publikums behov for komfort. Mange egnsteatre mangler desuden prøvefaciliteter. Det betyder, at teatrenes scener i lange perioder er lukkede, da de bliver brugt som prøverum i stedet for at være åbne til publikumsrettede aktiviteter.  

Teatrene efterspørger fælles branchestandarder/kravsspecifikationer for nye teatersale og prøvefaciliteter, som man kender det fra anlæg af fx fodboldbaner eller idrætshaller.  

 

3. Mere fleksible rammer og større kunstnerisk kvalitet 
Egnsteatrene er underlagt et produktionskrav om at producere minimum to produktioner årligt. Særligt de mindre egnsteatre påpeger at kravet er utidssvarende, da de ikke har økonomi til at skabe mere end én professionel produktion årligt. Mange steder omgår man derfor kravet, fx ved at lave en monolog eller foregive at skabe en co-produktion med en anden teaterproducent uden et egentligt engagement.  

Omvendt er der en række større egnsteatre, som ønsker større fleksibilitet i at kunne producere nye formater og co-producere med andre kulturinstitutioner og kunstarter end scenekunst. 

Egnsteatrene ønsker at kravet om to årlige produktioner fjernes og erstattes af et krav om blot at være producerende i lighed med små storbyteatrene. Det vil give de enkelte produktioner større budgetter og kvalitet samt mulighed for at vise flere turnerende gæstespil og genopsætte succesforestillinger.  

 

4. Støtte til scenekunstpædagogiske aktiviteter og dramaskoler
De fleste egnsteatre ønsker at kunne tilbyde flere tiltag i form af scenekunstpædagogiske aktiviteter, talentudvikling og dramaskoler som en central del af deres virksomhed og samfundsbidrag.  

Der opleves store muligheder i at udvikle og styrke scenekunstpædagogiske tilbud som man også kender det fra musik- og billedskolerne. Se mere nederst på siden her. 

 

5. Udvikling af turnémarkedet 
Flere egnsteatre udtrykker et ønske om at bidrage mere til og løfte udviklingen af turnémarkedet. Dette indebærer et behov for bedre strukturer og støtte til at bringe teater ud til et bredere publikum over hele landet. Det er oftest ikke i den lokale kommunes interesse at investere i, at egnsteatret skal på turné. Derfor ønsker teatrenes et løft af turnémarkedet. Læs mere her. 
 

6. De største egnsteatre begrænses af ordningen 
De største egnsteatre peger på, at ordningen ikke tilgodeser de teatre, der har stor vækst og opererer på tværs af kommunegrænser. Det skyldes det økonomiske loft for refusion som fastsættes på Finansloven. Derfor ønsker flere teatre samme muligheder som § 5-teatrene med særlige opgaver: Randers Teater og Vendsyssel Teater. 

Forslag til større forbedringer af ordningen

1. Sammenlægning af egnsteater- og lille storbyteaterordningen 

Dansk Teater foreslår, at det drøftes om egnsteaterordningen og lille storbyteaterordningen med fordel kan regelforenkles og sammenlægges under én ordning. Ordningen kunne fx hedde ”Teaterordningen” og inkluderer teatre med kommunal driftsstøtte.  

Teatrene peger på en række ønsker, som kan overvejes i en ny ordning:  

  • at refusionsprocenten hæves og evt. fastfryses, så både kommuner og teatre bedre kan budgettere, ligesom staten skal tage et større økonomisk ansvar for tilgængeligheden af scenekunst.  
  • at kommunerne forholder sig til, om teatrenes tilskud er økonomisk bæredygtigt for teatrene, fx ved at der indføres et minimumsbeløb for offentlig støtte, som hæves i takt med nettoprisindekset. Beløbet kunne flugte med det nuværende minimumsbeløb for støtte til egnsteatrene.  
  • at produktionskravene om to årlige forestillinger for egnsteatrene bortfalder i lighed med små storbyteatrenes ordning. 
  • at der til gengæld indføres flere muligheder for evaluatorer fra staten. 
  • at det tilføjes, at kommunen enten skal sikre et fast spillested og/eller produktionssted, og at disse skal være egnede til professionel scenekunst. 
  • at der tilføjes krav om at overholde overenskomster, hvis man modtager offentlig støtte.  
  • at der i København laves en undtagelse for, hvor meget af den samlede støtte bruges på husleje pga. det høje huslejeniveau.

     

2. Flere statslige forpligtigelser – ”fluebensmodellen”

Dansk Teater foreslår, at det drøftes, hvordan små storby- og egnsteatrene økonomisk kan styrkes.  

Mange egnsteatre og små storbyteatre peger på, at en mulig løsning til at styrke området er at give teatrene mulighed for at påtage sig særlige statslige forpligtelser, her kaldet ”fluebensmodellen”. 

”Fluebensmodellen  
Fluebensmodellen skal sikre, at teatrets støtte primært går til kerneopgaven: at producere og præsentere scenekunst.  

Herudover kunne staten give teatrene særlige forpligtigelser– eller fokusområder/specialiseringer – som ligger udover den enkelte kommunes interesser.  
Disse særlige statslige forpligtelser kunne være:  

  • Særlig international forpligtelse – forpligtelse til at arbejde internationalt, fx ved at co-producere med internationale scenekunstkompagnier eller teatre eller eksportere/importere forestillinger 
  • Særlig forpligtelse til udvikling for projektstøttede teatre – forpligtelse til at co-producere og huse projektstøttede teatre, fx at give kunstnerisk sparring, teknisk bistand og udlån af scener 
  • Særlig scenekunstpædagogisk forpligtelse –forpligtelse til at udbrede scenekunsten til børn og unge fx ved lokalt at oprette talent- og SGK-linjer og dramaskoler eller udbyde særlige forløb ind i folkeskolen 
  • Særlig turnéforpligtelse – forpligtelse til at turnere og sikre geografisk spredning til egne af landet uden faste teatre således, at flere publikummer i Danmark får mulighed for at opleve scenekunst. 

For at sikre specialiseringen af teatrene skal et teater fx højst kunne blive godkendt til to særlige statslige forpligtelser. Hver forpligtelse skal udløse et fast beløb fra staten oveni basisstøtten fra kommunen.  

På tilsvarende vis ønsker teatrene, at særlige opgaver fra kommunen ligger udover ordningen og kan ”tilkøbes” som ekstra ydelser.  

De særlige kommunale forpligtigelser kunne være: 

  • Særlig kultur-/kunsthusforpligtelse – Mange teatre oplever i dag, at de skal være meget mere end scenekunstproducerende og præsenterende teater. Kommunens krav til teatret omfatter desuden et stort lokalt ansvar fx ved at teatret skal udbyde workshops, afholde korundervisning mv.  
  • Samarbejde med kultursskoler – fx at understøtte en musical med børn og unge fra kommunens kulturskole.  
  • Deltagelse i lokale profilbegivenheder – fx teatrets deltagelse eller udvikling af byfester, festivaler, sommeroptræden etc.

     

3. Oprettelse af Regionsteaterordning

Dansk Teater anbefaler oprettelsen af regionsteatre for at styrke den geografiske spredning og tilgængeligheden af scenekunst af høj kvalitet i hele Danmark. Formålet er at skabe kraftcentre for scenekunst og tænkes som en overbygning til offentligt støttede teatre med særlige vækstpotentialer i sin region. Der er i forvejen givet regionale tilskud til Randers Teater og Vendsyssel Teater, men der mangler en gennemsigtig ordning for at udnytte potentialerne i resten af landet.

Forslaget omfatter oprettelsen af nye scenekunstneriske kraftcentre i hver region, samt en særlig løsning for Bornholms Teater på grund af dets unikke geografiske beliggenhed. 

Kriterier og forpligtelser: 

For at opnå status som Regionsteater skal teatre, der ansøger, opfylde en række kriterier og forpligtelser i sin aftale. Alle teatre kan søge om at blive regionsteatre, hvis de lever op til kriterierne. 

Teatret forpligter sig til: 

  • At være regionalt kraftcenter for scenekunst af høj kunstnerisk kvalitet 
  • At understøtter regionalt samarbejde (og ikke konkurrere) for de øvrige teatre i nærområdet  
  • At få flere nye publikum i teatret på tværs af regionen 
  • At sikre scenekunstudbud til de områder, der ikke har et teater i forvejen 
  • At understøtte lokale og samarbejde med regionale institutioner på kultur- og velfærdsområdet 
  • At bidrage til at sikre dramapædagogiske indsatser for børn og/eller unge 
  • At bidrage til talentudvikling 
  • At huse turnéteatre og scenekunstkompagnier uden scene, så disse i højere grad end i dag sikres adgang til etablerede scener 
 

Brancheblik på scenekunsten i Danmark er udviklet i et samarbejde mellem Kulturens Analyseinstitut og Dansk teater.