Job

Job og APV

I Kulturens Analyseinstitut er nogle ansat i projektstillinger andre i faste stillinger. Alle faste stillinger slås op i henhold til reglerne om ansættelse i staten og under relevante overenskomster. Det betyder bl.a. at ansatte i projektstillinger skal søge på lige vilkår med andre kandidater, hvis de ønsker fastansættelse.

Vi bliver jævnligt kontaktet om jobmuligheder, og det er vi rigtig glade for. Vi slår ledige stillinger op her på siden, så hold øje med os.

Vi har desværre ikke mulighed for at tage imod uopfordrede ansøgninger.

For tiden er der ikke nogen jobs i opslag.

 

Uddannelsespraktik

Vi vil som institut meget gerne give mulighed for uddannelsespraktik. På nuværende tidspunkt er det muligt at søge om et uddannelsespraktikforløb med fokus på kvantitativ analyse-erfaring: 

Vil du arbejde med kultur, data og analyse i praksis – og få erfaring med kvantitative metoder i et

analyseinstitut? Så er et studiepraktikforløb hos os måske noget for dig.

Om praktikopholdet

Som praktikant hos Kulturens Analyseinstitut bliver du en del af et team, der arbejder med

projekter for offentlige aktører, organisationer og kulturinstitutioner.

Du kommer primært til at arbejde kvantitativt. Dine opgaver kan fx være:

• Rensning, strukturering og dokumentation af survey- og/eller registerdata

• Deskriptive analyser, krydstabeller og simple modeller (afhængigt af dine kompetencer)

• Visualiseringer og figurer til rapporter og præsentationer

• Bidrag til spørgeskemadesign, kodebog/variabelkonstruktion og kvalitetssikring

• Desk research og litteraturgennemgange

• Metodeudvikling og projektforberedelse

Faglig sparring og udvikling

Målet er, at du udvikler dine metodiske og analytiske kompetencer og får prøvet kræfter med

hverdagen i et analyseinstitut. Et forløb hos os ser i grove træk sådan ud:

• Første dag: Morgenkaffe med din kontaktperson og teamet

• Første uge: Introduktion til instituttets DNA og projektmodel

• Løbende: Feedback og mindst to faglige sparringssamtaler (fx med afsæt i en studieopgave)

• Sidste uge: Faglig opsamling/præsentation internt i instituttet

Kulturens Analyseinstitut | Knudsvej 44 C | Roskilde | info@kulturanalyser.dk | kulturensanalyseinstitut.dk | (+45) 69 16 26 69

Kan du sætte flueben ved følgende?

• Du læser en relevant kandidatuddannelse med solid træning i kvantitative metoder (fx

sociologi, statskundskab, økonomi, informationsvidenskab, data science, social data science,

folkesundhedsvidenskab el.lign.)

• Du er ambitiøs, nysgerrig og har interesse for analyse, metode og samfundsmæssige

problemstillinger

• Du arbejder struktureret og trives i et projektmiljø med deadlines

• Du har gode skriftlige formidlingsevner på dansk

Erfaring med surveydata, statistikværktøjer (fx R, Python, Stata, SPSS eller Excel) eller

databehandling er en fordel – men ikke et krav.

Praktiske forhold

• Praktikperioden ligger i efterårssemestret 2026 med mulighed for fleksibel opstart efter aftale

• Praktikken er ulønnet og skal meritgodkendes som en del af dit studie

• Arbejdstiden tilpasses det enkelte forløb

• Du får stillet arbejdsplads, computer og nødvendige systemadgange til rådighed

• Arbejdssted: Knudsvej 44 C, 4000 Roskilde

Diversitet og ansøgning

Vi ønsker at være en praktikplads for et bredt felt af studerende og opfordrer alle kvalificerede –

uanset køn og baggrund til at søge.

Send din ansøgning og CV til job@kulturanalyser.dk med emnet “Praktik efterår 2026”.

Ansøgningsfristen er den 31. maj 2026

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Esben Danielsen (direktør).

 

APV

Arbejdspladsvurdering

Læs mere om os i vores seneste Arbejdspladsvurdering her. Du kan også læse direktørens kommentarer her.