Klumme: Facebook-grupper kan ikke erstatte kulturjournalistik

Bring kulturformidlingen tilbage i lokalmedierne

Hver tredje borger efterspørger bedre kendskab til det lokale kulturliv som en vej til større deltagelse. Samtidig har lokale medier reduceret deres kulturredaktioner, og en vigtig del af formidlingen foregår nu i frivilligt drevne Facebook-grupper. Det kommende medieforlig kan give lokal kulturjournalistik en ny og stærkere plads – ikke kun for kulturens skyld, men for lokalsamfundenes og demokratiets. Følgende er et uddrag af direktør Esben Danielsens klumme i Altinget. Læs hele teksten her. 

Hver tredje borger efterspørger mere viden om kulturlivet

I Kulturens Analyseinstitut udarbejder vi løbende kulturprofiler af danske kommuner. Vi undersøger borgernes kulturvaner, tilfredshed med kulturlivet og de barrierer for at deltage mere. Undersøgelserne giver et omfattende indblik i borgernes forhold til det lokale kulturliv.
Et af de interessante resultater er, hvad der skal til for at få borgerne til at bruge flere kulturtilbud. Her svarer 32%, at et bedre kendskab til kulturtilbuddene ville få dem til at deltage mere. Til sammenligning svarer 21%, at lavere priser ville få dem til at bruge flere tilbud. Et stort potentiale for mere kulturaktivitet handler om at gøre det eksisterende kulturliv mere synligt.  Vi har altså have en situation, hvor kommuner og kulturaktører bruger betydelige ressourcer på at skabe og drive tilbud, mens mange borgere ikke har tilstrækkeligt kendskab til, hvad der foregår.

Kulturredaktionerne er blevet færre
Samtidig er kulturdækningen under pres på store dele af det regionale mediemarked. Det dokumenterer en ny rapport fra Constructive Institute, Er kulturjournalistikken i krise? Rapporten viser, hvordan de generelle nedskæringer på dagbladene også har ramt kulturjournalistikken. Men netop kulturstoffet har en særlig betydning for vores kendskab og tilhørsforhold til det sted, vi bor. Når lokale kulturredaktioner reduceres, mister borgerne ikke blot anmeldelser af forestillinger, bøger og udstillinger. De mister også viden om muligheder for deltagelse og sammenhængskraft i lokalområdet. Borgerne efterspørger altså mere kendskab til kulturlivet, men de medier, der har haft en væsentlig rolle i den lokale kulturformidling, prioriterer opgaven lavere.  Der er et åbenlyst misforhold mellem efterspørgsel og udbud.

De digitale frivillige har taget en stor opgave på sig
I Kulturens Analyseinstituts undersøgelser spørger vi også, hvor borgerne helst finder information og inspiration til kultur. Her angiver 43% af mændene og 57% af kvinderne sociale medier som foretrukken. Henholdsvis 34% og 37% aniver dagblade, ugeaviser og lokalaviser. Mange steder er Facebook-grupper med navne som “Det sker i …” blevet en væsentlig lokal informationskanal. Grupperne fungerer som digitale opslagstavler og mødesteder, hvor man kan opdage aktiviteter, dele erfaringer og skabe kontakt til andre.

Men udviklingen rummer udfordringer. Facebook er ikke en lokal offentlighed. Hvad den enkelte ser, afhænger af algoritmer, netværk og gruppemedlemskaber. Der er ingen garanti for, at borgerne får et bredt overblik over lokalsamfundets tilbud. Det kræver ofte, at man kender de relevante grupper for at finde informationen. Facebook-grupperne kan ikke stå alene med en opgave, som har så stor betydning for borgernes deltagelsesmuligheder.

Mange kommuner arbejder med udfordringen. Det kan være via digitale kulturkalendere, lokale apps og formidling gennem biblioteker. Men kommunernes indsats har begrænsninger. Brede og sagligt tilrettelagte kulturkalendere er mulige. Men reglerne sætter grænser for, hvordan kommunen kan fremme enkelte private aktørers interesser. Det kan vanskeligt erstatte et medie, der på eget redaktionelt grundlag udvælger historier, fortæller om mennesker og fællesskaber og stiller kritiske spørgsmål.

Kulturjournalistik skal handle om mere
Kulturjournalistikken skal udvikles, hvis den skal have en stærkere rolle i fremtidens lokale medier. Vi har fortsat brug for anmeldelser, interviews med kunstnere og omtaler af arrangementer. Men en stærk dækning må også handle om, hvad kulturen betyder for mennesker og lokalsamfund.

Det kommende medieforlig er en oplagt anledning til at bringe den lokale kulturformidling stærkere tilbage i medierne – i nye formater og med et bredere blik for kulturens betydning. For stærke lokalsamfund kræver ikke kun borgere, der ved, hvad der bliver besluttet. De kræver også borgere, der ved, hvad de kan være fælles om.

Læs hele klummen i Altinget her

 

Facebook er ikke en lokal offentlighed. Hvad den enkelte ser, afhænger af algoritmer, netværk og gruppemedlemskaber.