Scenekunstlovens § 5 omfatter teatre og andre institutioner på scenekunstområdet med særlige opgaver. Teatrene omfattet af ordningen modtager fast statslig støtte, som sikrer, at de kan opfylde deres forpligtelser vedrørende scenekunstens mangfoldighed og kvalitet på tværs af Danmark, der sikrer et alsidigt udbud af scenekunst og bidrager til et aktivt scenekunstmiljø i landet. Teatrene skal samarbejde med andre aktører på scenekunstområdet og være del i udviklingen af den danske scenekunst ved at være eksperimenterende institutioner. § 5-teatre med særlige opgaver under ordningen udgøres af forskellige teatertyper, som alle varetager særlige scenekunstpolitiske formål og bidrager til scenekunstområdet gennem aktiviteter med både dansk og internationalt islæt. Der kan indgås flerårige rammeaftaler mellem Kulturministeriet, de støttede teatre og eventuelle kommuner, som også yder tilskud. Rammeaftalerne fastsætter mål og krav til teatrenes virksomhed og opererer inden for de rammer, der er fastsat i scenekunstloven og bekendtgørelsen om teatre og andre institutioner med særlige opgaver. Der er tre teatertyper for hvem ordningen gælder i dag: Landsdelsscenerne, turnéforpligtede teatre samt andre teatre.
Landsdelsscenerne består af Odense Teater, Aarhus Teater og Aalborg Teater. Landsdelsscener har et særligt ansvar for scenekunstudbuddet i sine respektive landsdele. Sammen med to af de turnéforpligtede teatre, Den Jyske Opera og Folketeatret, har landsdelsscenerne pligt til at opføre ”et alsidigt og kvalitetspræget repertoire” af både ældre og nye værker, herunder særligt danske værker.
De turnéforpligtede § 5-teatre med særlige opgaver er Dansehallerne, Dansk Danseteater, Folketeatret og Den Jyske Opera. De har hver især forskellige forpligtelser fastsat i bekendtgørelsen. Alle på nær Dansehallerne har dét tilfælles, at de skal udbyde turnéforestillinger i hele Danmark, hvorimod Dansehallernes i stedet kan administrere nationale turnéordninger for moderne scenedans og koreografi. Folketeatrets forpligtelse hviler på at skulle samarbejde med andre scenekunstinstitutioner, så teatrets turnéproduktioner kan være både egne og co-produktioner og Folketeatret ”indgår med sine faste scener i Det Københavnske Teatersamarbejde”. Den Jyske Operas bidrag består af musikdramatiske værker. Dansk Danseteaters bidrag består af moderne scenedans af høj kvalitet. Dansehallerne har til opgave at ”styrke og fremme professionel dansekunst”, udviklingen af den moderne dans samt stille fysiske faciliteter til rådighed og fremme interesse og kendskab for dans hos børn og unge.
Ved en større scenekunstaftale i 2019 blev Randers Teater og Vendsyssel Teater en del af ordningen for § 5-teatre med særlige opgaver. Randers Teater skal producere og præsentere professionel scenekunst for både børn og voksne, og skal arbejde med talentudvikling, interessen for scenekunst og har særligt ansvar for regionalt samarbejde på tværs af flere kommuner. Vendsyssel Teaters fokus er bestemt til udviklingen og styrkelsen af ny dansk dramatik med produktioner baseret i Vendsyssel og omegn.
Der er 9 scenekunstinstitutioner under ordningen i 2024: Dansehallerne, Dansk Danseteater, Den Jyske Opera, Folketeatret, Odense Teater, Randers Teater, Vendsyssel Teater, Aarhus Teater og Aalborg Teater. Pr. 1. januar 2025 indlemmes Fredericia Musicalteater i ordningen.
Se teatrenes geografiske placering og kommune(r) i nedenstående interaktive kort.
Læs mere i Scenekunstlovens kapitel 3 § 5
I nedenstående figur fremgår antallet af produktioner på § 5-teatrene fra sæson 2015/2016 til 2022/2023. Det laveste antal produktioner i en ikke-coronapåvirket sæson var i 2015/2016 med 56 produktioner. Det højeste antal produktioner var på samlet 92 i 2021/2022.
Kilde: Danmarks Statistik, tabellen SCENE10A
Af figuren fremgår antallet af forestillinger på § 5-teatrene fra sæson 2015/2016 til 2022/2023. Antal forestillinger lå stabilt i sæsonerne før corona-pandemien på omkring 1.400-1.500 forestillinger pr. sæson. Sammenlignet med sæsonerne før corona-pandemien ligger antallet af forestillinger højere i både 2021/2022 og 2022/2023 på omkring 1900.
Kilde: Danmarks Statistik, tabellen SCENE10A
I nedenstående figur fremgår antallet af tilskuere på § 5-teatrene fra sæson 2015/2016 til 2022/2023. Antallet af tilskuere lå stabilt før corona-pandemien. I sæsonerne 2015/2016 til 2018/2019 lå antallet af tilskuere mellem 442.000-505.000 pr. sæson. Sammenlignet med sæsonerne før corona-pandemien ligger antallet af tilskuere lavere i både 2021/2022 og 2022/2023.
Kilde: Danmarks Statistik, tabellen SCENE10A
I nedenstående figur fremgår den procentvise andel af produktioner, forestillinger og tilskuere på § 5-teatre særligt rettet mod børn og unge under 25 år som målgruppe i perioden 2015/2016 til 2022/2023. Fra sæson 2017/2018 og frem er der sket en markant stigning af andelen af både produktioner og forestillinger som henvender sig til børn og unge som målgruppe. Andelen af produktioner henvendt til børn og unge er i sæson 2022/2023 på 30 pct., og er derved den højeste andel i hele perioden. At udbuddet til børn- og ungemålgruppen er steget både på produktioner og forestillinger, afspejles ligeledes i andelen af børn og unge som publikumsmålgruppe. Kulturens Analyseinstitut undersøger i øjeblikket, hvorvidt der er en fejlkilde vedrørende fraværet af produktioner og forestillinger i perioden 2015/2016 og 2016/2017.
Kilde: Danmarks Statistik, tabellen SCENE10A
I nedenstående figur fremgår antallet af tilskuere fordelt på voksne tilskuere samt børn og unge under 25 år. I sæsonerne 2019/2020 og 2020/2021 var antallet af tilskuere markant lavere end de øvrige sæsoner grundet corona-pandemien. Der er en stigning i publikumsgruppen bestående af børn og unge under 25 år i perioden fra 2015/2016 til 2022/2023, hvilket stemmer overens med en samlet stigning i udbud af forestillinger og produktioner rettet mod denne målgruppe. Samtidig er der et markant fald i samme periode, hvad angår den voksne publikumsgruppe.
Kilde: Danmarks Statistik, tabellen SCENE10A
Den nedenstående figur viser § 5-teatrenes samlede økonomi i mio. kr. for sæsonerne 2015/2016 til 2022/2023 fordelt på indtægter i alt, statsligt tilskud, kommunalt tilskud og egenindtægter samt en beregning af egenindtægt i pct. (vist ved den sorte kurve) af samlede indtægter. Tages der højde for nedgang under corona-pandemien ses der alligevel en let faldende tendens i egenindtægt af samlede indtægter.
Kilde: Danmarks Statistik, tabellen SCENE08A
Anmærkning: Enhed søjler: mio., tendenslinje: pct.
Anmærkning: Grafens tal er ikke reguleret efter nettoprisindeks
Anmærkning fra Danmarks Statistik (tabellen SCENE08A): Kun teatre, der har indberettet regnskabsoplysninger indgår i opgørelsen
Kulturens Analyseinstitut er en selvejende uafhængig institution nedsat af Kulturministeriet.
CVR: 43633589
EAN: 5790002728648
© Copyright Kulturens Analyseinstitut 2024
