Fem nedslag om kulturfrivillige
Den Nationale Undersøgelse af Kulturfrivillighed viser, at den brede kulturfrivillighed udspiller sig både lokalt og nationalt – på store arenaer, bag mangfoldige scener og i små forsamlinger – og at den rummer både praktiske, strategiske og specialistfaglige indsatser. Opgaverne løses i folks fritid, fordi de har lyst til at være med og hygger sig med det og engagementet udgør en uundværlig del af dansk kulturliv. Samtidig er kulturfrivillighed i høj grad et spørgsmål om at skabe noget, der skal kunne eksistere i det offentlige rum. På tværs af genrer sætter aktører og frivillige en ære i at levere kvalitet og gode, trygge publikums- og brugeroplevelser, og derfor skal indsatserne være både seriøse og sjove på samme tid.
Den samlede rapport kan læses her
Derudover har vi lavet fem nedslag i den data, vi har indhentet. Der er mange perspektiver ved kulturfrivillighed, vi har valgt at samle tal og indsigter under følgende emner:
1
Aktørerne - antal ansatte
I denne udgivelse har vi opdelt aktørerne fra
Den nationale undersøgelse af kulturfrivillighed i tre grupper alt efter, hvor mange ansatte
(årsværk) de har. Opdelingen er valgt på denne måde, fordi antallet af ansatte indirekte siger noget om,
hvorvidt der er økonomi nok i organisationen til at udbetale løn, og om der dermed også er en hverdagsprofessionalisme. Samtidig vil det typisk være i de store eller offentlige organisationer, at der er mange ansatte.
2
Aldersgrupper
I denne udgivelse har vi opdelt de frivillige fra
Den nationale undersøgelse af kulturfrivillighed i tre grupper efter deres alder. Den yngste gruppe er 35 år eller derunder, den næste er fra 36 til 65 år og den sidste gruppe udgøres af responterne over 65 år.
Opdelingen er valgt for at forsøge at ramme tre segmenter: hhv. unge, som ofte er i etableringsfasen af deres liv. Voksne der er tæt knyttet til arbejdsmarkedet og ofte også har et familieliv at passe. Og de ældste som ikke har hjemmeboende børn og for en stor dels
vedkommende også har nået pensionsalderen.
3
Ensomme
I denne udgivelse har vi opdelt de frivillige fra
Den nationale undersøgelse af kulturfrivillighed i hhv. to og tre grupper. Først har vi spurgt alle respondenter, om det vil svare på spørgsmål om sårbarhed. Har de
sagt ja til dét, har vi blandt andet spurgt dem, om de føler sig ensomme.
4
Køn
I denne udgivelse har vi opdelt de frivillige fra Den nationale undersøgelse af kulturfrivillighed i to køn. I undersøgelsen har man også kunne markere, at man er nonbinær eller andet, men andelen af respondenter, der svarer dét, er for lille til at vi kan gruppere dem her. Der er under 1% af respondenterne, som svarer, at de identificerer sig som nonbinære eller som andet end kvinde/mand.
Her adskiller genren Nørde-kultur sig dog.
5
Ad hoc og ildsjæle
I denne udgivelse har vi opdelt de frivillige fra Den nationale undersøgelse af kulturfrivillighed i to grupper alt efter, hvilke roller de har. De ad hoc-frivillige, er de respondenter, der først og fremmest er medlemmer, men giver en hånd med indimellem, og dem som er frivillige omkring et event eller i en kort periode. Ildsjælene er de respondenter, som typisk er aktivt frivillige hele eller det meste af året. Nogle af dem har ansvarsroller.
Bag om projektet
Cecilie E. L. Johansen og Amelie Mannerup har hos Kulturens Analyseinstitut undersøgt 778 kulturaktører, der dækker alt fra teatre, museer, musikfestivaler over rollespilsklubber og håndarbejdsforeninger. Flere end 2.000 frivillige har deltaget anonymt via et spørgeskema, og der er gennemført 20 kvalitative interviews med repræsentanter fra aktørerne.
Hele rapporten kan læses her
Rapporten giver et samlet overblik over kulturfrivillighed i Danmark på tværs af genrer og aktørtyper. Formålet er at styrke et fælles videns- og begrebsgrundlag, som kan bruges i dialog, udvikling og prioritering på området. Rapporten henvender sig til kulturaktører, kommuner, landsorganisationer
og andre, der arbejder med rammerne for kulturfrivillighed – samt beslutningstagere og samarbejdspartnere, der ønsker et samlet overblik. Rapporten beskriver, hvem der engagerer sig, hvad der motiverer frivillige, hvilke opgaver der løses, og hvilke udfordringer og dilemmaer der opleves på tværs af kulturlivet. Resultaterne præsenteres som mønstre og tendenser i materialet og kan bruges som afsæt for strategi, dialog og udvikling.
Kontakt
For mere viden om kulturfrivillighed, kontakt analytiker Cecilie E. L. Johansen cecilie@kulturanalyser.dk