Artikelsamling: Udvalgte indsigter fra Den nationale Undersøgelse af Kulturfrivillighed

På baggrund af Den nationale Undersøgelse af Kulturfrivillighed har vi udvalgt syv indsigter og foldet dem ud i hver sin artikel. Se artikelsamlingen her.
Artikel: Kultur er noget man går til

Gennem den Nationale Undersøgelse af Kulturfrivillighed har vi erfaret, at de stærke kulturfællesskaber også har en række positive bivirkninger for de frivillige såvel som lokalområdet. Data peger på, at de frivillige opnår et øget tilhørsforhold til deres lokalområde, et øget kendskab til dansk kulturliv og ikke mindst bidrager deltagelsen til de frivilliges trivsel. F.eks. angiver en væsentlig del af de adspurgte, at de oplever at opnå et socialt og et samfundsorienteret udbytte ved at være kulturfrivillig. Læs mere i artiklen her.
Artikel: Ingen kultur uden seniorerne

Den nationale undersøgelse af kulturfrivillighed viser, at de ældre udgør den største samlede kulturfrivillige aldersgruppe, og at gennemsnitsalderen i feltet er høj. Omkring to tredjedele af respondenterne er født før 1970, og den største enkeltgruppe er de 66-75-årige. Det tegner et billede af et kulturliv, hvor seniorerne ikke er en randgruppe, men mange steder en bærende kraft i den daglige drift, kontinuitet og sociale stabilitet. Læs mere i artiklen her.
Frivillighedsrapport: Ned i tal og data

Den Nationale Undersøgelse af Kulturfrivillighed har givet anledning til at dykke længere ned i tal og data. Vi har lavet fem nedslag, der kan ses her.
Kulturfrivillighed fordelt på genrer

I den nationale undersøgelse af kulturfrivillighed har vi undersøgt 778 kulturaktører, der dækker alt fra teatre, museer, musikfestivaler over rollespilsklubber og håndarbejdsforeninger. Flere end 2.000 frivillige har deltaget anonymt via et spørgeskema, og der er gennemført 20 kvalitative interviews med repræsentanter fra aktørerne. Dyk ned i de forskellige genrer af kulturfrivillighed her.
Artikel: Midlertidighedens potentiale

I kulturfrivilligheden er projekter eller aktiviteter, der er midlertidige ikke nødvendigvis et tegn på skrøbelighed eller fiasko. Det kan også være en særlig måde at skabe på: Mere følsom over for tid, sted og livssituation – og måske derfor også mere levende. Nogle gange opstår noget for en periode, fordi der er en gruppe mennesker, der lige nu har energien, relationerne og lysten til at gøre noget sammen. Læs mere her.
Ny rapport: Frivillighed i kulturlivet

I denne rapport dykker vi ned i den kulturfrivillighed, der folder sig ud overalt i kulturlivet. Rapporten viser, at den brede kulturfrivillighed udspiller sig både lokalt og nationalt – på store arenaer, bag mangfoldige scener og i små forsamlinger – og at den rummer både praktiske, strategiske og specialistfaglige indsatser.
FLUKS-rapport: Frivillighed og fællesskab blandt unge i kulturlivet

Kultur, frivillighed, engagement og følelsen af at være en del af et lokalt fællesskab danner grundlaget for projekt FLUKS. Projektets formål
er at styrke og fremtidssikre fællesskab, frivillighed og engagement på kulturområdet i Region Syddanmark med særligt fokus på de 15–
30-årige. Denne udgivelse formidler projektets faser, resultater og anbefalinger i arbejdet med unge og frivillighed i kulturelle fællesskaber. Læs mere her.
Kompendium: 18 indsigter fra FLUKS-projektet

I Region Syddanmark ønsker man at styrke og fremtidssikre frivillighed og fællesskab på kulturområdet med særlig fokus på fællesskaber og trivsel hos unge og på de yngre generationers frivillige engagement (aldersgruppe 15-30 år). Vi understøtter denne indsats ved at tilvejebringe viden og nye løsninger på området. Få 18 indsigter om, hvad de unge tænker og efterspørger lige her.
Undersøgelse: Ideen om det elitære kan hindre bred deltagelse

Der kan være store gevinster ved kulturelle fællesskaber for unge, blandt andet en positiv indvirkning på det mentale helbred. Dog kan fællesskaberne opfattes som lukkede, hvis ikke man kender nogle i forvejen, viser de foreløbige resultater fra en undersøgelse i Syddanmark. Læs mere om FLUKS-projektet her.