Kulturfrivillighed er rummelighed. De fleste kulturfrivillige er ressourcestærke kvinder over 55 år, der har tid og overskud til frivilligt arbejde. Men bevæger man sig ud i de mere nichede grene af kulturlivet, ændrer billedet sig: Her stiger andelen markant af sårbare, ensomme og minoriteter, for hvem kulturfrivillighed er afgørende for deres trivsel. Det viser en ny national undersøgelse fra Kulturens Analyseinstitut.

Den typiske kulturfrivillige er kvinde over 55 år, veluddannet, ressourcestærk og ved godt helbred. Men når man kommer ud i hjørnerne af kulturfrivillighed, ser billedet lidt anderledes ud. Så falder gennemsnitsalderen og andelen af sårbare mennesker stiger. Og for dem er det frivillige arbejde afgørende for deres trivsel og velbefindende. Det viser en ny national undersøgelse af kulturfrivillighed fra Kulturens Analyseinstitut.

Analysen indeholder blandt anonyme besvarelser, og fx skriver respondent, at: ”det er et af de få steder, hvor jeg kan være 100 % mig selv. Min sårbarhed skyldes ikke kulturlivet. Det er på grund af kulturlivet, at jeg stadig har benene nede og hovedet oppe, for der er så mange fantastiske mennesker.”

Analytiker i Kulturens Analyseinstitut Cecilie E. L. Johansen supplerer:

”Vi havde en teori om, at kultur kan tiltrække nogle andre typer frivillige, end fx idræt gør. Kultur har ikke fokus på en særlig præstation eller på konkurrence. Kulturaktiviteter er anderledes fleksible og kan rumme, at man skaber noget sammen, der ikke er defineret på forhånd eller er underlagt et regelsæt. Den antagelse er nu bekræftet. Det, der har overrasket os er, at andelen af sårbare blandt de kulturfrivillige er så høj. De mennesker har fundet et sted, der giver dem plads, mening og fællesskab” fortæller Cecilie E. L. Johansen, analytiker og tovholder på undersøgelsen.

Plads til at være queer og neurodivergent

Især de kulturaktiviteter, der er kendetegnet ved aktivitet og formgivning fx rollespil og tegneserier er gode til at rumme de ensomme og sårbare. Niche- eller nørdekultur, som de frivillige selv kalder det – har flere, der opfatter sig som ensomme i forhold til andre kulturfrivillige. Men her er også flere, der angiver, at ensomheden forsvinder i det kulturelle nørdefællesskab. Det er her neurodivergente, queers, unge og voksne med diagnoser mødes i et inkluderende fællesskab.

Malene Hald, der er næstforperson i Dansk Tegneserieråd kan sagtens genkende billedet.

”Jeg har været frivillig i tegneseriemiljøet i 10 år, og jeg genkender det fuldstændig. Vi kan fx stå på en tegneseriefestival og se unge klæde sig ud i vilde kostumer og bare eje den identitet, fordi det her er trygt at stikke ud fra mængden. Gennem tegneserier kan man udforske verdner, hvor alle ens særheder pludselig er normen. Visuel kunst og det tegnede univers er så fantasifuldt og vildt, at man kan spejle sig og genkende sig selv i figurerne fra de her kulturprodukter, selv om man til hverdag kan føle sig alene. Her er arrangementer, hvor der nærmest er flere deltagere med solsikkesnore end uden. Her er man meget omsorgsfuld og inkluderende. Man møder hinanden i glæden ved at læse tegneserier eller tegne selv” fortæller Malene Hald. 

Frivillighed er en vej ud af ensomhed

Undersøgelsen viser, at 11% af de frivillige føler sig ensomme, og at der er en markant sammenhæng mellem at leve med forskellige slags sårbarheder, diagnoser eller benspænd og at føle sig ensom. De mest ensomme findes blandt de frivillige, som har diagnoser, funktionsnedsættelser eller er psykisk sårbare. Også for mennesker, som ikke pt. er psykisk sårbare, men har været det, er koblingen til ensomhed bemærkelsesværdig.

Samtidig viser undersøgelsen, at ensomheden bliver mindre, når man er i et kulturelt fællesskab. At nørdekulturen er særligt god til at rumme dem, der står udenfor.

Det bekræftes af Rasmus Truels Sørensen, der har spillet rollespil i 19 år, og i dag er formand for Roskilde Rollespilslaug:

”Jeg har selv været mobbeoffer som barn, men oplevede et fællesskab i rollespillet. Miljøet er langt mere accepterende overfor mennesker, der står udenfor de almindelige fællesskaber, fordi det er en del af kulturen i foreningen at være inkluderende. Vi har mange med diagnoser, queerpersoner og neurodivergente.  Fx er her er både plads til introvert fordybelse for autisterne, mens dem med ADHD kan gribe et sværd og slås. Vi er rummelige, og det har vi altid været”.

Udvalgte tal om nørdefrivillighed:

• 47% er mellem 26-45 år.
• 14% er nonbinære
• 26% føler sig generelt ensomme
• 18% af dem er ensomme, men oplever det ikke, når de er i det kulturfrivillige fællesskab.
• 58% markerer at kulturfrivilligheden i høj eller væsentlig grad er en afgørende del af deres sociale liv

Udvalgte tal om kulturfrivillighed generelt:

• 6% er mellem 26-45 år
• 1% er nonbinære
• 3% føler sig generelt ensomme
• 8% føler sig ensomme, men oplever det ikke når de er i det kulturfrivillige fællesskab
• 49% markerer at kulturfrivilligheden i høj eller væsentlig grad er en afgørende del af deres sociale liv