Diskussionen dukker ofte op og bliver et oplagt spørgsmål i en valgkamp – med et temmelig irriterende svar. For mange forhold gør regnestykket svært at gøre op. Det skriver direktør i Kulturens Analyseinstitut Esben Danielsen i fagbladet Kommunen. Følgende er et uddrag:
Spørgsmålet om, hvorvidt statens midler til kultur er geografisk skævt fordelt, dukker ofte op i den kulturpolitiske debat – især i valgkampe. Svaret er imidlertid mere komplekst, end spørgsmålet antyder.
For det første findes der endnu ikke fuldstændige og sammenlignelige data om den geografiske fordeling af kulturmidler. For det andet bliver mange midler ikke fordelt direkte af staten ud fra geografi, men følger andre mekanismer: kunstnernes bopæl, kvaliteten af ansøgninger, lokale initiativer og historiske strukturer i støtteordningerne.
Derfor kan en simpel geografisk opgørelse give et misvisende billede af, hvor kulturaktiviteterne faktisk finder sted, og hvem der får gavn af dem. Mange statsmidler hænger f.eks. tæt sammen med hvor mange kommunale midler der afsættes.
I Kulturens Analyseinstitut bliver vi ofte spurgt, hvordan statens midler til kultur er fordelt geografisk. Det er et centralt og relevant spørgsmål i en kulturpolitisk diskussion. Problemet er bare, at præmissen bag spørgsmålet ofte er forkert.
Mange forestiller sig, at staten sidder med en pulje penge til kunst og kultur og derefter fordeler dem rundt i landet efter eget valg. Men sådan fungerer det i praksis langt fra.
Forbehold: Vi mangler stadig gode data
Allerførst en vigtig disclaimer: Vi kan endnu ikke svare fuldstændigt og præcist på spørgsmålet. Der findes nemlig ikke klare og åbne data om den samlede fordeling af kulturmidler – hverken på statsligt eller kommunalt niveau. Midlerne bogføres efter forskellige principper, og det varierer meget, hvilke udgifter der tælles med.
Et godt eksempel er udgifter til bygningsdrift: Nogle steder indgår de i opgørelserne, andre steder gør de ikke. Derfor afhænger resultaterne i høj grad af, hvad man vælger at medtage.
I Kulturens Analyseinstitut arbejder vi målrettet med at skabe bedre overblik over området – branche for branche. Vi er blandt andet langt i arbejdet med scenekunstområdet, hvor vi har haft et fokus først.
Men lad os alligevel prøve at se på nogle af de vigtigste mekanismer.
Midler til kunstnere opgøres efter bopæl – ikke efter aktivitet
Støtte direkte til kunstnere gives blandt andet gennem Statens Kunstfond, for eksempel i form af legater eller støtte til kunstneriske projekter. Når denne støtte opgøres geografisk, sker det efter kunstnerens bopæl eller virksomhedens hjemsted.
Langt de fleste kunstnere i Danmark bor i eller omkring København eller Aarhus. Derfor vil en opgørelse ofte vise, at en stor del af støtten går til disse områder. (Kilde: DKR_Kunstnereital2024_2.pdf)
Men de aktiviteter, kunstnerne skaber, foregår meget ofte rundt i hele landet – ikke nødvendigvis tæt på deres bopæl. Derfor kan statistikken give et misvisende billede, hvis man er interesseret i, hvor de kunstneriske aktiviteter faktisk finder sted, og hvor borgerne møder kunsten.
Der findes endnu ikke systematiske undersøgelser af, hvor i landet disse aktiviteter foregår i forhold til den støtte der gives. Derfor kan vi heller ikke give et klart svar på den geografiske fordeling af denne type støtte.