I kulturlivet lever og blomstrer frivilligheden. Vi møder det som fælles foreningsaktiviteter, vigtige bevarings- og formidlingsindsatser og som en kur mod at blive ladt tilbage eller sat udenfor fællesskabet. I disse år er der f.eks. et stort fokus på unge og trivsel, og hvordan kulturlivet og deltagelse kan være et værn mod ensomhed. Frivillighed er noget, vi (gerne) vil have i organisationer, institutioner, kommuner og foreningsliv – men det er også noget, der opstår spontant, når nogen får en idé, der skal ud at leve, og nye, endnu ikke organiserede fællesskaber åbnes op. Herunder kan du læse mere om kulturfrivillighed og dykke ned i både de generelle data og gå længere ud i hjørnerne af kulturlivets frivillighed.

Gå på opdagelse i vores arbejde her

Artikelsamling: Udvalgte indsigter fra Den nationale Undersøgelse af Kulturfrivillighed
På baggrund af Den nationale Undersøgelse af Kulturfrivillighed har vi udvalgt syv indsigter og foldet dem ud i hver sin artikel. Se artikelsamlingen her.
Artikel: Kultur er noget man går til
Gennem den Nationale Undersøgelse af Kulturfrivillighed har vi erfaret, at de stærke kulturfællesskaber også har en række positive bivirkninger for de frivillige såvel som lokalområdet. Data peger på, at de frivillige opnår et øget tilhørsforhold til deres lokalområde, et øget kendskab til dansk kulturliv og ikke mindst bidrager deltagelsen til de frivilliges trivsel. F.eks. angiver en væsentlig del af de adspurgte, at de oplever at opnå et socialt og et samfundsorienteret udbytte ved at være kulturfrivillig. Læs mere i artiklen her.
Artikel: Ingen kultur uden seniorerne
Den nationale undersøgelse af kulturfrivillighed viser, at de ældre udgør den største samlede kulturfrivillige aldersgruppe, og at gennemsnitsalderen i feltet er høj. Omkring to tredjedele af respondenterne er født før 1970, og den største enkeltgruppe er de 66-75-årige. Det tegner et billede af et kulturliv, hvor seniorerne ikke er en randgruppe, men mange steder en bærende kraft i den daglige drift, kontinuitet og sociale stabilitet. Læs mere i artiklen her.
Frivillighedsrapport: Ned i tal og data
Den Nationale Undersøgelse af Kulturfrivillighed har givet anledning til at dykke længere ned i tal og data. Vi har lavet fem nedslag, der kan ses her.