Artiklen her er en del af Den Nationale Undersøgelse af Kulturfrivillighed. I en række artikler ser vi nærmere på tværgående indsigter om den del af Danmarks kulturliv, som ikke ville være her uden frivillige kræfter. Artiklerne bygger direkte på de kvalitative interviews, der er foretaget i løbet af 2025. Hele artiklen kan læses her – det følgende er et uddrag. 

Gennem vores nationale undersøgelse af kulturfrivillighed har vi erfaret, at de stærke kulturfællesskaber også har en række positive sideeffekter for de frivillige såvel som
lokalområdet. Her peger data nemlig på, at de frivillige opnår et øget tilhørsforhold til deres lokalområde, et øget kendskab til dansk kulturliv og ikke mindst bidrager til de frivilliges trivsel – f.eks. er der en væsentlig del af de adspurgte, der har angivet, at de oplever at opnå et socialt og et samfundsorienteret udbytte ved at være kulturfrivillig.

Og her kan kulturfællesskaber noget særligt. De virker ikke kun, fordi de underholder eller præsenterer nyt indhold, men også fordi det ikke er en problemstilling, der er adgangsvejen. Man kan komme som én, der er nysgerrig, som én, der gerne vil noget, eller som én, der bare har brug for at være et sted, hvor der kunne ske noget. Det er netop derfor, det giver mening at tale om kulturfrivillige steder som mere end aktivitetsrum, men som ”tredje steder”. De kan være steder, hvor man opholder sig, deltager,  
bidrager og langsomt bliver en del af noget. Men artiklens cases viser også, at den slags forankring i et lokalsamfund ikke sker automatisk. Nogle steder er lettere at aflæse
end andre. Nogle kræver mere kulturel sikkerhed, mere social energi eller mere overskud, end de selv måske opdager. Nogle bliver homogene, ikke fordi de ønsker det,
men fordi de vokser gennem de samme netværk, vaner og rytmer.

Kulturfrivillighed kan skabe ‘et tredje sted’ 
Der findes ikke én rigtig vej ind i kulturfrivilligheden og de steder, den skaber. Kulturfrivillighed skaber ikke kun aktiviteter, men også steder. Vamdrup Kino viser det som et lokalt
fælleshus, hvor kultur, hverdag og ophold flyder sammen. Fermaten viser det som et identitetsbærende tilhørssted, hvor ansvar og rutine skaber stærke relationer. INSP! viser det som et åbent kulturhus, hvor mulighederne for at præge og engagere sig synes store.  Også midlertidige formater fx festivaler kan fungere som social infrastruktur med
lokal forankring.

Men på tværs af de præsenterede cases står én pointe særligt tydelig: Et tredje sted bliver ikke pr. automatik et fælles sted. Det sker kun, når der skabes en bred variation af adgangsveje. For nogle er det næsten umærkeligt. For andre kræver det, at nogen hjælper med at vise en vej ind. Derfor handler kulturfrivillighed ikke kun om at skabe indhold, men også om at skabe rum, rutiner og relationer, der gør deltagelse mulig – helt konkret som noget, man bruger, går til eller vender tilbage til.

Læs hele artiklen her 

Om Den Nationale Undersøgelse af Kulturfrivillighed

Cecilie E. L. Johansen og Amelie Mannerup har hos Kulturens Analyseinstitut undersøgt 778 kulturaktører, der dækker alt fra teatre, museer, musikfestivaler over rollespilsklubber og håndarbejdsforeninger. Flere end 2.000 frivillige har deltaget anonymt via et spørgeskema, og der er gennemført 20 kvalitative interviews med repræsentanter fra aktørerne.

Data er indsamlet i fra januar til oktober 2025.

Hele rapporten kan læses her og suppleres løbende med artikler og nedslag i pjeceformat her 

Kontakt

Analytiker, Kulturens Analyseinstitut Cecilie E. L. Johansen, 48 88 02 22 cecilie@kulturanalyser.dk