Sådan kan kulturen hjælpe med at løse den krise, Pisa-resultaterne peger på
Når Pisa-resultaterne falder, er den nationale refleks mere dansk, mere matematik og mere træning. Men en ekstra ugentlig fagtime har ifølge Vive ingen påviselig effekt, og kulturen rummer veje til læring, vi kun bruger sporadisk, skriver direktør Esben Danielsen i Altinget. Følgende er et uddrag af hans kommentar:
Når et barn har svært ved at læse, er det nærliggende at give barnet en tekst mere. Når matematikken halter, lægger vi en ekstra regnetime ind. Og når Pisa-resultaterne falder, bliver den nationale refleks næsten altid den samme: mere dansk, mere matematik og mere træning.
Det er forståeligt. Men det er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt.
Den nye Pisa-undersøgelse fra 2025 skal tages alvorligt. Danske elever opnår de laveste resultater, siden Danmark begyndte at deltage i Pisa i 2000. Pisa måler langt fra alt, så den skal også tages med et gran salt.
Mange forhold kan spille ind, og undersøgelsen giver ikke i sig selv svaret på årsagerne eller løsningerne. Men det viser en bekymring i forhold til både læsning, matematik og naturfag. Og den findes ikke kun blandt de elever, som i forvejen kæmper fagligt. Også de stærkeste elever går tilbage.
En stor meta-analyse af 344 stikprøver med mere end 223.000 deltagere viser, at indre motivation hænger sammen med både faglig succes og trivsel. Når elever oplever en aktivitet som personligt meningsfuld, hænger det særligt sammen med vedholdenhed.
Motivation baseret på belønning eller ønsket om at undgå straf havde derimod ikke samme sammenhæng med præstation og vedholdenhed. Undervisning skal ikke bare være underholdende. Øvelse er vigtigt. Det skal være meningsfuldt, give personlig værdi, og skabe lyst og begejstring.
Det er faktisk allerede afprøvet om flere timer i sig selv vil gøre forskellen. I en omfattende analyse af folkeskolereformen fandt Vive, at en ekstra ugentlig fagtime i dansk eller matematik i perioden 2016 til 2018 ikke havde nogen påviselig positiv betydning for elevernes faglige resultater i 6. eller 9. klasse.
En analyse før folkeskolereformen i 2013 viser en lille positiv effekt af flere fagtimer. Det viser altså ikke, at timetal er ligegyldige. Men det viser, at mængde ikke i sig selv er en metode.
Kultur kan styrke læring i andre fag
Her rummer kulturen nogle veje til læring, som vi kun bruger sporadisk.
Et kig på 30 års forskning i dramabaseret undervisning viser positive effekter på elevers læsning, skrivning, tekstforståelse, motivation og holdning til læring. De største effekter blev fundet, når arbejdet blev ledet af klassens egen lærer og strakte sig over flere undervisningstimer.
Det er en vigtig pointe. En enkelt teaterforestilling kan ikke erstatte danskundervisningen. Drama skal integreres i undervisningen. Når elever skal spille en karakter, fortolke en konflikt eller omsætte en tekst til handling, forstår de teksten på en anden og ofte dybere måde. Det er ikke magi. Det er forskellige måder at begribe det samme faglige stof på. Vi lærer forskelligt. I Viborg Kommune har lærere og pædagoger arbejdet med animationsfilm som læringsvej. Eleverne skulle bearbejde det faglige stof gennem fortællinger, billeder og film.
En evaluering fra Aalborg Universitet peger på, at de kreative læringsrum her kunne øge engagementet og understøtte meningsfuld faglig læring. Lærere og elever oplevede, at stoffet blev mere interessant og husket bedre.
Kultur er ikke medicin, men..
Kultur må ikke reduceres til medicin for dårlige Pisa-resultater. Musik, litteratur, teater, film, dans og billedkunst har deres egen værdi. Men det ville være besynderligt at stå midt i en læringskrise og samtidig ignorere dokumentationen for, at kulturelle arbejdsformer kan åbne fagene for flere børn.
Esben Danielsen, direktør Kulturens Analyseinstitut