Ingen kultur uden frivillige
Den Nationale Undersøgelse af Kulturfrivillighed viser, at den brede kulturfrivillighed udspiller sig både lokalt og nationalt – på store arenaer, bag mangfoldige scener og i små forsamlinger – og at den rummer både praktiske, strategiske og specialistfaglige indsatser. Opgaverne løses i folks fritid, fordi de har lyst til at være med og hygger sig med det og engagementet udgør en uundværlig del af dansk kulturliv. Samtidig er kulturfrivillighed i høj grad et spørgsmål om at skabe noget, der skal kunne eksistere i det offentlige rum. På tværs af genrer sætter aktører og frivillige en ære i at levere kvalitet og gode, trygge publikums- og brugeroplevelser, og derfor skal indsatserne være både seriøse og sjove på samme tid.
Den samlede rapport kan læses her
På baggrund af undersøgelsen har vi foldet en række pointer ud i hver sin artikel:
1
Seniorfrivillighed
Kulturfrivillige seniorer lever et aktivt liv og er samtidig en vigtig motor i kulturlivet. De holder ikke bare mange aktiviteter i gang, men selve indsatsen spiller også en væsentlig rolle i mange ældres trivsel, velbefindende og oplevelse af fortsat at have betydning. Samtidig
peger vores data på, at det, der gør seniorfrivilligheden stærk — erfaring, stabilitet, lang anciennitet og stærkt ejerskab — også kan gøre generationsskifte og fornyelse vanskeligere.
2
Ro i vildskaben
Rolige rum er ikke længere kun et tilbud til særligt sårbare. I festivalmiljøet er ro ved at blive en integreret del af selve oplevelsesdesignet, fordi adgang ikke kun handler om fysisk tilgængelighed, men også om at kunne trives, deltage og have mulighed for at trække sig tilbage, når man har brug for en pause uden at skulle forlade festen helt.
3
Nørdefrivillighed
Mange nicheprægede kulturfællesskaber fremstår udefra som smalle, indforståede eller nørdede. Men under overfladen gemmer de på en bred repræsentation af mennesker og åbner fællesskabets døre for nogen, der ikke nødvendigvis finder tryghed i de fællesskaber, vi taler mest om i samfundet. Det er noget af det, der bliver tydeligt, når man ser nærmere efter i kulturfrivillighedens nicher.
4
Midlertidighedens potentiale
Ikke alt skal holde længe for at være værdifuldt. Nogle gange opstår noget for en periode, fordi der er en gruppe mennesker, der lige nu har energien, relationerne og lysten til at gøre noget sammen. Og
nogle gange er det netop derfor, det bliver godt. I kulturfrivilligheden er midlertidighed ikke nødvendigvis et tegn på skrøbelighed eller fiasko. Det kan også være en særlig måde at skabe på: mere følsom over for tid, sted og livssituation – og måske derfor også mere levende.
5
Det tredje sted
Nogle gange sker det, at kulturinstitutioner eller faciliteter opnår så stor lokal tilknytning og ejerskab, at de kan betragtes som lokalbefolkningens fælleseje. Disse steder er vigtige, fordi de giver mennesker mulighed for at møde fællesskaber uden for deres primære adgangsrum, men netop på et tredje sted.
6 + 7
Ejerskab og struktur
I kulturfrivillige fællesskaber lægges der ofte vægt på lighed og at alle skal have indflydelse. Det er der gode grunde til – men den slags kommer ikke af sig selv. Hvis kulturfrivilligheden også skal være åben og indsatserne skal være handlekraftige og bæredygtige, så kræver det, at nogen tager ansvar.
Læs artiklen om ejerskab og lederskab her
Når vi taler om “frivillige”, lyder det simpelt. Som om vi taler om en ensartet gruppe eller en særlig slags mennesker. Og der kan være tendens til at forstå frivillige som en slags opgaveløsere, der får ting til at hænge sammen. Men engagementet er meget mere nuanceret.
Bag om projektet
Cecilie E. L. Johansen og Amelie Mannerup har hos Kulturens Analyseinstitut undersøgt 778 kulturaktører, der dækker alt fra teatre, museer, musikfestivaler over rollespilsklubber og håndarbejdsforeninger. Flere end 2.000 frivillige har deltaget anonymt via et spørgeskema, og der er gennemført 20 kvalitative interviews med repræsentanter fra aktørerne.
Hele rapporten kan læses her
Rapporten giver et samlet overblik over kulturfrivillighed i Danmark på tværs af genrer og aktørtyper. Formålet er at styrke et fælles videns- og begrebsgrundlag, som kan bruges i dialog, udvikling og prioritering på området. Rapporten henvender sig til kulturaktører, kommuner, landsorganisationer
og andre, der arbejder med rammerne for kulturfrivillighed – samt beslutningstagere og samarbejdspartnere, der ønsker et samlet overblik. Rapporten beskriver, hvem der engagerer sig, hvad der motiverer frivillige, hvilke opgaver der løses, og hvilke udfordringer og dilemmaer der opleves på tværs af kulturlivet. Resultaterne præsenteres som mønstre og tendenser i materialet og kan bruges som afsæt for strategi, dialog og udvikling.
Kontakt
For mere viden om kulturfrivillighed, kontakt analytiker Cecilie E. L. Johansen cecilie@kulturanalyser.dk