Potentiale i civilsamfundets aktører
I samarbejde med de fire sønderjyske kommuner: Haderslev, Sønderborg, Aabenraa og Tønder har Kulturens Analyseinstitut kortlagt borgernes forbrug, efterspørgsel og tilfredshed med kommunernes kulturtilbud. Følgende er et samlet perspektiv på resultaterne. Kommunerne præsenteres også enkeltvis under temaet om Kulturprofiler.
Sønderjylland har et meget stort civilsamfundsengagement i kulturlivet. Der findes rigtig mange foreninger og lignende civilsamfundsorganiserede tiltag. Det giver et virkelig godt grundlag at bygge videre på. Engagement og lyst til selv at tage del er der. Men umiddelbart er mange initiativer små, og fordelt over mange steder. Hvert initiativ laver ofte få aktiviteter om året. Det giver en række bivirkninger. En af bivirkningerne er, at det kan være svært for folk at finde ud af, hvad der foregår, hvis man ikke er en del af, eller har relation til, den forening/klub, der arrangerer. Når der foregår noget på et sted få gange om året, kan det være svært, når man endelig opdager det, at blive en del af det. Andelen af borgere, der er frivillige indenfor kulturområdet, er lavere end man skulle forvente. Noget tyder på, at meget af den frivillige aktivitet også foregår få gange om året (i forbindelse med en forenings/klubs få arrangementer). Her er et potentiale. Mange flere vil gerne være frivillige, hvis de blive inviteret ind og ved hvad der foregår. Mange flere vil gerne deltage, hvis de ved mere om hvad der sker. Det peger på potentialet i at få civilsamfundsaktører til at samarbejde – lave fælles kommunikation, lave fælles programmer. Kort sagt koble det de laver allerede, så det fremstår mere fælles så folk nemmere kan finde ind til det.
Involver borgerne i lokale historiske og kulturhistoriske oplevelser
Sønderjylland lyser med mange museumstilbud, især af kulturhistorisk karakter. Derfor er det lidt overraskende, at museer ikke ligger højere i forhold til de lokales besøg på museer i egen kommune og Sønderjylland. Det kunne tyde på et potentiale for at involvere de lokale borgere endnu mere ift. de lokale historiske og kulturhistoriske oplevelser. Koblinger med andre kulturaktiviteter kunne være en vej frem; aktiviteter der kobler teater + historie, musik + historie etc. Dette vil dog forudsætte en opmærksomhed omkring den organisatoriske forankring af driften, så projekter, der viser sig bæredygtige ikke dør ud. Historiske festivaltiltag, fælles historiske temaprogrammer hvor mange slags kulturaktører arbejder sammen etc. Stoltheden af den lokale kulturhistorie ser ud til at kunne opbygges endnu mere. Organiseringen omkring Museum Sønderjylland virker stærk, og med mange erfaringer, der kunne udbygges på andre kulturfelter. Fra et publikums-, turist-, undervisnings, og oplevelsesperspektiv, kunne det være fint med en mere sammenhængende formidling af museumslandsskabet. Når man tæller Stand-up med, er der relativt mange der oplever Scenekunsten mindst en gang om året. Der er dog meget få arbejdspladser for udøvende professionelle scenekunstnere, og få der udøver scenekunst som interesse. Hvis genren skal fremmes, skal der arbejdes med hele fødekæden fx med lokal kulturhistorisk forankret scenekunst. Her ser samarbejder med amatør- og egnsteaterinitiativer ud til at have potentiale.
Potentiale i at gøre musikken til fælles stolthed og branding
Den rytmiske musik er samlet en meget stor styrkeposition. Her er potentiale for endnu mere samlet løft og synliggørelse. ”Musikken bobler i det sønderjyske” – Sønderjylland har mange musikoplever, hele året. Her er virkelig noget, der samlet kan være en fælles stolthed, kommunikation og branding. Borgerne i alle fire sønderjyske kommuner efterspørger mere musik og flere koncerter. Det giver en indikation af, at publikum savner det overblik, som er forudsætningen for øget mobilitet i forhold til oplevelser. Ingen tvivl om at musikken kan vokse yderligere, der kan skabes endnu mere frivilligt engagement og begejstring. Der er allerede i dag held med at tiltrække statsligt tilskud til både et regionalt spillested (Sønderborghus) og et netværks- og genrespillested (Aabenraa Live). Konkret kunne de to steder være udgangspunkt for et fælles netværk, hvor der opbygges en række mindre, men kvalitetsmæssigt stærke arrangører, der kan opnå honorarstøtte i endnu større omfang. Den klassiske musik er slet ikke med i samme omfang som den rytmiske. Det virker oplagt at bruge Sønderborgs stærke position på klassisk musik som drivkraft og inspiration for hele Sønderjylland, og får det med bredt i musikinitiativer. Her er både orkestrets opgavebeskrivelse samt finansieringskilder forhold, der skal tages i betragtning. Tilsvarende kan fællessang og sangkorsaktiviteter udbygges endnu mere og være med til at styrke musikken yderligere.
Bibliotekerne som lokale fyrtårne
Bibliotekerne står meget stærkt, og er en tydelig krumtap i kulturlivet i alle kommunerne (dog Tønder lidt efter). Det er en styrkeposition, som kan bruges endnu mere. Man møder i dag både danske og tyske biblioteker mange steder i Sønderjylland. De ligger med stor geografisk spredning og med et stort besøgstal. Det giver et rigtig godt udgangspunkt til at gøre bibliotekerne til de lokale fyrtårne i at finde information, kommunikere, skabe netværk og koordination i kulturaktiviteterne. Her når man allerede mange, så der er et rigtig godt afsæt. Lad bibliotekerne være der, hvor man altid kan finde alt, hvad der sker af spændende kultur målrettet til målgrupper, interesser og geografi.
Billedkunst og kunstværk
Billedkunst og kunsthåndværk er umiddelbart den kunstart, der står svagest. Der ser ud til at være et miljø af folk der udfolder sig kunstnerisk på forskellige niveauer, dog med et meget lille segment at professionelle herboende kunstnere. Det er meget forskelligt, hvad udbuddet af udstillinger og gallerier er fra område til område. Det er i Danmark en generel stærk trend at mange, og især unge, gerne vil arbejde kreativt med håndarbejde, keramik, maleri mm. Hvis dette område skal styrkes, vil det forventeligt kræve en mere langsigtet indsats, hvor der oplagt også skal fokus på, hvad man har af arbejdende kunstnere og kunsthåndværkere. Der ser ud til at være nogle gode initiativer omkring flere kunsthaller, der kan bygges videre på.
Familierne som kulturforbrugere
Familierne er en central målgruppe, som mødes meget vellykket via især bibliotekerne og biograferne. Der kan arbejdes med at udbygge kulturklubber for familier med dette udgangspunkt – med familiestærke tilbud i form af familiekoncerter, familiefilm, familieteatre osv. I denne analyse får vi kun et lille blik på børnekulturaktiviteter, da mange ikke er offentlige, og foregår i skole eller institutionsregi. Umiddelbart har alle sønderjyske kommuner et samarbejde med Levende Musik i skolen (LMS) om professionelle skolekoncerter (det varierer fra kommune til kommune hvilke klassetrin, der indgår), og nogle stærke musikskoler. Det er alene Haderslev Kommune, der er en del af kultur-pakkerne (der ud over musik inkluderer at elever kan møde professionel dans og teater) og de øvrige kommuner har på den måde ikke samme faste struktur der sikrer, at de får andel i de statslige midler til professionel børnekultur. I tre af kommunerne er der et flersporet kommunalt kulturskole-udbud, så der ud over musik også tilbydes fritidsundervisning i billedkunst, drama, ballet, film mv. Der kunne være et potentiale i at skabe samarbejder om undervisning inden for andre genrer end musik. Ud over den direkte effekt på dem, der modtager undervisningen, så kunne det også potentielt gøre det attraktivt for flere kunstnere at bosætte sig i landsdelen. Der er meget ofte tæt samspil og sammenhæng mellem gode muligheder for børns direkte møde med kultur og mulighederne for også at møde det med sin familie i fritiden.
Kulturlivet som trækplaster for tilflyttere
Kulturlivet står generelt stærkt udbuds- og deltagelsesmæssigt. Det ser også ud til i rimelig grad, at tilflytterne deltager i kulturlivet. Men stoltheden og formidlingen af kulturlivet står ikke lige så stærkt, som der er potentiale til. Det ser ud til at tilflyttere ikke rigtig har kendskab til kulturlivet, før de flytter til. Her kan være et potentiale for at øge attraktionen ved at flytte til Sønderjylland, og også fastholde borgere.
