De fleste danskere kan godt lide kulturtilbuddene i deres kommune. Men et mønster går igen på tværs i kortlægningen af kulturtilfredsheden i 14 kommuner: Seniorerne er mest tilfredse og de unge er mest utilfredse. Noget tyder på, at kommuner uden for de store byer har for lidt kultur på hylderne til de 15-29-årige.

Kulturens Analyseinstitut har gennemført 14 kulturprofiler af danske kommuner uden for de største byer. Formålet er at kortlægge borgernes forbrug, ønsker og tilfredshed med de kulturtilbud, der findes i deres kommune. Og her viser sig et tydeligt mønster på tværs af landets kommuner: De ældste borgere er glade for kulturtilbuddene – de unge er ikke tilsvarende begejstrede. Vi har samlet en håndfuld af pointerne i et kompendie, der kan læses her. 

”Ser vi på gruppen af livserfarne borgere over 60 år er 54 procent af dem tilfredse med deres kommunes kulturtilbud. Det samme kan kun siges om 35 procent af de unge mellem 15-29 år. Det kan der være mange forklaringer på, men det ser ud til, at der på tværs af kommuner mangler relevante tilbud til de unge”, fortæller senioranalytiker Gitte Thulstrup

Når man ser på, hvilke typer kulturtilbud de to grupper foretrækker, er der da også tydelige forskelle:

”Det er måske ikke så underligt, at der er forskel på, hvad man kan lide når man er 18 og 68. Men man underservicerer en vigtig borgergruppe, hvis man ikke har blik for, at de unge søger ud af kommunen for at høre musik eller gå i biografen. De unge har også stemmeret og betaler skat. Og det kan jo være, de ender med at bosætte sig steder, der har mere at byde på”, siger Gitte Thulstrup.

 De unge bliver ikke repræsenteret

Simon Skytte, der er bestyrelsesleder foreningen UngKult, der arbejder med kulturelt iværksætteri, kan godt genkende billedet af, at der er færre tilbud til unge end til de ældre. Han peger på, at beslutningstagerne i kommunen måske ligner de borgere, der er mest tilfredse, og at det kan være en forklaring:

”I kommunerne sidder der mange dygtige mennesker og lægger linjen for, hvilke kulturtilbud, borgerne skal møde, men måske er de ikke opmærksomme på, hvad der er relevant for de unge. Et godt råd at skabe rammerne for at unge kan involvere sig i kulturen gennem et fællesskab. Og så ved vi, at unge der får lov at skabe kultur, i langt højere grad også vælger at opleve kultur. Derfor er unges medskaben også med til at udvikle kulturforbruget i vores samfund”, siger Simon Skytte.

Der er i hvert fald noget der tyder på, at de ældste borgere er mere aktive på tværs af kulturaktiviteterne, og det handler ikke kun om, at de har bedre tid eller flere penge end de unge, understreger senioranalytiker Gitte Thulstrup.

”Det er ikke bare et spørgsmål om ressourcer. Det handler også om udvalget”, siger hun.

Kompendie med flere pointer 

Der er tusindvis af data, der kan trækkes frem i de 14 kulturprofiler, instituttet har tilbagelagt. Men nogle af dem er interessante at kaste et blik på: