Unges vej ind i musikfællesskaberne
Hvor går unge hen, når de vil spille musik med andre, men ikke kender vejen ind i fællesskaberne? Det vil Kulturens Analyseinstitut undersøge ved at kortlægge musikerfællesskaber i hele landet og sammen med unge udvikle anbefalinger, der gør musiklivet mere åbent og synligt.
Projektet vil lukke et videnshul om unges veje ind i den rytmiske musiks fællesskaber og samtidig omsætte viden til handling som styrker unge, der mangler synlige veje ind i musikken, dette igennem tre hovedspor: kortlægning, samskabelse og forankring. En gennemgående tilgang i projektet er involvering af målgruppen for at skabe viden, anbefalinger og tilgængelige værktøj, der er forankret i erfaringer fra de unge selv.
Målgruppen er unge mellem 16-25 år som vil spille rytmisk musik med andre uanset erfaring og dernæst aktører, der arbejder med unge og musik – herunder kommuner, kulturskoler, organisationer, øvelokalefællesskaber, spillesteder og festivaler. Det geografiske fokus for projektet er provinsbyer og landdistrikter.
Projektet er støttet af Tuborgfondet og forløber i perioden januar 2026 – december 2026.
Samarbejdspartnere
Som en del af projektet samarbejder Kulturens Analyseinstitut med fire stærke musikaktører fra forskellige områder i Danmark: KORMA i Aalborg, Kolding Musikskole, Faaborg-Midtfyn Kommune og Roskilde Musikby.
Spørgeskema og registrering
Som en del af kortlægningen deltager unge, som spiller musik i alderen fra 16-25 år i en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeundersøgelsen skal afdække de unges erfaringer med uformelle musikfællesskaber. Man kan allerede nu tilmelde og udfylde spørgeskemaet (eller opfordre andre til at gøre det) via dette link
Derudover kortlægger vi de miljøer af uformelle musikfællesskaber, der findes rundt om. Kender man til sådan et, kan man bidrage til kortlægningen via linket her
Kontakt
Projektleder, Signe Christensen-Dalsgaard, signe@kulturanalyser.dk 51 90 82 32
Analysechef, Jens Christian Nielsen, jcn@kulturanalyser.dk 48 88 02 20