Årsager til piger og unge kvinders frafald
Der starter stort set lige mange piger og drenge i musikundervisning. Men over tid falder pigerne fra. Blandt alle kunstformer har musikken markant størst kønsubalance, idet kvinder blot udgør 25 pct. af de professionelle musikere. Med 14.024 professionelle musikere er det også den største kunstform målt på antal professionelle udøvere. Derfor er det nødvendigt at undersøge, hvorfor så mange piger og unge kvinder forlader musikken.
Musiklivets Talentrapport skal bidrage med et nuanceret vidensgrundlag om de kulturelle og strukturelle barrierer, der medvirker til, at kvinder falder fra i den musikalske fødekæde. Rapporten formulerer anbefalinger til, hvordan vi kan fastholde talenter og skabe en mere inkluderende og mangfoldig musikbranche.
For at skabe reelle forandringer er det afgørende, at rapportens anbefalinger ikke ses som isolerede indsatser, men som en del af en helhedsorienteret strategi. Det kræver en fælles indsats, hvor alle aktører arbejder mod gensidigt forbundne mål, der understøttes politisk og i praksis. Ved at tænke på tværs af niveauer og uddannelsesinstitutioner – fra grundskoler til musikskoler, MGK og konservatorier – kan der skabes vedvarende forandringer, som styrker hele den musikalske fødekæde. Dertil kommer indsatser, der starter tidligt i børns møde med musik og fortsætter med målrettede tiltag i den professionelle del af branchen.
Diversitet er ikke kun en nødvendighed for retfærdighedens skyld, men en styrke, der beriger musiklivet og gør det mere bæredygtigt – og ikke mindst attraktivt for en bredere og mere varieret talentmasse.
Rapporten bidrager med seks indsigter, der kan forklare pigers og unge kvinders frafald:
1
Instrumentvalg
Når musikinteresserede piger og drenge præsenteres for et instrument, er der et særligt mønster, der går igen. Hvor pigerne kombinerer sang med klaver, fløjte eller violin, får drengene en elguitar, trommer eller en elbas. Pigerne ender groft sagt med sang kombineret med instrumenter, der opfattes som blide, klassiske – hvor drengene får dem, der ses som larmende rytmiske. Og instrumentvalget har afgørende betydning for især pigernes muligheder for sammenspil, netværk, jobmuligheder, der former en karriere i musikbranchen senere i livet.
2
Muligheder for sammenspil
Både unge kvinder og unge mænd ofte spiller musik uden for de formelle uddannelsesrammer, men der er en markant kønsforskel, når det kommer til sammenspilsmuligheder og dannelsen af bands og ensembler.
Der er flere bagvedliggende årsager til de barrierer, som unge kvinder oplever. Dels er der færre unge kvinder end unge mænd, der spiller på rytmiske instrumenter, dels er der en mandsdomineret kultur og fastlåste traditioner omkring bandsammensætning.
3
Konkurrencekulturen
Konkurrence italesættes som et grundvilkår i den musikalske fødekæde, men opleves forskelligt afhængigt af uddannelsesretning og genre. Klassiske musikere fortæller, at de oplever at konkurrere og blive vurderet ud fra tydelige parametre for perfektion, mens rytmiske musikere beskriver en mere diffus konkurrence med uigennemsigtige bedømmelseskriterier. Både klassiske og rytmiske kvindelige konservatoriestuderende beskriver, at de føler sig vurderet ud fra standarder, der primært er skabt af og for mænd.
4
Perfekthedsidealer
Flere unge kvinder fortæller, at deres passion for
musik ofte skal balanceres med krav fra uddannelsessystemet, fritidsarbejde, sociale relationer og deres egne ambitioner. Perfektionisme og frygten for ikke at leve op til egne og
andres forventninger kan gå ud over deres musikalske udvikling og fremtidsdrømme. Flere sammenligner sig med deres mandlige medstuderende, der beskrives som mere afslappede, mindre selvkritiske og mere risikovillige, især i forbindelse med optagelsesprøver.
De kvindelige konservatoriestuderende udtrykker en stor bevidsthed om deres egne kompetencer, men italesætter en oplevelse af forældede og kønsstereotype forventninger til deres udseende og fremtoning.
5
Repræsentation
De unge kvindelige elever og studerende
stor respekt for deres mandlige underviseres faglige kompetencer og inspirerende undervisning. Samtidig understreger mange betydningen af at have kvindelige undervisere som forbilleder. De kvindelige undervisere anerkendes ikke kun for deres faglige ekspertise, men også for deres personlige dedikation, energi og lederskabsevner.
I undersøgelsen peger en del unge kvinder på, at kvinder og kønsminoriteter er underrepræsenteret i både pensum og musikalsk repertoire. Denne ubalance opleves på tværs af uddannelsesniveauer og genrer, men fremhæves særligt inden for klassisk musik.
6
Branchens vilkår
Mange kvindelige konservatoriestuderende begår sig i ude i det professionelle musikliv, hvor de bl.a. beskriver, at de oplever udfordringer med at navigere i en branche, de oplever som
præget af lukkede netværk og uigennemsigtige hierarkier. Flere unge kvinder beskriver, hvordan de kæmper med at forene ønsket om et familieliv med en musikkarriere. De oplever, at branchens strukturer og forventninger kolliderer med deres personlige idealer og ønsker uden for musikken. Disse udfordringer tegner et komplekst billede af de overvejelser og bekymringer, som unge kvinder i den musikalske fødekæde møder fra de første skridt i musikskolerne til de professionelle scener.
Baggrund
Rapporten er en del af Kulturministeriets Musikhandlingsplan 2023-2026 og har til formål at undersøge og forstå, hvorfor særligt piger og unge kvinder, som tidligt viser interesse og talent for musik, oftere end drenge og unge mænd forlader den musikalske fødekæde.
Undersøgelsen sætter unge kvinders perspektiv i fokus og formulerer anbefalinger til, hvordan man kan fastholde talenter på tværs af køn og baggrund på den formelle musikuddannelsesvej samt forbedre vilkårene for kvinder i det etablerede musikliv. (Kulturministeriet, 2023). Undersøgelsen koncentrerer sig om musikskoler, MGK-centre og konservatorier, som spiller en central rolle i talentudviklingen. For en professionel musikkarriere er de formelle uddannelsesveje betydelige, men ikke de eneste.
Metode
Undersøgelsen koncentrerer sig om musikskoler, MGK-centre og konservatorier, som spiller en central rolle i talentudviklingen. For en professionel musikkarriere er de formelle uddannelsesveje betydelige, men ikke de eneste. Omkring 64.000 børn og unge er tilmeldt musik- og kulturskoler, hvilket udgør 3,8 pct. af målgruppen på 0-24 år (Danmarks Statistik, 2024). Der findes mange andre musikundervisningstilbud, særligt i større byer, som ikke er kommunalt forankrede. Derfor må det reelle antal børn og unge, der modtager musikundervisning, antages at være betydelig højere. Statistikker viser, at 32 pct. af de professionelle musikere i Danmark har en konservatoriebaggrund (Danmarks Statistik, 2024), hvilket understreger, at mange professionelle musikere finder andre veje ind i branchen. For at skabe en nuanceret forståelse af kønsrelaterede mønstre i musiklivet er undersøgelsen baseret på et omfattende datagrundlag, der kombinerer kvalitative og kvantitative metoder. Kernen i undersøgelsen er fokusgruppeinterviews, der er blevet gennemført med unge kvinder fra musikskoler, MGK og konservatorier. Disse interviews giver mulighed for at fremhæve de unges egne stemmer og oplevelser. Derudover er der gennemført tre fokusgruppeinterviews med undervisere fra de samme institutioner for at inddrage deres faglige perspektiver på kønsforskelle i børn og unges deltagelse i musikundervisningen. Fokusgruppeinterviewene suppleres med en spørgeskemaundersøgelse rettet mod alle elever på musikskoler og MGK. Spørgeskemaerne belyser deltagelse i musiklivet, uddannelsesvalg samt opfattelser af muligheder og barrierer for en karriere i musikbranchen. Data fra Danmarks Statistik, øvrige kønsstatistikker fra musikbranchen og en gennemgang af relevant, primært nordisk forskningslitteratur bidrager yderligere til at kvalificere undersøgelsens analyse og fund.
Kontakt
Analysechef Jens Christian Nielsen på jcn@kulturanalyser.dk eller mobil 48 88 02 20