Denne publikation afslutter indsatsen Kunstens betydning i det Offentlige Rum, som Kulturens Analyseinstitut har gennemført i samarbejde med Bikubenfonden. Den undersøger, hvad der sker, når kunsten flytter ud af institutionerne og ind i det offentlige rum. De midlertidige kunstformater stiller nogle særlige spørgsmål, som stadig er underbelyste: Hvem møder kunsten i byrummet? Hvordan opstår mødet – planlagt eller tilfældigt? Hvornår føles kunstoplevelsen tilgængelig og inkluderende? Hvilke former for fællesskab, samtale og deltagelse kan opstå? Og hvilken betydning kan midlertidig kunst få for de steder, den indgår i? Det har vi søgt svar på med projektet. Nedenstående er uddrag af konklusioner og baggrund for rapporten, hele rapporten kan ses her 

Fem cases med midlertidig kunst

Undersøgelsen bygger på fem cases, der på forskellige måder arbejder med midlertidig kunst i det offentlige rum: Kunsthal Charlottenborg Biennale, Passage Festival,
Copenhagen Opera Festival, Horsens Kunstmuseums Performance i det fri foruden Den Frie Udstillingsbygning og Toasters The Performance Bulletin. Tilsammen spænder de fra billedkunst, performance og opera til gadeteater og eksperimenterende liveformater. Netop denne variation gør det muligt både at undersøge fælles mønstre og tage højde for, at
kunst i byrummet ikke er én ting, men et felt med forskellige kunstneriske logikker, publikumsformer og lokale sammenhænge.

Vi tegner i rapporten et samlet billede af midlertidig kunst i det offentlige rum som et felt med stort potentiale, men også med væsentlige udfordringer: Potentialet ligger i kunstens evne til at skabe møder, forbindelser og nye perspektiver på steder. Udfordringen er at gøre disse møder meningsfulde, inkluderende og i nogle tilfælde mere varige. Det er dette spændingsfelt, publikationen fremlægger og udfolder.

Konklusioner og potentialer 

Værdien  af at flytte kunsten ud i byrummet viser sig som forandringer i sociale interaktioner og engagement og i ændret brug og opfattelse af offentlige rum. Kunstens værdi i forhold til at skabe fællesskaber, sociale interaktioner ligger både i de små og flygtige forbindelser mellem mennesker og i de mere intense former for inddragelse og oplevet samhørighed.  Midlertidig kunst i byrummet kan forskyde hverdagsbrug og ændre, hvem der opholder sig på stedet. Den kan også øge lysten til at vende tilbage til et byrum og dermed styrke stedets funktion som socialt mødested. Samtidig kan den påvirke stedets identitet og understøtte forbindelser og sammenhængskraft på tværs af bydele og beboergrupper.

Men hvis ambitionen er at nå et mere mangfoldigt publikum, er det ikke nok, at kunsten er til stede i det offentlige rum. Det er også afgørende, hvordan mødet opleves – om værket fremstår vedkommende, forståeligt og relevant for dem, der møder det. Inklusion forudsætter, at flere føler sig adresseret af værket, opholder sig længere i mødet med det og oplever kunstværket som meningsfuldt.

Undersøgelsen peger på fire centrale områder for større tilgængelighed og inklusion: 

1. Praktiske og økonomiske barrierer sænkes gennem gratis adgang og placering på
hverdagsruter, så mødet med kunsten bliver lettere at prøve af spontant. 

2. Kunst gøres mere synlig og vedkommende gennem blikfang og genreblanding,
som gør den lettere at opdage og relatere sig til. 

3. Formidling, ambassadører, fleksibilitet i adfærdskoder og varierede opholdsmuligheder kan gøre situationen lettere at afkode og lettere at træde ind i for et
mindre kunstfortroligt publikum. 

4. Gentagelse, kobling til eksisterende aktiviteter og lokale partnerskaber styrker
lokal relevans og genkendelighed over tid.

 Analysen peger på derudover på ti greb, som kunstinstitutioner, kommuner, kunstnere og lokale aktører med fordel kan arbejde aktivt med, hvis mødet med midlertidig kunst i det offentligerum skal blive mere tilgængeligt, trygt og meningsfuldt for et bredere publikum: 

1. Gratis adgang åbner for spontan deltagelse 

2. Placér kunsten på hverdagsruter 

3. Skab blikfang 

4. Kombinér og eksperimentér med genrer

5. Differentier formidling, og tænk ambassadører ind 

6. Vær fleksibel i adfærd og publikumsroller 

7. Arbejd med varierede opholdsmuligheder 

8. Tænk i gentagelse 

9. Kobl til eksisterende aktiviteter og lokale partnerskaber 

10. Prioritér at evaluere og følge op

Om projektet og dataindsamling

Analysen er baseret på et kombineret kvalitativt og kvantitativt design, der belyser publikums møder med midlertidig kunst i det offentlige byrum. Undersøgelsen omfatter femoverordnede cases og i alt 15 forskellige kunstbegivenheder (ekskl. gentagelser), der spænder over forskellige kunstneriske udtryk og geografiske placeringer i landet. De midlertidige kunstbegivenheder er gennemført i forskellige typer byrum, hvilket muliggør en sammenlignende analyse af publikumsadfærd og oplevelser på tværs af kontekster. I undersøgelsen forstår vi byrum som offentligt tilgængelige udendørs rum i bymæssige omgivelser. Vi har dermed ikke beskæftiget os med kunstbegivenheder i mere afsides naturområder eller med begivenheder, der kræver billet.

Datagrundlaget består af en national spørgeskemaundersøgelse (1.002 besvarelser repræsentative på køn, alder og region/bopæl) gennemført af Kulturens Analyseinstitut i samarbejde med AFA Decaux og Norstat. En casebaseret spørgeskemaundersøgelse (642 besvarelser fra personer bosiddende i Danmark, målrettet til personer over 18 år) gennemført af Kulturens Analyseinstitut i samarbejde med Wilke. Teknologisk afprøvning af publikumstælling samt 22 systematiske feltobservationer med tilhørende feltnoter og manuelle optællinger, 58 korte, semistrukturerede interviews på stedet ved kunstbegivenheder (1-15 min.), opfølgende fokusgrupper og 2 opfølgende dybdegående interviews, foruden interviews med nøgleaktører i indsatsens fem cases. 

Kontakt 

For mere viden om kunst i det offentlige rum kontakt: 

Chefanalytiker Karen Broberg,Karen@kulturanalyser.dk  tlf: 48 88 38 18

Analysechef Jens Christian Nielsen, jcn@kulturanalyser.dk tlf. 48 88 02 20 

Foto: Kunstnergruppen BaroloSolo med forstilligen Haute Heure. Passage Festival 2025, fotograf  Christian Brems