Når borgerne møder kunsten på pladser og torve, er der potentiale til meget mere end kunstoplevelser. Det viser en ny undersøgelse fra Kulturens Analyseinstitut, der har undersøgt hvad midlertidig kunst betyder for mennesker og byrum. Kunsten kan nå nye målgrupper og bringe mennesker sammen, og den kan være en positiv forstyrrelse i kendte omgivelser.

Hvad betyder det for byrummet og borgerne, når det lokale torv pludselig er scene for opera eller parken bliver rammen for en kunstudstilling? Det har Kulturens Analyseinstitut undersøgt. Analysearbejdet fokuserer på midlertidig kunst, der spænder fra performances til gadeteater, operaopsætninger og billedkunstneriske interventioner – altså ikke permanent kunst som skulpturer eller gavlmalerier. Resultatet er, at den midlertidige kunst har potentiale til bl.a. at løfte interessen blandt borgere, der ellers ikke opsøger kunst; at det kan skabe samtaler mellem fremmede og give byrummet nye funktioner.

”Vi har set, at den midlertidige kunst kan samle mennesker og være udgangspunkt for samtaler – både mellem venner og familie men også mellem folk, der ikke kender hinanden i forvejen. Vi kan også se, at kunsten flytter folk mellem bydele, og på den måde skaber forbindelser på tværs af en by. Den midlertidige kunst kan også øge lysten til at vende tilbage til et byrum og dermed styrke stedets funktion som socialt mødested”, fortæller chefanalytiker Karen Broberg, der er medforfatter til undersøgelsen.

Potentialet skal hjælpes på vej

Undersøgelsen har både fokuseret på borgernes oplevelse og på de forudsætninger, kunstnerne arbejder under, når værkerne folder sig ud under åben himmel. Karen Broberg fortæller, at der kan være nogle benspænd, man skal være opmærksom på, for at folde potentialet ud:

”Hvis man fx synes, at opera eller performance teater er svært at forstå eller oplever, at kunsten har en særlig kode, man skal kende, så ændrer det sig ikke automatisk, fordi kunsten finder sted på det lokale torv. Derfor anbefaler vi nogle greb, der kan hjælpe potentialet på vej ”, fortæller chefanalytiker Karen Broberg.

I rapporten præsenteres derfor ti greb, man kan bruge. Fx spiller placeringen en rolle; værkerne skal være nemme at opdage og deltage i for de forbipasserende. Andre pointer handler om værtskab, lokal forankring og ikke mindst kontinuet.

Det bekræfter teaterleder Jens Frimann Hansen, der har været en af de bærende kræfter bag Passage Festival i Helsingør, som har eksisteret siden 2004. Gadetaterfestivalen startede som eksperimenterende kunst i et socialt boligområde, men er i dag en kulturinstitution for hele byen:  

”Første gang gik helt galt. Vi kom med eksperimenterende gadeteater ud til et boligområde og nogle beboere, der slet ikke var vant til den kunstform. Vi kom med nogle konventioner og nogle kunstneriske ambitioner, som publikum ikke kendte eller følte sig som en del af. Det kræver tilvænning til det eksperimenterende blandt borgerne, og det kræver, at vi som kunstnere både lukker publikum ind i nærværet og samtidig accepterer, at nogle af dem ikke kommer for kunstens skyld, men bruger teateret til at være sammen med hinanden. Men vi lærte efterhånden publikum at kende, og de har lært gadeteater som kunstform at kende, og i dag er Passagefestivalen vokset, og er en institution for Helsingør”, fortæller Jens Frimann Hansen, der til dagligt er teaterleder på Helsingør Teater.

Om undersøgelsen

Hen over sommeren 2025 har Kulturens Analyseinstitut undersøgt fem forskellige midlertidige kunstindsatser i det offentlige rum:

• Kunsthal Charlottenborgs Biennale
• Helsingør Teaters Passage Festival
• Horsens Kunstmuseum og Horsens Kommunes performanceprogram Performance i det fri
• Copenhagen Opera Festival
• Den Frie Udstillingsbygning og Toasters performancefestival The Performance Bulletin

Undersøgelsen kortlægger dels publikumsmåling, profil og socioøkonomi og dels social værdi og stedsudvikling gennem kvantitative målinger og kvalitative feltstudier samt interviews. Rapporten peger også på ti greb, der kan øge inklusionen, hvis man sigter mod et mere mangfoldigt publikum til kunst i det offentlige rum. 

Projektet er udført i samarbejde med Bikubenfonden, og består af interviewbogen 10 samtaler om kunst i det offentlige rum, delrapporten Strukturelle vilkår for kunst i det offentlige rum samt notatet Teknologisk Dataindsamling i Publikumsstudier.

Find alle udgivelser her

Kontakt: 

Kommunikationschef Nanna Bernth, nanna@kulturanalyser.dk

Chefanalytiker Karen Broberg, karen@kulturanalyser.dk

Analysechef Jens Christian Nielsen, jcn@kulturanalyser.dk

Foto: Kunstnergruppen BaroloSolo med forstilligen Haute Heure. Passage Festival 2025, fotograf  Christian Brems