Kulturprofil Ringsted

Potentiale i stor kultur-appetit

Ringsted kommunes geografi og bosætning betyder, at der mange forholdsvis små landsbysamfund rundt om Ringsted By. To-tredjedele af kommunens indbyggere bor i Ringsted by.

Analysen viser at hovedparten af kulturaktørerne og den udbudte kulturaktivitet foregår i Ringsted by. Det ser ud til at være svært at opnå kritisk masse af ildsjæle og aktive til for alvor at have større kulturaktører i landsbysamfundene. Jystrup er det lokalsamfund, hvor der er mest kulturaktivitet udenfor Ringsted By. Den samlede kulturelle styrkeposition er derfor i Ringsted By, hvor der er flest aktører og mest aktivitet at understøtte og bygge på. Der vil derfor oplagt strategisk være en styrke i at tage udgangspunkt i Ringsted By og tænke et kulturliv til hele kommunen herfra.

Borgernes tilfredshed med kulturlivet i Ringsted Kommune er ”ok uden at være prangende”. Tilfredshed ligger på et gennemsnitligt niveau ift. andre sjællandske kommuner omkring (Kulturens Analyseinstitut har sammenligningsdata fra Slagelse, Kalundborg, Guldborgssund, Sorø.) Ca. 4 ud af 10 er tilfredse og ca. 1 ud af 10 er utilfredse. Det betyder også at ca. halvdelen af borgerne ikke har en egentlig holdning til kulturlivet. Dette peger i en let negativ retning, da det kan ses som et udtryk for at kulturlivet lokalt ikke findes relevant. Omvendt er det også et stort potentiale, da en øget tilfredshed (og forventet deltagelse) kan opnås ved at øge relevans og kendskab. Der er ikke en stor utilfredshed at imødegå. Det peger på at kulturliv som for mange borgere ikke står klart og tydeligt. Hvis man med strategiske indsatser løfter dette, vil der være store potentialer i at styrke lokalsamfund, civilsamfund, trivsel og bosætning.

Der er generelt er en stor appetit på kultur blandt Ringsted kommunes borgere. Ca. 95% deltager årligt i kulturaktiviteter udenfor hjemmet. Ringsteds borgeres kulturaktivitet ligger lidt under landsgennemsnittet ift. deltagelse i scenekunst, billedkunst og museumsbesøg. Koncertdeltagelse ligger på gennemsnittet, mens brug af biograf og bibliotek ligger over landsgennemsnittet. Læs hele rapporten her 

Opsummering af resultater

Med udgangspunkt i resultaterne fra kortlægningen af kulturtilbud i Ringsted Kommune samt borgerundersøgelsen af borgernes kulturforbrug, kan vi udlede at:

  • 4 ud af 10 af Ringsted Kommunes borgere udviser tilfredshed med kulturlivet og kun én ud af 10 svarer, at de er utilfredse eller meget utilfredse. De resterende knap
    50% udviser manglende holdning til kulturlivet.
  • Kulturaktiviteten blandt Ringsted Kommunes borgere ligger under landsgennemsnittet hvad angår scenekunst, museumsbesøg og billedkunst, men over
    landsgennemsnittet på biografbesøg og biblioteksbesøg. Koncertaktiviteten ligger omkring landsgennemsnittet.
  • Mange af arrangørerne i Ringsted Kommune er små og laver få årlige arrangementer. Det viser et potentiale for samarbejde og øget synlighed på tværs. Det ser ud til
    at være svært at få kendskab til aktiviteterne, medmindre man er tæt på de små og ofte meget lokale arrangører. Ligeledes ser de små aktører ud til at have svært
    ved at tiltrække statslig funding.
  • Hovedparten af tilflytterne i Ringsted Kommune (som er karakteriseret ved at have flyttet til kommunen for første gang inden for de seneste fem år) er familier. De
    angiver et lille kendskab og en mindre tilfredshed med kulturtilbuddene end borgere der har boet længere tid i kommunen. Kulturen fremstår ligeledes som en
    meget lille årsag til at flytte til kommunen. Det tyder på, at kulturlivet i Ringsted ikke i dag er opfattet attraktivt for folk udenfor Ringsted Kommune. Her er potentiale
    til at øge kommunens attraktion for tilflytning (Der kan f.eks. søges inspiration hos Silkeborg Kommune, der er lykkedes med en meget markant tilflytningsstrategi
    overfor familier, hvor kulturoplevelser for familier er meget attraktive).
  • Ringsted Kommunes unge føler sig ikke godt ramt af kulturlivets aktiviteter. Særligt angiver mange af dem gerne at vil være frivillige indenfor kulturen, men ikke
    kender til mulighederne.
  • Ud fra hvordan borgerne i Ringsted Kommune bor, stikker Ringsted by frem som en central styrkeposition for kulturliv. Her søger man naturligt hen og her kan
    skabes den kritiske masse af ildsjæle, kulturtilbud mm.
  • Der er enkelte meget velkendte eventsteder, men hverdagskulturlivet ser ud til at være meget spredt og drevet af mange små arrangører. En samling og styrkelse af
    den eksisterende kulturaktivitet vurderes til at kunne løfte deltagelse og interesse.
  • Kulturaktiviteten i landsbyområder ser ud til at være væsentlig mindre end i de større byer. Der kan være potentiale i at styrke tilfredsheden, fastholdelsen og
    bosætningen i landsbyområderne ved at lave fælles tværgående tiltag med turnéaktivitet og lokale kulturklubber der arbejder sammen. Inspiration fra andre
    kommuner med tiltag a la ”Liv i Forsamlingshusene” etc. kan med fordel undersøges. 

 

Metode
På baggrund af den nationale kulturvaneundersøgelse, som foretages af Danmarks Statistik, er der udarbejdet et spørgeskema specifikt til Ringsted Kommune.
(Den nationale undersøgelse har ikke stor nok population til at kunne sige noget specifikt på kommunalt niveau).
Hovedkategorier og begreber er bevaret for at kunne sammenligne – og så er der stillet specifikke spørgsmål med direkte fokus på kulturen i Ringsted
Kommune.
Borgerundersøgelsens dataindsamling er gennemført i perioden 14. januar 2024 – 11. februar 2024, hvor der er udsendt 15.000 invitationer til undersøgelsen via
e-boks samt via internettet. Udsendelsen er foretaget af kommunen. Stikprøven (100%) er trukket blandt alle kommunens borgere, 15 år eller derover.
De indkomne interviews er efterfølgende blevet vægtet på køn & alder svarende til borgersammensætningen i kommunen. Der er opnået 2.744 interviews ud af ca. 15.000 borgere, hvilket giver en svarprocent på 18,3%.  Den statistiske usikkerhed ved 95% konfidensinterval er op til 1,9%
 
Da kommunen har foretaget udvælgelsen og udsendt invitationerne via e-boks mm. kommer Kulturens Analyseinstitut ikke i berøring med personfølsomme
oplysninger, da alle interviews og svar på undersøgelsen tilgår Kulturens Analyseinstitut i anonymiseret form.