Kultur, frivillighed, engagement og følelsen af at være en del af et lokalt fællesskab danner grundlaget for projekt FLUKS. Projektets formål er at styrke og fremtidssikre fællesskab, frivillighed og engagement på kulturområdet i Region Syddanmark med særligt fokus på de 15– 30-årige. Denne udgivelse formidler projektets faser, resultater og anbefalinger i arbejdet med unge og frivillighed i kulturelle fællesskaber. Projekt FLUKS har fokus på kultur som drivkraft for ungefællesskaber, og er gennemført i samarbejde med en række frivillige kulturelle fællesskaber for unge i Region Syddanmark. Projektet har udviklet viden og materialer, der kan understøtte både eksisterende og fremtidige frivillige kulturelle fællesskaber for unge.

Projekt FLUKS tager afsæt i frivilligbårne kulturelle ungefællesskaber i Region Syddanmark og undersøger, hvad der motiverer unge, hvad de får ud af at være med – og hvad der kan gøre det svært at deltage. Med udgangspunkt i eksisterende viden og samtaler med unge frivillige, unge der ikke er frivillige samt en bred kreds af kulturaktører samlede vi 18 indsigter. Indsigterne blev omsat til tre koncepter og et dialogspil, som adresserer konkrete barrierer og styrker det, der allerede virker i fællesskaberne. Koncepterne blev afprøvet hos 15 kulturaktører i perioden september–november 2025. Testene blev fulgt tæt af arbejdsgruppen og afsluttet med evaluering i december 2025. De vigtigste læringer var: 

1: Balancen mellem frihed og struktur
Et af de mest gennemgående fund i testforløbene er behovet for både frihed og tydelig styring. Selvom unge motiveres af “sagen” og det konkrete projekt fremfor administrative strukturer, viser testforløbene, at de trives bedst, når ansatte voksne eller frivillige lederroller sætter rammerne. Uden styring og facilitering kan ambitionerne blive for store og fremdriften for lav, hvilket kan føre til, at de unge mister gejsten.
2: “Det fælles tredje” og mad som katalysator
Testforløbene har med stor succes benyttet “det fælles tredje” – konkrete, fysiske aktiviteter, der fjerner fokus fra den direkte samtale og skaber naturlige isbrydere. Brugen af redskaber som LEGO, badges, keramik og mobile fotoprintere har vist sig at mindske sårbarheden ved at deltage, da man har noget mellem hænderne. Hertil kommer madens centrale rolle. Konceptet “Mad + X” (hvor X er en kulturel aktivitet) fremhæves som særligt effektivt til at tiltrække målgruppen. Mad fungerer ikke blot som et trækplaster, men som en social katalysator, der skaber et uformelt rum, hvor samtalen flyder lettere.
3: Rekruttering og opsøgende arbejde
En vigtig læring fra testforløbene er, at traditionel digital annoncering ofte overses af unge. Den mest effektive metode er personlig rekruttering, f.eks. ved at “prikke på skulderen eller bruge “tag-en-ven-under-armen”-metoden. For at nå ud over de vante cirkler har det været nødvendigt med opsøgende arbejde på de unges hjemmebane, såsom gymnasiernes kantiner i spisepausen eller på uddannelsesmesser. Her fungerer pop-up events som den bedste reklame, da de vækker nysgerrighed gennem direkte kontakt og fysisk tilstedeværelse.
4: Ejerskab og det præstationsfrie rum
For at skabe vedvarende engagement er det afgørende, at projekterne er ungedrevne. Når unge selv får lov at definere indholdet og tage ansvar, opstår der et stærkere ejerskab og en følelse af identifikation. Testforløbene viser, at dette skal foregå i et præstationsfrit rum, som fungerer som et modstykke til uddannelsessystemets præstationslogik. Det skal være tilladt at eksperimentere, fejle og lave “fjollede” ting uden krav om store resultater.
5: Fleksibilitet i en flydende målgruppe
Arbejdet med unge kræver en høj grad af tålmodighed og fleksibilitet, da målgruppen befinder sig i korte, skiftende livsfaser. Deres tid er en knap ressource, og deltagelsen er ofte
præget af store udsving grundet studier og eksamener. Testforløbene viser, at man må acceptere dette flow, og i stedet fokusere på at skabe meningsfulde øjeblikke og læringsprocesser, fremfor udelukkende at måle succes på antallet af fremmødte deltagere. Der er også både personlig og faglig læring i tidsbegrænset   

Læs mere i rapporten her 

På baggrund af evalueringerne er koncepterne videreudviklet og klargjort til udbredelse. Der er udviklet fire konkrete værktøjer: