Stor velvilje og mange barrierer
Denne analyse er en del af Kulturens Analyseinstituts arbejde med at undersøge, hvordan forskellige dele af kulturlivet arbejder med grøn bæredygtighed. Formålet er at skabe ny viden om grønne tiltag, barrierer og potentialer i kultursektoren set fra et brancheperspektiv. Se hele beskrivelsen af musikbranchen her
Musikbranchens klima- og miljømæssige påvirkning kan analyseres ud fra scope 1, 2 og 3 i henhold til Greenhouse Gas Protocols opdeling af drivhusgasudledninger (E. Vågen Svensson, 2024). Branchen spænder over en mangfoldighed af aktører – fra solomusikere til festivaler, pladeselskaber, venues og turnerende artister – hvilket giver store variationer i klimaaftryk. Ifølge den nyeste nationale metodeudvikling er særligt liveaktiviteter (festivaler og koncerter), digital musikstreaming og publikums- og artisttransport blandt de største klimabelastninger i branchen (Partnership for Sustainable Music, 2024, s. 35-36) og (Bottrill, 2020).
Scope 1 – direkte udslip
De direkte emissioner fra ejede eller kontrollerede kilder, f.eks. køretøjer, herunder også maskiner til festivalopbygning samt dieselgeneratorer (Summers & Hallett, 2010). Transportopgaver udført af eksterne leverandører falder uden for scope 1, og udledninger herfra regnes under scope 3. F.eks. skal et band registrere udledning fra sin tourbustransport under scope 1, mens arrangøren skal registrere samme transport under scope 3. I dansk og nordisk kontekst er udledningen inden for scope 1 normalt lav.
Scope 2 – energi
Omfatter indirekte udledninger fra indkøbt elektricitet og fjernvarme indkøbt til egen produktion. Dette omfatter el- og fjernvarmeforbrug i koncertsale, øvelokaler,
studier og festivalpladser både udendørs og indendørs. Elforbrug til elbiler og elmateriel som f.eks. trucks, lifte og lignende til opbygning af en festival/arena indgår også i scope 2. Store koncertproduktioner kræver strøm til lyd, lys, videoprojektion og ventilation. Ifølge analysen fra Musiklivets Partnerskab for Bæredygtig Udvikling er energiforbrug en nøglekomponent i venue-segmentets emissioner (Partnership for Sustainable Music, 2024). Også energiforbrug til indspilningsstudier og labelkontorer – særligt hvor der er meget serverog computerkraft i brug – hører til denne kategori. Digitale tjenester, f.eks. serverdrift hos streamingudbydere som Spotify, Apple og Tidal, hvor cloud-baseret databehandling og hosting indgår i scope 2 for de pågældende selskaber.
Scope 3 – indirekte udslip
Dækker alle indirekte udledninger og udgør den største del af musikbranchens samlede klimaaftryk. Publikumstransport er som hovedregel den klart
største post for både koncerter og festivaler, hvor størstedelen af deltagerne ofte benytter bil eller fly, afhængigt af geografi og transportmuligheder (Bottrill, 2020). Dertil kommer flyrejser og transport for artister, teknikere og management, ofte på tværs af landegrænser. Musikbranchens globale natur og hyppige turnéer gør flytransport til en af de mest CO₂-intensive aktiviteter.
Overordnet set står musikbranchen over for betydelige klimaudfordringer knyttet til transport, energi og materialeforbrug. Spørgsmålet er, hvordan branchen organiserer sig grønt for at imødegå disse udfordringer. For samtidig oplever branchen betydelige barrierer for at komme videre i den grønne omstilling.
Som landsdelsorkester er der en forpligtelse til at rejse rundt. Det giver en stor miljømæssig belastning, selvom vi rejser samlet i bus. Rammeaftalerne er ikke altid klimavenlige, når de skal udmøntes i praksis
Hovedpointer
Musikbranchen viser stor vilje til at arbejde med grøn omstilling, men undersøgelsen viser også, at branchen står over for betydelige benspænd:
• 94 % af respondenterne angiver ønsket om at reducere klimaaftryk som primær motivation for grøn omstilling. Alligevel oplever mange, at eksterne krav og støtte er afgørende
for at komme videre.
• 47 % mener, at der skal stilles grønne krav fra stat, kommuner og fonde, og 56 % efterlyser øget økonomisk støtte for at kunne accelerere den grønne indsats.
• 24 % fører klimaregnskab (dvs. systematiske opgørelser af CO₂-udledning og miljøpåvirkninger). Dog kender over halvdelen (51 %) knap nok til ESG-kravene i EU’s kommende rapporteringsdirektiv Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD).
• Manglende personalekapacitet (53 %) og utilstrækkelige økonomiske ressourcer nævnes som de største barrierer for grøn omstilling i musikbranchen.
• Koncerter og festivaler ses af mange som arenaer, hvor man kan demonstrere grønne
løsninger (transport, mad, affald) og inspirere til bredere samfundsforandring.
• Der efterspørges i høj grad konkrete værktøjer, viden og guidelines i branchen for at komme videre med den grønne omstilling. Over 40 % efterlyser f.eks. et kompetenceløft i form af bedre adgang til viden, best practice og uddannelse.
Læs hele branchebeskrivelsen her.