Strategi

Det Kongelige Teater har i øverste ledelse vedtaget en bæredygtighedsstrategi med 7 spor med indsatsområder. De arbejder p.t. med 5-10 aktiviteter i hvert spor, og alt inklusive er der mere end 100 initiativer i gang.

Analyse

Institutionen har analyseret deres CO2-udledninger, hvor 95% viste sig at ligge i Scope 3, dvs. uden for direkte mulighed for at ændre udledningen. Denne analyse har gjort, at de arbejder indgående med indkøb og sætter krav i udbud som er det område der står for den klart største udledning. En vigtig del af arbejdet er, at de lægger det grønne tankesæt ned over de hundredvis af elementer, der er en del af produktionerne samt bygningsdriften. Genbrug af materialer og cirkulært design har høj prioritet.

Materialemetodik

Det Kongelige Teater har udarbejdet en metodik til at afgøre materialers CO2-belastning. Med metoden vejer man sine materialer og placerer dem i en af 5 kategorier efter belastning på CO2-regnskabet. Så undgår den enkelte medarbejder at skulle CO2-beregne hver eneste lille ting, der bruges i produktionen. Metoden har vakt interesse i et europæisk netværk af grønne ressourceorganisationer inden for teater (Theatre Green Book). Det er generelt meningen, at de grønne valg skal tænkes naturligt ind i praksis i produktionsprocesserne og i dialogen med de kunstneriske hold.  

Scenografi og rettigheder

I teaterproduktion er det ikke så velset at genbruge scenografi fra en forestilling og desuden er der rettigheder forbundet med scenografien. DKT har løst dette ved at udvikle og opbygge ”byggesystemer” som genbruges, og dermed kan scenografien skilles ad og gøres uigenkendelig i nye produktioner. 80% af scenografierne produceres ude af huset, og derfor er opgavebeskrivelsen i udbudsmaterialet et vigtigt styringsredskab. Designerne er som regel positive over for praktiske og bæredygtige hensyn, såsom at kunne genbruge de udviklede standardelementer i visse mål. I en kunstnerisk sammenhæng er det trods alt det publikumshenvendte udtryk, der tæller mest.

Produktion

Produktionschefen arbejder sammen med sine kollegaer med al produktion dvs. scenografi, kostumer, teknik og rekvisitter i alle Det Kongelige Teaters huse. Hun er tovholder for et af de 7 spor, produktion, i det grønne arbejde. I praksis tages alle kunstneriske beslutninger i en ramme af økonomi, teknik, det produktionsmæssige og det praktiske.
Et eksempel: Af praktiske grunde ligger den største skræddersal i samme hus som balletdanserne, så de let kan komme ned og prøve deres kostumer, og dér bliver indkøb så et styringsværktøj, mens andre dele af produktionerne sættes i udbud med bæredygtighed som en del af kravene. Når noget i huset skal købes ind, som er mere bæredygtigt men dyrere, kan der nogle gange tilføres grønne midler specifikt til det.
Der laves grønt regnskab for hver produktion, i første omgang for kostumer og scenografi.

Kommunikation

Der bliver ikke kommunikeret til omverdenen om det forholdsvis store arbejde der laves. Dels af frygt for greenwashing og dels fordi de mener, at det ikke er relevant at kommunikere om tiltag, der burde være en selvfølge, at man gør. Det er en udfordring alene at kommunikere internt i et stort hus med 1000 medarbejdere og at dokumentere indsatserne.

Teatret er for nyligt begyndt at kommunikere om teatrets grønne omstilling og de mange initiativer. I første omgang med en kommunikationsstrategi over for teatrets rundt regnet 1000 medarbejdere, men nu også over for publikum. I programmet til forestillingen ’I tilfældet af’ er der for første gang en beskrivelse af forestillingens grønne aftryk og teatrets tilgang til arbejdet med bæredygtighed i produktionerne. Initiativet vil blive fulgt op i kommende forestillingsprogrammer.

Inden teatret kommunikerede udadtil, har det været et bevidst valg først at opbygge et dokumentérbart fundament af viden samt indsatser koblet til den grønne strategi,

Ledelse

Kim Fridbjørg er bæredygtighedschef, og en stor del af hans arbejde har været at lære sproget og blive fortrolig med hele bæredygtighedslandskabet og at identificere teatrets forandringspotentialer. I organisationen har han allieret sig med en projektgruppe med tovholdere for de enkelte spor og driver derudover et grønt forum for medarbejderne, der er meget engagerede. Han arbejder med en række ledelsesværktøjer som handleplansmatrix, grønt budget m.v. Som statslig institution er de ikke tvunget til at leve op til de nye EU-krav om ESG-rapportering, da de laver rapportering rettet mod Kulturministeriet som bl.a. kræver, at institutionerne skal vælge nogle verdensmål at arbejde med og rapportere på. Alligevel har teatret nu besluttet at udkomme med sit første ESG-regnskab i begyndelsen af 2025. Arbejdet i den store kulturinstitution er i høj grad pionérarbejde med opbygning af viden og metodikker, og derfor er opbygningen af netværk med Kulturministeriets øvrige institutioner samt europæiske samarbejdspartnere af stor betydning.

Variationer i CO2-belastning af produktionerne

Sammenlignelighed mellem de forskellige produktioner er svær at skabe. Hvis man betragter klimaaftryk pr. produktion, er det sin sag at sammenligne en stor operaforestilling med hele udtrækket og store scenografier med en mindre produktion med mere beskeden scenografi, anden lokation, antal skuespillere m.v. Modsat når man bygger huse, kan man sjældent bruge nøjagtigt de samme materialer igen, da alt kunstnerisk er nyt hver gang. At en kreativ produktion i sagens natur aldrig gentages 100%, gør det udfordrende at opbygge rutiner der kan gentages, og der skal løbende indhentes ny viden om materialers klimaaftryk m.m. Teatrets medarbejdere har alligevel opnået at udvikle innovative løsninger, bl.a. om at vælge de bedste materialer, der nu efterspørges på europæisk plan.