Case: Thoravej 29

Kultur, bygninger og bæredygtighed

Thoravej 29 er ikke blot et fysisk byggeprojekt, men et dynamisk og tværfagligt fællesskab, der huser organisationer og individer, som arbejder med kunst, social innovation, bæredygtighed, demokrati, politik og digital udvikling. Dette community er kendetegnet ved en åben og samarbejdende tilgang, hvor aktører fra forskellige sektorer mødes for at skabe nye løsninger og initiativer, der har en positiv effekt på samfundet.

Bikubenfonden har spillet en afgørende rolle i udviklingen af Thoravej 29 ved at tage initiativ til transformationen og community og sikre finansiering af projektet. Fondens mission er bl.a. at arbejde for at løse nogle af samfundets komplekse problemer. Sammen med andre afprøver de nye løsninger og træner evnen til at forestille os samfundsmæssige forandringer. Gennem Thoravej 29 opstår et fysisk og fagligt mødested, hvor både etablerede og nye aktører kan arbejde sammen og inspirere hinanden.

Formål med indsats

Projektet har til formål at demonstrere en innovativ tilgang til bæredygtigt byggeri, hvor eksisterende bygninger transformeres i stedet for at blive nedrevet. Det skal inspirere byggebranchen til at genbruge materialer og minimere byggeaffald, samtidig med at det skaber en levende ramme for tværfagligt samarbejde.

Målgrupper for  indsatsen

  • Byggebranchen og arkitekter, der arbejder med bæredygtige løsninger.
  • Kultur- og kunstorganisationer, der har behov for kreative arbejdsrum.
  • Lokalsamfundet i København NV, og aktører der gerne vil arbejde med samfundsforandringer, som kan benytte bygningens faciliteter.

 

Konkrete aktiviteter

Transformation af bygningens geometri ved at genbruge eksisterende etagedæk som trapper.

  • Oprettelse af kontorpladser, værksteder, atelierer, black box til scenekunst, udstillingsrum og en debatscene.
  • Involvering af brugere og lokalmiljøet i udviklingsprocessen.
  • Skabelse af en offentlig tilgængelig stueetage med café og mødepladser.

 

1

Proces

Udviklingen af Thoravej 29 har været præget af en grundig og iterativ proces, hvor bæredygtighed og brugerinddragelse har været centrale elementer. Fra projektets begyndelse blev der lagt vægt på at minimere ressourceforbrug og samtidig skabe en funktionel og inspirerende arkitektur.

Transformationen af bygningen involverede omfattende analyser af, hvordan eksisterende materialer kunne genbruges bedst muligt. Byggeprocessen var unik, idet man i stedet for at rive bygningen ned og starte fra bunden, valgte at genanvende store dele af konstruktionen. Det krævede en høj grad af samarbejde mellem arkitekter, ingeniører, entreprenører og de kommende brugere af bygningen.

I forbindelse med transformationen har DTU-lektor Kristoffer Negeldahl udarbejdet en analyse der viser, hvad det gennemgribende princip om genanvendelse har betydet for CO2-belastningen sammenlignet med nybyggeri. Der blev eksperimenteret med nye metoder til genbrug af byggematerialer på stedet, herunder skabelsen af trapper fra eksisterende etagedæk samt genanvendelse af beton- og stålkomponenter. Dette skabte ikke kun en bæredygtig løsning, men også en unik arkitektonisk identitet for bygningen.

 

 

2

Udfordringer

Strukturel kompleksitet: At genbruge bærende bygningsdele samtidig med en radikal ændring af bygningens geometri krævede avancerede ingeniørløsninger og omfattende tests for at sikre bygningens stabilitet og sikkerhed.

Logistik og materialehåndtering: At genbruge materialer direkte fra bygningen krævede en nøje koordineret indsats for at håndtere materialerne korrekt og undgå spild. Dette indebar blandt andet innovative metoder til nedskæring, transport og genanvendelse af betonelementer.

Æstetiske og funktionelle kompromiser: Bæredygtige løsninger skulle balanceres med ønsket om at skabe inspirerende og funktionelle rum. Arkitekturen måtte tage hensyn til de eksisterende strukturer og samtidig introducere moderne løsninger, der understøtter fællesskabets behov.

Brugerinddragelse: At sikre, at de fremtidige brugere af bygningen havde reel indflydelse på designet, krævede en omfattende proces med workshops, interviews og dialogmøder. Dette var nødvendigt for at sikre, at bygningen kunne understøtte de mange forskellige behov hos de organisationer, der flytter ind.

3

Resultater

Op til 88% CO2-reduktion sammenlignet med nybyggeri.

95% af materialerne fra den oprindelige bygning genbrug, sammenlignet med nybyg.

90% reduktion i byggeaffald, sammenlignet med nybyg

DGNB Guld-præcertificering og Building Award for Årets Bygning 2024.

Tid, økonomi, kontakt

Økonomi 
Projektet er finansieret af Bikubenfonden, som har investeret i transformationen af bygningen ud fra en bæredygtighedsdagsorden.

Bevillingsgivere

Bikubenfonden

Tidsramme 

Projektstart: 2021

Færdiggørelse: December 2024

Status
Bygningen fungerer nu som et professionelt fællesskab for ca. 175 mennesker fra 28 organisationer. Stueetagen åbnes i marts 2025 for offentligheden med café og åben scene til debatter og kulturelle aktiviteter.

Evaluering
Thoravej 29 er et succesfuldt eksempel på, hvordan eksisterende bygninger kan transformeres til moderne, bæredygtige og funktionelle rammer. Erfaringerne herfra kan danne grundlag for fremtidige byggeprojekter med fokus på genbrug og livscyklusoptimering.

Kontakt og links

Marie Futtrup, Senior kommunikationsrådgiver, Bikubenfonden

Email: mfu@bikubenfonden.dk

Telefon: 31 78 59 27

Projektwebsite: www.thoravej29.dk