Ny undersøgelse kortlægger frivilligheden på danske festivaler

Fra arme og ben til hoved og hjerte

Hen over sommeren 2023 undersøgte Kulturens Analyseinstitut 14 festivaler på tværs af landet for at kortlægge frivilligheden. Hele 77.000 mennesker arbejder frivilligt på de danske festivaler. Hvor man tidligere har tænkt på frivillige som dem, der gør rent og bygger scener, er det i dang et væld af kompetencer, der kommer i spil, når man er frivillig. Men hvad engagerer og motiverer dem? Hvad betyder deres indsats for festivalerne, og hvad bidrager de med? Det var nogle af de spørgsmål, vi søgte svar på. Du kan dykke ned i hele rapporten – eller nøjes med de vigtigste opdagelser herunder:  

 

De vigtigste observationer

1

På tværs af demografi

Danske musikfestivaler beskæftiger frivillige på tværs af generationer, uddannelsesniveau, køn og erfaring.

2

Afgørende for festivalerne

De frivillige er afgørende for festivalernes virke. De bidrager både med konkrete indsatser, nødvendig viden og stort engagement.

3

Motiveres af fællesskab

De frivillige er i høj grad motiveret af fællesskab og sekundært af at få en festivalbillet.

4

Lange relationer

 I fællesskaberne skabes betydningsfulde og sommetider langvarige relationer.

5

Erfaring giver motivation

Når man har været frivillig mere end én gang, stiger fællesskab som motivationsfaktor.

6

Formålet tæller

Festivalens formål, og at man via festivalen kan være med til at sætte en dagsorden, har også betydning for en del frivillige.

7

Familien rekrutterer

Langt de fleste bliver engageret gennem familie og venner.

8

Særlig ledelse

At lede festivalfrivillige er af mange årsager en særlig disciplin. Det kræver overskud, evnen til at reagere hurtigt og til at kunne koordinere mange forskellige kompetencer og indsatstyper i en kontekst, der ikke altid er forudsigelig.

9

Giver nye kompetencer

Festivalfrivillige er generelt ikke frivillige for at opnå nye kompetencer, men mange oplever at udvikle sig fagligt og personligt. Disse erfaringer tages med ud i det dagligdagen og arbejdslivet.

Og tre grunde til nærmere fokus

Selvom der er meget godt at sige om frivilligheden på danske festivaler, er der også grund til at have fokus på de mulige skyggesider, der opstår. For det første, er de frivillige fællesskaber er nemlig også en magtfaktor, når der ikke er overskud. Den stærke tilknytning mellem de frivillige gør på godt og ondt, at det hele nok skal løse sig – men indimellem trækker festivalafvikling meget store veksler på fællesskaber og individer, og det bliver usundt, når der ikke er mere overskud tilbage.

Festivalfamilierne er for det andet en uundværlig, stabil og engageret kraft bag danske festivalers eksistens. De løfter både konkrete opgaver og er bannerførere for blødere værdier som fællesskab og inklusion – men de har også den mulige svaghed, at de kan være lukkede klubber og på nogle områder kun formår at inkludere nye, der ligner dem selv.

Og for det tredje bidrager distribueret ledelse  til, at ejerskab og tillid er helt essentielle begreber i ledelse af frivillige og det samarbejde, der udspiller sig på festivalerne. Selvom der er åbenlyse fordele ved distribueret ledelse, er der også gode grunde til at være opmærksom på nogle af bagsiderne fx grupper, der styrer det hele selv. Disse fremstår som decentrale klubber, drevet af en kultur, som ikke nødvendigvis harmonerer med festivalens værdisæt.

Der er således potentiale for yderligere undersøgelser af de perspektiver, nærværende rapport peger på. 

Baggrund for undersøgelsen og kontakt

Rytmiske musikfestivaler fylder en del i det danske kulturlandskab. Særligt hen over sommermånederne, hvor de finder sted fra syd til nord, øst til vest, i storbyer, provinsbyer og på øer. Uanset om man selv deltager, passerer dem på sin vej gennem det danske sommerlandskab, eller blot læser om dem, er det svært ikke at bemærke deres tilstedeværelse, aftryk og betydning. Ifølge Danmarks Statistik samlede festivaler i 2022 i omegnen af 1.2 mio. gæster.

I denne undersøgelse går vi tættere på de mange tusinde frivillige, som får det hele til at løbe rundt. De 14 festivaler, som er med i denne undersøgelse, har tilsammen flere end 500.000 deltagere og cirka 77.000 frivillige. Festivalerne findes i alle størrelser, med forskellige former for organisering og en stor diversitet i det indhold, de præsenterer.

På trods af disse forskelle, er der en række fællesnævnere i den overordnede struktur og koncept, som gør, at vi i en undersøgelse som denne kan sammenligne og arbejde med frivilligheden. På tværs af festivalerne løfter de mange frivillige en bred vifte af opgaver lige fra enkeltstående, ukomplicerede tjanser under festivalen til strategi-og ledelsesopgaver, der strækker sig over hele året. Igennem hele undersøgelsen er vi derfor også gået nysgerrigt til værks med en bevidsthed om, at det ikke er muligt at lave en one size fits all-analyse med entydige konklusioner om en samlet frivilligmasse inden for festivalfrivillige.

Vores tilgang står på en ambition om primært at arbejde kvalitativt i dybden via interviews med flere end 100 frivilligansvarlige og frivillige, for at få et mere indgående blik ind i netop denne type frivillige engagement. Dertil har vi en spørgeskemaundersøgelse, der fortæller os om de frivilliges demografi og motivation. Målet med undersøgelsen er at få mere viden om, hvem de frivillige er, hvad de laver og hvorfor de er frivillige på festival. Det ser vi ind i, for at blive klogere på, hvad festivalfrivilligheden betyder for de frivillige, for festivaler og for det omgivende samfund.

Hvis du vil vide mere om undersøgelsen er du velkommen til at kontakte hovedforfatter og analytiker Cecilie Johansen på +45 48 88 02 22 eller cecilie@kulturanalyser.dk