Ét ord går igen i Kulturens Analyseinstituts undersøgelse om festivalfrivillighed: FÆLLESSKAB. Der er mange forskellige grunde til, at man bliver frivillig på en musikfestival, men fællesskabet lader til at være den kraft, der kitter det hele sammen.
Hele 68% af de frivillige i vores spørgeskemaundersøgelse svarer, at de er frivillige på grund af fællesskabet. På nogle festivaler er andelen, der svarer det, endda over 80%.
Fællesskab er uden sammenligning den største motivationsfaktor i både den kvantitative og den kvalitative del af rapporten Kultufrivillighed på danske musikfestivaler. Det er også den største faktor, når vi spørger til de frivilliges behov. Hvis bare fællesskabet er til stede, så kan de løse meget. Nogle siger endda, at de nærmest kan løse det umulige, og at en festival netop føles som at skabe noget, der på papiret er umuligt. De frivillige fortæller, hvordan de er noget benovede over helt konkret at opleve, hvad man kan formå at skabe sammen med en flok fremmede på nogle forårs- eller sommerdage – og at det netop er relationerne, der giver det hele mening.
Det er fællesskabet, der gør, at man gider komme igen. Det er ikke arbejdet, for det er hårdt både psykisk og fysisk. Det er fællesskabet der gør, at man gider bruge sin sommerferie her. Fællesskabet mellem de frivillige”, siger Cecilie, frivillig på Grøn.
En velsmurt maskine
Der er både frivillige, der kalder festivalerne en velsmurt maskine, og der er frivillige, der kalder det for en levende organisme.
Maskine-metaforen handler om at være en del at noget stort. For nye frivillige kan oplevelsen af at være en del af det store maskineri være en vild oplevelse. Sara, som er kommet alene til Smukfest og er med for første gang fortæller:
”Den ene dag var der tid til, at jeg lige kunne få en rundvisning. Jeg blev enormt overrasket over, hvor meget arbejde, der faktisk ligger i at bygge festivalen op. Det er jo helt vildt! Det er også sindssygt, hvor mange frivillige, der er med. Men det må sige noget om, hvor vigtig den her festival er, fordi jeg tænker, man havde heller ikke meldt sig som frivillig, hvis det ikke var noget man sådan brændte for.”
Også på Heartland fortæller Jesper og Mai, som er frivillige i opbygningen, at det for dem har en særlig tiltrækning at være en del af maskineriet:
”Det, der er så fedt, synes jeg, er at se hele logistikken bagved. Det er et kæmpe, kæmpe apparat at bygge sådan en festival op. Man får også virkelig respekt for det stykke arbejde, der ligger i det. Både for frivillige, men også hele organisationen. Altså det er ned til mindste bor! Det er der mand, der hedder Greg, der tager sig af. En mand i en container! Hvis man låner et bor, en boremaskine, en sav og en stige, så bliver det skrevet op. Så har man ansvaret for, at det bliver indleveret igen. Der er fuldstændig styr på det. Det er jo en institution i sig selv.”
Maskine-metaforen holder også, når man ser på, hvad der skal leveres. Mange frivillige fortæller, at de arbejder intenst, når de er på vagt. Anna, som er med på Roskilde Festival for første gang og har fået en medskaberrolle, siger:
“Det er hårdt. 100 timer er jo mange timer. Det er det. Men det er mange gode timer!
Grøn kan også betegnes som en velsmurt maskine. Her skal festivalen sættes op og pilles ned otte gange på 14 dage med frivillig arbejdskraft. Rasmus, som er frivillig på Grøn, siger, at for ham er grunden til, at det kan lade sig gøre tredelt:
”Et fælles formål, et stærkt sammenhold og at det er sjovt! Og så skal der være respekt om det, vi gør”.
Grøn er et godt eksempel på, at fællesskabet både er en velsmurt maskine, men også en levende organisme. Trine, som også er frivillig og ansvarlig for en bar, fortæller, hvordan man lærer hinanden at kende intenst på meget kort tid. Andre fortæller, hvordan der også er plads til, at man bliver lidt slidt eller har en off-dag. Så rækker man ud til sine frivilligvenner, som hjælper én med at komme ovenpå igen, eller sørger for, at der kommer ro på.
Så maskinen er måske lidt blødere end som så og mere bevægelig og manøvredygtig end den metafor antyder. For der er plads til at tilpasse og justere undervejs, og der er plads til at de frivillige er mennesker, som i høj grad er med til at forme og udvikle festivaloplevelsen for gæsterne. Det er måske derfor, at andre kalder det en organisme.
Musikken er både sekundær og central
I den levende festivalorganisme er der også en kuriositet i, at de frivillige sjældent taler om det kulturelle udtryk. Festivalfrivilligheden er ikke drevet af, at de frivillige selv spiller musik, og de frivillige, som er engageret mere end et minimum af timer, er heller ikke nødvendigvis specielt optaget af koncerterne; for mange af dem er samlingspunktet snarere fællesskabet, og musikken er en essentiel del af lydoplevelsen. F.eks. refererer erfarne frivillige til særlige oplevelser, hvor ”det var dengang x kunstner spillede”. Men der er flere frivillige, som fortæller, at de kan være i gang i dagevis – nogle gange en hel festival – uden at se en koncert.
Der er selvfølgelig andre, der kommer for billetten og for at få adgang til koncerterne, men de er også ret nøgterne omkring, at de ikke kommer til at se det hele, og det er ok. De sørger bare for at gøre deres til, at gøre frivilligtjansen bliver hyggelig for både sig selv, de andre på holdet og for festivalgængerne. På den måde træder fællesskabet også i forgrunden i de timer ad hoc-frivillige er dedikeret til deres tjans.
Musikken er naturligvis alligevel central, og der er næppe tvivl om, at uden koncerterne ville det store fællesskab heller ikke være dér på marken eller i parken eller hvor festivalen nu en gang rejser sig. Men koncertformatet passer også godt til kulturfrivilligheden og måske kan man endda sige, at de spejler sig i hinanden. Under en koncert er musikken fri for konkurrence og alle kigger det samme sted hen. Der er ingen, der skal vinde, og det handler heller ikke om tosomhed. Musikken larmer og kan være voldsom; den kan også være fin og nærmest privat i små glimt. Du skal få oplevelsen til at fungere her og nu med en fremmed ved siden af dig – og så er der også nogen, der skal løbe efter øl indimellem. Vejret kan være med eller mod jer. Den kræver din nærværende tilstedeværelse lige her og nu og lige om lidt er det slut og så skal indtrykkene fordøjes.
Så musikken smitter af på festivalfrivilligheden, som på mange måder har de samme karaktertræk. Den er både antidagligdag, frirum og fest og farver, den er sved på panden og at give hinanden en hånd, og den er skrøbelig og har brug for en krammer indimellem. Hele den rejse skal de fleste frivillige igennem på få dage, og det opleves som en ekstra stor katalysator af fællesskab at være med både blandt publikum og bag hegnet. Det er bag hegnet, når man er træt og har knoklet, at oplevelsen virkelig synker ind. Flere af de erfarne frivillige siger, at de ikke har lyst til at være almindelig festivalgæst efter de har været med som frivillig, fordi de ikke vil undvære fællesskabet bag hegnet.
Det er hårdt. 100 timer er jo mange timer. Det er det. Men det er mange gode timer!
Fællesskabet giver energi til organisationen
”De har jo sådan en fandenivoldskhed over sig. Og man kan jo ikke præsentere et problem, hvor de siger, at det kan vi ikke”, siger Ole Rasmussen, festivalleder på Vig Festival
”Det bedste er at mærke den energi, de frivillige kommer med. Den positive energi. Og den her vilje og ambition om, at det her skal bare gå godt. Og vi skal bare lave den bedste festival. Det er at mærke, at vi alle sammen er i samme båd og løfter i flok. Vi har alle sammen det samme mål. Det er virkelig magisk. Virkelig!”, siger Heidi Klinge, frivillighedsansvarlig på Tønder Festival.
De frivilliges tilgang til at være medskabere af fællesskab smitter også af på organisationerne bag festivalerne. Flere af de frivillighedsansvarlige, som typisk er ansat på festivalerne, fortæller om den energi det frivillige fællesskab skaber for organisationen, og at det bidrager til de ansattes arbejdsglæde.
Maja Engberg-Sønderskov, frivillighedsansvarlig på Smukfest, siger: “Vi får vild overskudsenergi, som også er helt afgørende heroinskud for os ansatte. Vi kan mærke, hvordan vi ansatte ’feeder’ på det energiløft. Det er det, ’forbundetheden’ kan. Forbundethed som begreb er jeg meget optaget af, for det er jo det dér kollektive flow, man på en eller anden måde mærker.
Heidi Klinge og Maja Engberg-Sønderskov er frivillighedsansvarlige på festivaler med mange år på bagen. Dermed har festivalerne også opbygget deres egen kultur, og mange af de frivillige har været med i lang tid. Man kunne foranlediges til at tro, at den særlige energi ligger i, at netop de festivaler er så veletablerede, men faktisk fortæller ansatte på nyere festivaler om den samme energi. Kirsten Lave fra Heartland fortæller:
”Jeg synes, det er ekstremt bekræftende at mærke, hvor meget man kan løfte i flok. Hvor meget folk er engageret i noget, de ikke aner, hvad er. Hvor meget de gerne vil bidrage, og den glæde, der ligesom kommer, når man også viser dem, at de er velkomne. Det er bare helt fantastisk.”
Mark Rydahl, Festivalleder på Folkely: ”Det er ligesom, du ved, energien kommer helt nede fra maven, når nogen er engageret på den måde, som nogle frivillige er. Det er fuldstændig magisk!”
I Aarhus talte vi med Thomas Beyer om frivillighedens energi. Han er co-leder og frivilligleder på spillestedet Turkis, der er en del af venuefestivalen SPOT. På Turkis har de mulighed for at engagere frivillige i afvikling af koncerter året rundt, og når SPOT løber af stablen, har de deres mest intense periode på året. Thomas Beyer mærker også, hvordan de frivillige bidrager til hans arbejdsglæde og til de kulturoplevelser, de skaber sammen.
”Hvis du spørger mig, om vi ville vælge frivillighed til eller fra i dag, tror jeg, vi ville vælge det aktivt til. Fordi det gør meget for den kultur, vi har, og det er noget, vi får rigtigt meget positiv respons på. Det menneskelige møde i det hele taget. Folk er virkelig glade for at komme herind og det er de, tror jeg, fordi folk er frivillige. Jeg er sikker på, at vi også godt kunne få lønnede folk til at være lige så imødekommende. Men der er noget særligt over den demografi og den gruppe af mennesker, som du kan møde der, og den måde de har valgt til at komme her sådan en aften som i aften. Jeg føler mig enormt heldig, når vi en aften går og lukker ned og jeg kan mærke, at det er VIRKELIG gode folk, der bruger deres tid på at være med.”
De frivillighedsansvarlige værner meget om fællesskaberne, fordi de erkender, at det er i relationerne mellem de frivillige, at den særlige energi opstår. Som vi skriver i rapporten, er fællesskaber nemlig noget, der i en vis grad skal faciliteres. Det er vigtigt, at der er overskud til at danne de relationer midt i alt det praktiske, der skal gå op under afviklingen af en festival.