Unge, kulturfællesskaber og frivillighed

Ny rapport: Sådan styrker vi kulturfrivillighed i Syddanmark

Hvordan styrker vi frivillige fællesskaber på kulturområdet? Og hvordan gør vi området mere attraktivt for unge?

Det skal det nye initiativ “Fællesskab og Frivillighed på Kulturområdet” finde svar på. Initiativet er et partnerskab mellem Designskolen Kolding, Kulturens Analyseinstitut og Region Syddanmark og har til formål at engagere unge i kulturelle fællesskaber. Initiativet strækker sig fra januar 2024 til marts 2026 og er designet til at fremme innovation og frivillighed blandt unge på kulturområdet gennem en række faser. Initiativet involverer unge gennem interviews, workshops og prototypeudvikling.

Første resultat af samarbejdet er en dugfrisk rapport, udarbejdet af Kulturens Analyseinstitut, som viser at unge lader til i højere grad end andre, at være tiltrukket af aktiviteter, hvor man er aktiv medskaber.

Hovedpointerne i rapporten er:

1: Andelen af frivillige i Danmark ligger på et nogenlunde stabilt niveau på 34-40 pct. af befolkningen; dog bliver gennemsnitsalderen hastigt højere i takt med den demografiske udvikling med en stor ældre generation, som er relativt friske og aktive. Unge søger i højere grad end ældre frivilligroller, der ikke er forpligtende i lang tid. De går meget op i sagen og ikke så meget i livslange medlemskaber. En af grundene er formentlig, at de er meget forpligtede på mange andre områder i deres liv, hvor der er store forventninger fra omverdenen til, at de lykkes med studie, job og familie – helst hurtigt.

2: Unge lader til i højere grad end andre at være tiltrukket af aktiviteter, hvor man er aktiv medskaber, og det er naturligt for dem at bruge digitale værktøjer til både fornøjelse, inspiration og til at hente viden. Unge bliver – ligesom andre generationer – frivillige gennem netværk. Enten er de vokset op med foreningsliv eller også bliver de inviteret af venner. I et projekt med udsatte unge er erfaringen, at man når bedst ud til den målgruppe gennem sociale medier. Igennem interesseorganisationerne får man nemlig primært kontakt til dem, der er vant til at fortælle sin historie.

3: Både unge og ældre frivillige vægter fællesskabet højt. Unge er mere opmærksomme på, at frivillige indsatser kan bruges ifm. jobsøgning, men det er ikke i modsætning til værdier om fællesskab. Det er bare en betingelse i deres liv, at de skal dokumentere, hvad de kan. Der spirer en masse initiativer blandt unge på kulturområdet. Her tør de kaste sig ud i at skabe noget, hvor de selv kan sætte dagsordenen. I en del af de cases, vi har læst op på, har de unge dog også en drøm om at drive det til mere end en frivillig indsats.

4: Noget tyder på, at kulturfrivillighed er mere drevet af personlig lyst end af forpligtelse til at tage en tørn for f.eks. egne børn i idrætslivet eller udsatte medborgere i den sociale frivillighed. Foreningslivet trives stadig i Danmark, men der er også en tendens til, at de organiserede fællesskaber mister tiltrækningskraft. Det gør, at vi med fordel kan være nysgerrige på andre måder at engagere sig på, og hvorfor folk gør det. Nogen oplever, at foreningsstrukturen er for besværlig og der peges også på, at vi som samfund har skabt strukturer, hvor foreningsmåden er den eneste vej til f.eks. økonomisk tilskud. Måske rykker det ved forståelsen af det altruistiske formål, mange foreninger har.

 

Hvis du vil vide mere om projektet, kan du kontakte :
Designskolen Kolding: Louise Aagaard – laa@dskd.dk. Telefon: 5215 9560.

Kulturens Analyseinstitut: Cecilie Johansen – cecilie@kulturanalyser.dk. Telefon 4888 0222

Region Syddanmark: Helene Mikkelsen – Helene.Mikkelsen@rsyd.dk og Julie Kirstine Olsen – Julie.Kirstine.Olsen@rsyd.dk