Fodfæste eller mangel på samme
I samarbejde med Center for Boligsocial Udvikling er Kulturens Analyseinstitut i færd med at undersøge potentialet i kunstinitiativer for børn og unge i almene boligområder. SMUGKIGGET her opsummerer foreløbige indsigter og perspektiver fra interviews med kulturaktører, boligsociale aktører, interessenter og eksperter, der arbejder med kunst og kultur i det almene.
Kunstinitiativer kan både fungere som mødesteder, der fremmer fællesskaber på tværs af forskellige beboer- og brugergrupper samt bydele, og de kan bidrage til selvrealisering og personlig udvikling. De kan etablere et fælles sprog, der forbinder deltagere på tværs af kulturelle og socioøkonomiske skel. Og så kan kunstinitiativer ændre fortællingen om et boligområde over for omverdenen ved at genforhandle negative diskurser gennem nye tiltag og styrke områdets interne selvforståelse foruden øge ejerskabsfølelsen og stoltheden blandt beboerne ved deres aktive involvering.
Men erfaringerne viser, at den midlertidige karakter af mange kunstprojekter også kan medføre udfordringer, som risikerer at forstærke de eksisterende uligheder i områder, der allerede politisk kategoriseres som socialt udsatte.
Vores indledende dialog med aktører på feltet indikerer, at langvarig tilstedeværelse af kunstinitiativer og et øget samarbejde på tværs af sociale og kunstneriske aktører
er essentielt for at sikre, at initiativerne opnår relevans og robusthed til at forløse potentialerne for social forandring. De forskellige boligområders varierende behov og de strukturelle barrierer, som kunstinitiativer støder ind i, komplicerer dog forankringsprocesserne i boligområderne.
Der er blandt andet tre væsenlige hindringer:
1
Funding og finansiering
Mange kunstinitiativer er afhængige af private
fonds- og projektmidler, hvilket skaber en usikkerhed
om deres langsigtede eksistens. Herudover bevirker
det, at initiativerne orienterer sig mod divergerende
fondsmål fremfor først og fremmest at tage afsæt i
det lokale boligområdes behov. For at skabe en forankring af kunstinitiativerne er det relevant at sætte
spørgsmålstegn ved, om de nuværende finansieringsmodeller fordrer en stabil og langsigtet indsats.
2
Parallelle initiativer
For at opnå en lokal forankring læner kunstinitiativer sig op ad viden og eksisterende relationsarbejde fra lokale institutioner og aktører som boligsociale helhedsplaner og etablerede kulturinitiativer. Problemet er, at lokale aktører ikke altid er involveret i udvikling af kunstinitiativets udformning og målsætninger fra starten, hvilket kan føre til manglende interesse eller kapacitet til at støtte nye initiativer.
3
Kulturpolitiske forhold
En tredje væsentlig hindring er de eksisterende kulturpolitiske forhold, som ikke altid støtter en langsigtet og integreret tilgang til kunst i boligområder. De nuværende kulturpolitiske rammer fokuserer ofte på
kortsigtede projekter og mangler den nødvendige
fleksibilitet og støtte til at fremme vedvarende kunstneriske indsatser i udsatte områder.
