Hvor kommer de nye frivillige fra?
Flertallet er under 25 og de kommer med gennem netværk. Men hvem er de førstegangsfrivillige, og hvad tiltrækkes de af? Vi stiller her skarpt på de næsten 30% frivillige, der er med på festivalholdet for første gang.
Der er stor forskel på andelen af nye frivillige på de 14 forskellige festivaler, vi har besøgt i undersøgelsen af Kulturfrivillighed på danske musikfestivaler.
Totalt svarer 29,5%, at de er frivillige for første gang på den aktuelle festival. Festivalerne i Aarhus, SPOT Festival og NorthSide, har de højeste andele af nye frivillige, mens Tønder Festival og Jelling Musikfestival har den laveste andel af nye frivillige. De to festivaler har også de højeste aldersgennemsnit i undersøgelsen, henholdsvis 56 og 46 år.
For alle festivalerne udgør tilgangen af førstegangsfrivillige en balancegang mellem behovet for nye kræfter og erfarne frivillige. De nye frivillige fungerer som en fødekæde til et længere engagement og bringer friske ideer med sig. De erfarne frivillige besidder betydelig viden, er bærere af festivalens kultur og kræver ikke samme grad af oplæring, når de møder ind til vagt.
På Grøn Koncert udgør førstegangsfrivillige ca. en femtedel af de frivillige, men det er ikke nødvendigvis negativt.
”Tallet for nye frivillige hos os har hvert år ligget mellem 20 og 25%, og vi har ikke nogen interesse i at gøre det lavere, selvom det ville være en nærliggende tanke, at det er nemmere, hvis du kan få 95% tilbage. Men problemet er bare, at så løber vi tør for frivillige på et tidspunkt,” fortæller Jacob Bostrup, som er frivillighedsansvarlig.
Derfor er nye frivillige mere end velkomne, og dem, vi har talt med, føler sig også godt taget imod. Kim på 55 år er ny frivillig på Grøn. Han har tidligere købt billet, men i år skulle han og familien ikke rejse sydpå, og så ville han bidrage til Grøn i stedet.
”Det er en vild oplevelse at være med her. Man får jo så mange kammeratskaber. Alle snakker med alle og alle hjælper alle.”
Vi taler lidt om den første dag, han var med, hvor de andre talte meget om gamle dage, men så lyttede han bare med i begyndelsen og blev hurtigt en del af samtalen.
Kim repræsenterer den ældre del af førstegangsfrivillige, og når vi isolerer de nye frivillige i vores spørgeskemaundersøgelse, observerer vi flere tendenser. Gennemsnitsalderen for førstegangsfrivillige på danske festivaler er for eksempel 29 år. Over halvdelen er under 25 år, men det betyder ikke, at det kun er unge mennesker, der er med for første gang. Der er en diversitet i aldersgrupperne blandt de førstegangsfrivillige, selvom majoriteten er unge.
Det er helt forståeligt, at mange førstegangsfrivillige er unge. Jo yngre man er, desto færre chancer har man haft for at være frivillig tidligere, og nogle festivaler har tilmed en aldersgrænse på 18 år. Det er dog vigtigt at indfange nuancerne, når vi diskuterer nye frivillige og aldersgrupper. På Roskilde Festival fortæller Louise fra Sovebyen, som tilbyder overnatning for frivillige, f.eks., at deres frivillige spænder over meget forskellige aldre. Der er en frivillig på 26 år, som har været med i 12 år, og en på 70 år, som er med for anden gang. Det viser, at der er unge frivillige, der nærmest er vokset op på festivalerne og ældre, der først nu lærer kulturen at kende.
Kigger vi dybere ned i aldersfordelingen, kan vi se, at 7,5% af de førstegangsfrivillige er under 18 år og dermed er 47,9% 18-25 år. 17,8% er mellem 25 og 39, men størstedelen af dem er mellem 25 og 29, for gruppen mellem 30 og 39 år udgør kun 6,3% af alle nye frivillige. Det er nærliggende at pege på, at der er mindre overskud til at melde sig som frivillig, når man har små børn eller er i gang med at etablere en karriere.
Det fremgår tydeligt, at førstegangsfrivillige i høj grad motiveres af muligheden for at få en billet. Hele 75,2% af dem angiver, at det er en motivationsfaktor, mens 48,4% (også) svarer, at det at være en del af fællesskabet er en motivation. Til sammenligning svarer 53% af alle frivillige, at billetten er en motivationsfaktor (vægtede tal). Det er da også oplagt, at man første gang primært drages af det mest håndgribelige, nemlig at man ikke skal betale for sin billet, mens andre faktorer kommer i spil, når man har erfaret, hvad frivilligheden indebærer.
Kommer via hjemmesiden
Generelt er det en udbredt praksis på festivalerne, at de frivillige bliver inviteret af folk, de kender, uanset om det er førstegangsfrivillige eller dem, der har været med i lang tid. Dog viser data, at de nye frivillige ligger over gennemsnittet, når det kommer til at bruge festivalernes hjemmeside som adgangsvej. Hele 21% af de nye frivillige har brugt festivalernes hjemmesider til at orientere sig, hvor det for frivillige gennemsnitligt gælder 12%.
For dem, der ønsker at bruge deres hjemmeside til rekruttering, kan det være gavnligt at hente inspiration fra festivalernes praksis. På SPOT Festival kan man for eksempel lade sig inspirere af brugen af personlighedsbetonede titler i stedet for traditionelle funktionsbeskrivelser. Her kan man melde sig som f.eks. ”den servicemindede”, ”Den tekniske”, ”Den praktiske” eller ”Den sociale”. Folkely Festival har nøje overvejet, hvad de frivillige skal kaldes – “Godtfolk”. På Roskilde Festival kan man finde opslag, der detaljeret beskriver de forskellige roller, som helårsfrivillige kan søge. Mange festivaler gør sig umage for på forhånd at forventningsafstemme, hvor mange timer der skal bruges som frivillig, og hvad man får igen, ligesom de lægger vægt på at invitere de frivillige til at være med i et fællesskab.
Nye tiltrækkes via netværk
Når det er sagt, så er det værd at understrege, at eksisterende netværk og personlige kontakter er den største tiltrækningsfaktor for at engagere frivillige. Det er både en styrke og en svaghed, som man kan arbejde med som organisation. En styrke fordi relationer til hinanden er en væsentlig drivkraft i at få folk til at møde op og indgå i et fællesskab, hvor de allerede kender nogen. En svaghed dels fordi det kan blive en barriere for at få folk med, som ikke allerede har en etableret relation ind i frivilligheden og fællesskabet, og dels fordi der dermed kan være en tendens til, at man primært inkluderer folk, der ligner én selv.
Man skal ikke tage fejl af, at der på festivalsekretariater sidder ambitiøse og engagerede mennesker, som arbejder hårdt på at åbne frivilligheden op og gøre den tilgængelig for alle. Dette inkluderer udvikling af rekrutteringssystemer og -formater til hjemmesider samt brug af festivalers sociale medier. Men når man spørger de frivillige ledere eller kontaktpersoner, siger de stolt, at de primært besætter roller gennem deres personlige netværk. Og man kan godt forstå, at de er stolte, for det viser jo, at de er med til at skabe et attraktivt fællesskab, som de har lyst til at dele med folk, de har en relation til.
For festivalerne ligger der en essentiel balance i på den ene side at have rekrutteringsveje, der beviseligt virker og fortsat tiltrækker de livsnødvendige frivillige, og på den anden side at kunne udvide og eksperimentere med frivilligheden og tilgangsvejene for at kunne åbne rummet for mennesker, som lige nu ikke har en etableret relation til festivalfrivilligheden.
Behov for fællesskab
Når vi observerer, at der konstant kommer nye frivillige til festivalerne, og at mange rekrutteres gennem familie, venner og bekendte, er det måske ikke overraskende, at vi også ser, at mange opgaver løses af eksisterende fællesskaber udefra. Selv de nye frivillige træder ofte ind og ud af festivalerne med fællesskaber, de allerede er en del af i deres hverdag. Festivalarrangørerne er også bevidste om at rekruttere på den måde.
Foreningsfrivillighed, hvor f.eks. lokale idrætsforeninger engageres, har altid været en vigtig del af de gamle festivaler som Roskilde Festival, Jelling Musikfestival og Vig Festival. De er blevet stadig vigtigere for både nye og gamle festivaler. Heartland er f.eks. blevet en vigtig indtægtskilde for det lokale idrætsforeningsliv i Faaborg-Midtfyn kommune, som foreningerne har savnet siden Midtfyns Festival ophørte. NorthSide har siden 2022 opskaleret deres samarbejde med foreninger i stor stil – fra i begyndelsen at være nogle få hundrede til ca. 3.000 frivillige i 2023.
”Det fungerer rigtigt godt. Vi synes, det er kæmpe win-win, for vi får mulighed for at støtte lokalt foreningsliv, og de møder op med et andet engagement, når de stiller op for deres forening. Sådan føles det i hvert fald,” siger Line Marie Bach, der er frivillighedsansvarlig på NorthSide.
At eksisterende fællesskaber bidrager til festivalerne, gælder imidlertid ikke kun samarbejder med foreninger; også skoleklasser, højskoler, kollegiefællesskaber og samarbejder med videregående uddannelser kan tilføre noget af det samme.
SPOT Festival er et godt eksempel på denne mekanisme. er mange af de frivillige allerede tilknyttet de lokale spillesteder, hvor festivalen afvikles, da SPOT er en venue-festival. For det andet har SPOT også en helt bevidst strategi om at række ud til uddannelsessteder i og omkring Aarhus for at invitere grupper af frivillige med.
”Vi laver aftaler med efterskoler og højskoler og foreninger, og vi er rigtigt gode til at motivere til, at man kommer med sine venner, sin vennegruppe eller forening og understøtte det sociale fællesskab, de kommer i,” fortæller Mathias Folke Madsen, som er frivilligkoordinator.
På den måde er SPOT Festival også en platform for, at man kan prøve at være frivillig i trygge rammer; tjansen er på maks. 6-7 timer, og man er frivillig sammen med folk, man kender.
”Det er svært at kultivere og understøtte et SPOT fællesskab, når vi kun gør det to dage om året sammenlignet med Smukfest, som kører en uge og er en meget større spiller”, siger Mathias Folke Madsen. ”Så det er ligesom en anden måde at fokusere på, fordi vi ved det virker. Det er også den måde, vi rekrutterer på. Det er meget ”dig og dine venner.”
For nogle frivillige er trygheden ved at være sammen med venner afgørende for deres deltagelse, som det også gælder for tre veninder, vi møder på SPOT-festival, der studerer sammen til daglig.
På SPOT er der omkring 600 frivillige, og de har adgang til et dedikeret frivilligområde, hvor de kan sidde sammen, få en toast og en frivillig T-shirt, så de kan genkende hinanden i mængden. Det er også muligt at melde sig som frivillig alene på SPOT festival og få tildelt en plads ligesom alle andre.
Også større festivaler som Heartland og Roskilde Festival rekrutterer en del af deres frivillige gennem skole- og uddannelsessamarbejder. Dette sker typisk gennem en underviser eller en kontaktperson (f.eks. festudvalget på et kollegium), som tilmelder en større gruppe frivillige til festivalens system, og hvor festivalen arrangerer, at gruppen kan løse opgaver sammen. Festivalerne værdsætter både at kunne støtte et eksisterende fællesskab og at have en allerede opbygget sammenhængskraft i frivilliggruppen.
Den lille Ødsted festival falder lidt udenfor i forhold til de andre festivaler i undersøgelsen. Her bliver man frivillig, når man køber en billet. Man skal altså bidrage med sin arbejdskraft, når man deltager på festivalen. De officielle 16 frivillige (bestyrelse og sjak) erfarede i 2022, at det var et kæmpe arbejde at sætte 500 gæster sammen, så de var frivillige med nogen, de kender i forvejen. Derfor blev alle i 2023 tilfældigt fordelt ud på tjanser. Og det har fungeret godt.
”Vores tjanse-system fungerede over al forventning,” skrev bestyrelsesmedlemmet til os, da vi fulgte op efter festivalen, ”folk tog det virkelig på sig, og vi har fået virkelig meget fed feedback.”
Fællesskabet er det vigtigste aspekt af det at få nye frivillige til at føle sig godt tilpas som frivillig. I spørgeskemaet har vi spurgt åbent, så respondenterne har kunne svare alt mellem himmel og jord. Efterfølgende har vi så kodet besvarelserne. Her beskriver 47% af de førstegangsfrivillige, at fællesskabet er en forudsætning for, at de trives. Ud over fællesskab kan du se de hyppigste svar i figur 4.
”Jeg synes især, det er rart at være sammen med nogen man kender, når man har de her ydre nattevagter, så det er nogen, man er helt tryg ved. Men det er også hyggeligt at lære nogen nye at kende. Det har vi i hvert fald gjort.”
Arbejdsvilkår tæller
Mange førstegangsfrivillige er også fokuserede på de konkrete arbejdsvilkår. De vægter klar kommunikation om opgaver og onboarding højere end gennemsnittet (18%). Derudover er de mindre opmærksomme på nærværende ledelse sammenlignet med andre frivillige (gennemsnit 21%).
På Roskilde Festival møder vi tre unge mennesker, som lægger vægt på, at de er her med nogle venner fra den gamle efterskole. Det er fedt at være sammen med dem – og så trækker det også, at de kan overnatte på et frivilligcampingområde og har adgang til steder, hvor der indimellem er mere ro. På Smukfest møder vi Sarah på 36 år, som har meldt sig som frivillig for første gang, og hun er kommet alene. Hun er en meget udadvendt person med stort gå-på-mod, og hun har ”bare” behov for imødekommenhed, siger hun; hvilket hun også oplever.
Det er også på Smukfest, vi taler med Michelle, som også er ny, men har fået plads på et hold af campingvagter sammen med nogle veninder. Hun siger: ”Jeg synes især, det er rart at være sammen med nogen man kender, når man har de her ydre nattevagter, så det er nogen, man er helt tryg ved. Men det er også hyggeligt at lære nogen nye at kende. Det har vi i hvert fald gjort.”
Tryghed er, som vi har set, et af de underliggende temaer for de nye frivillige. De har brug for trygheden i at kende opgaven, modtage klar kommunikation om den og i det hele taget en god onboarding.
Det er også klart, at der er en tryghed i at kende nogen, der er frivillig på festivalen, når man vælger selv at blive det. Det kan enten være ved at blive rekrutteret af nogen i ens netværk eller ved at melde sig som frivillig sammen med mennesker, man kender i forvejen. På den måde er de forskellige former for festivalfrivillighed både med til at understøtte allerede eksisterende netværk og fællesskaber, og udvide og skabe nye.