Hvordan forandrer digitalisering kulturlivet?
Vi ønsker at skabe overblik og vurdere udgangspunkt for digitaliseringens betydning for kulturlivet. Derfor har vi fået lavet en undersøgelsen, der skaber overblik over de forandringer, som digitaliseringen medfører på godt og ondt på kulturområdet.
Undersøgelsen er udført af Moos-Bjerre og tegner et overordnet billede af, hvad digitaliseringen har medført af forandringer på kulturområdet, og i forlængelse heraf opstilles en SWOT-inspireret analyse, der beskriver digitaliseringens 1) Styrker, 2) Svagheder, 3) Muligheder samt 4) Trusler.
Analysen er baseret på 22 kvalitative interviews med udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide. Interviewene er foretaget i december 2022. De interviewede er primært praksiseksperter og videnspersoner fra kultursektoren, men der indgår også forskere og repræsentanter fra fagbevægelsen blandt de interviewede.
For at få repræsenteret hele kulturlivet i undersøgelsen er kulturområdet grupperet i syv delområder: Scenekunst, Musik, Biblioteker, Film/tv, Bøger/aviser/blade, Museer og Radio/podcast.
Konklusionerne er:
1
Vigtig for den enkelte og samfundet
Kulturlivet bibringer væsentlig samfundsmæssig værdi, derfor er det at forstå, hvordan digitalisering helt overordnet påvirker kulturelt udbud og efterspørgsel, fordi digitaliseringen af kulturlivet har direkte betydning for den samfundsmæssige værdi.
2
Samfundet digitaliseres, og det gør kulturen også
På tværs af alle kulturområder har man arbejdet med digitalisering gennem en årrække, og det er kun steget i intensitet. Udgangspunktet anno 2023 er godt, og selvom der opleves udfordringer, peges der også på store potentialer for mere og bedre digital udvikling og nytænkning i fremtiden.
3
Stor udvikling i flere tempi
På tværs af alle områder har man i de senere 5-10 år digitaliseret kommunikation og formidling til forbrugere og publikum. Den digitale tilstedeværelse er blevet essentiel. Kulturområderne står meget forskelligt frem f.eks: Nogle af de første til at arbejde fokuseret og strategisk med digitale løsninger er bibliotekerne og museerne, som tidligt arbejdede med at omdanne fysiske processer og produkter til digitale. På scenekunstområdet har man i mindre grad arbejdet med at digitalisere indhold, og de eksempler, der er, har mere karakter af eksperimenter eller enkeltstående indsatser.
4
Samspil mellem det analoge og digitale
De fleste interviewpersoner på tværs af alle kulturområder giver udtryk for, at det digitale og det analoge ikke er hinandens modsætninger. Det bliver fremhævet, at de digitale løsninger i høj grad kan bruges til at understøtte den fysiske oplevelse.
5
Masser af potentiale
Digitaliseringen kommer til at fylde mere i forhold til markedsføring, kommunikation og formidling af kulturtilbud i fremtiden. For nogen kulturområder vurderes det, at digitaliseringen af indhold også vil fylde mere og mere, hvorimod der for andre kulturområder fortsat vil være fokus på den fysiske oplevelse, som det digitale evt. kan understøtte.
I nogle henseender vil digitaliseringen være et middel mod en mere effektiv drift og produktion, men der er også potentialer for at forbedre den fysiske kulturoplevelse hos forbrugerne og skabe nye kulturtilbud.
6
Demokratisering af kulturarv
Digitalisering giver mulighed for at gøre kulturarven
tilgængelig for flere brugere. Det gør, at kulturarv i
højere grad bliver brugt og genbrugt, ikke kun som
underholdning, men også som et element i f.eks.
undervisning og leg. Det giver tilmed mulighed for
brugerinddragelse og interaktion med publikum,
som åbner op for viden om publikums interesser. Det
kan bl.a. bruges til at målrette relevante kulturtilbud
til relevante målgrupper