Gennem 2023 har vi lavet de første kig ind i nogle af de mange grønne initiativer, der bobler over alt i kulturlivet. De første observationer viser et kulturliv, der har etableret grønne støtteorganisationer, og et kulturliv der ofte er presset på hænder og tid, og som alligevel prøver at finde en grønnere vej. Andre skridt er allerede helt naturligt taget i produktioner der ofte også skal klares for små budgetter.
Den grønne kompetenceopbygning og støtte står tydeligst frem når man betragter de enkelte underbrancher. Således ser teatrene, museerne, film & TV, billedkunst og live musikken hver deres organiseringer. De fleste har base i brancheorganiseringer, enkelte har et mere kommercielt udspring.
Der tilbydes sparring, webinarer og anbefalinger. Det meste er dog kun ved at finde sin form og antallet af kulturaktører, der rent faktisk har nået nogen væsentlig CO2-reduktion, synes indtil videre at være beskedne. Andre står som inspirerende fyrtårne på udvalgte områder.
Når Kulturens Analyseinstitut er lukket så generøst ind i underbranchernes verden af udfordringer og sejre, står det klart at der er tværgående udfordringer, hvor et samarbejde på tværs af underbrancherne ville være oplagt.
Der er en række fælles udfordringer, hvor vi i løbet af 2023 er lykkedes med at identificere nogle af dem. Det er fx midlertidigt byggeri som findes i en del kulturproduktioner: festivaler, museumsudstillinger, teaterscenografi og film-set. De har alle brug for at arbejde med klimavenlige materialer og adskiller sig fra andre i den egentlige byggebranche ved, at materialerne ikke skal være langtidsholdbare. Der tænkes både upstream og downstream, på den måde, at man forsøger at genbruge materialer fx fra tidligere produktioner eller fra andre aktører, og at man samtidig tænker i materialerne og konstruktionernes efterliv.
Der er en særlig udfordring i kulturbranchen med den type af scenografi, der er beskyttet af kunstneriske rettigheder. Derfor skal det midlertidige byggeri kunne skilles ad til uigenkendelighed, for at kunne benyttes i nye sammenhænge.
Et andet fælles emne, der optager kulturfolk på tværs af kulturformerne, er elforbrug fx til lamper og lydanlæg. Et tredje er transport. Samarbejde om rekvisitter og materialer kunne udvikles også på tværs. Fredede bygninger eller bygninger lavet med andre formål end kultur går også igen, som en af de større klimabelastninger.
Selve systematikken i arbejdet med bæredygtighed er udviklet hos nogen, og udbredelsen af systematiske tilgange ville generelt kunne hjælpe flere i gang med det grønne arbejde. Der er lavet særlige guides og metoder inden for fx. film, teatre, museer, livemusik, kommunale aktører m.m. Metoderne er hentet i andre lande som fx Norge, England og Italien og er efterfølgende videreudviklet her i landet.
1
Første fælles udfordring
Der er en særlig udfordring i kulturbranchen med den type af scenografi, der er beskyttet af kunstneriske rettigheder.
2
Anden fælles udfordring
Et andet fælles emne, der optager kulturfolk på tværs af kulturformerne, er elforbrug fx til lamper og lydanlæg.
3
Tredje fælles udfordring
Transport. Samarbejde om rekvisitter og materialer kunne udvikles også på tværs. Fredede bygninger eller bygninger lavet med andre formål end kultur går også igen, som en af de større klimabelastninger.
Med en systematik bliver det nemmere at sætte ind med konkrete initiativer, dér hvor kulturproduktionen rent faktisk har en væsentlig betydning. Der er mange steder at sætte ind og der tegner sig et billede af, at der er brug for en databaseret opgørelse over de forskellige kulturformers væsentligste aftryk. Nogle af dem er unikke, andre fælles på tværs.
Af særlige branchespecifikke udfordringer er der flere eksempler:
Museernes lagring og bevaring af genstande en stor del af museernes klimaaftryk med indendørs styring af fugt, lys og temperatur.
Symfoniorkestrene har megen transport af musikere både nationalt og internationalt.
Festivaler har et stort besøgstal hvor publikums adfærd bliver afgørende.
Kulturinstitutioner, der holder til i en bygning, kan have en væsentlig CO2-udledning på bygningsdrift.
Mødet med publikum
En særligt interessant del af kulturlivets grønne arbejde ligger i kontakten med publikum. Især festivaler er gode og oplagte til at gøre publikums klimavenlige valg lettere at gennemføre. Der satses på fx en højere grad af udlejning af campingudstyr, servering af vegetarisk mad, håndtering af affaldsfraktioner og bekæmpelse af madspild.
Men også på den kunstneriske indholdsside spiller kulturen en kæmpe rolle og det optager oprigtigt mange kunstnere direkte, og også ofte indirekte, at bearbejde og omsætte den globale klimakrise til kunstnerisk udtryk og indhold og dermed påvirke den måde vi som mennesker kan forholde os til den på.
Fokus og metode
Første store indsats bliver at skabe et samlet overblik over status og situation for den grønne omstilling i kulturlivet – samlet, overordnet og på tværs af kulturlivets mange underbrancher (herunder bl.a. film, kunsthåndværk, teater, musik, computerspil, arkitektur, billedkunst, osv.). Gennem evidens- og faktabaseret analyse vil vi belyse styrker, svagheder, muligheder og trusler, og derigennem fremover kunne guide til mere målrettede indsatser.
Her vil vi første omgang kaste os ud i at skabe et overblik på scenekunstområdet og bruge denne analyse som afsæt for en metode, der kan benyttes i de mange andre subbrancher i kulturesektoren.
Derefter vil det være centralt at tage fat på den langt sværere del, der handler om kulturlivets samfundsændrende potentiale – ift. at understøtte adfærd, billedskabelse, kreativ kraft, kunstens samfundsdebatterende og samfundsudfordrende kraft mv. Naturligvis i dyb respekt for kunsten egenart og frie virke og udtryk.
Vi vil løbende identificere problemstillinger på tværs af subsektorer – og igennem workshops samle aktører til drøftelse af udfordringer i kulturen ift. den grønne omstilling.
Følg med her på siden, på vores sociale medier og på Kulturmødet, Folkemødet og Klimafolkemødet, hvor vi er tilstede og møder sektoren.