Amatørkulturen i Danmark
Amatørkultur i Danmark er et samarbejdsprojekt med deltagelse fra Amatørernes Kunst- og Kultursamråd, Kulturens Analyseinstitut og Videncenter for Folkeoplysning, hvor Videncenter for Folkeoplysning leder projektet.
Analyseprojektet Amatørkultur i Danmark fokuserer på amatørkulturområdet i DK, med særlig vægt på organisationer og foreninger under Amatørernes Kunst- og Kultursamråd. Projektet kortlægger og analyserer feltets strukturelle forhold, udfordringer og potentialer.
Målet er at skabe en dybdegående forståelse af amatørkulturen og danne grundlag for en bredere, landsdækkende undersøgelse af danskernes deltagelse i amatørkulturelle aktiviteter. Gennem kvalitative interviews og kvantitative spørgeskemaer undersøges de amatørkulturelle foreningers aktiviteter og rammevilkår samt medlemmernes engagement og profiler.
Projektets relevans
Der mangler i Danmark et samlet overblik over amatørkulturens størrelse, karakteristika, og de vilkår og udfordringer, foreningerne står ovenfor. Undersøgelsen skaber ny viden om det amatørkulturelle område, især inden for de organisationer og foreninger, der er organiseret under AKKS. Resultaterne vil være nyttige for forskere, kulturplanlæggere og fagfolk, der arbejder med kultur og folkeoplysning. Studiet har fokus på kulturlivets grundvilkår og den økonomiske og strukturelle situation for amatørkulturen. Den vil også kunne se på kulturlivet som samfundets fællesnævner og pege på, hvilke typer af engagement der indgår på det amatørkulturelle niveau.
Finansiering og partnere
Partnere i projektet er Videncenter for Folkeoplysning, Amatørernes Kunst- og Kultursamråd og Kulturens Analyseinstitut. Kulturens Analyseinstitut indgår i projektsamarbejdet med løsning af konsulentopgaver svarende til 187.500 kr. Det samlede budget for undersøgelsen er 795.000 kr.
Kontakt
Analytiker Cecilie E. L. Johansen
cecilie@kulturanalyser.dk,
48 88 02 22
Analysechef Jens Christian Nielsen,
jcn@kulturanalyser.dk,
48 88 02 20
Timeline
Gennemførelse af kvalitative interviews
Analyse og rapportskrivning
Temadag og publikation