Målgruppen for det danske kulturpas

Hvem er de unge?

Det danske kulturpasforsøg har fokus på følgende målgruppe: Unge uden job eller uddannelse, defineret som unge mellem 15 og 24 år, der ikke er i uddannelse, ikke har
en ungdomsuddannelse, og ikke arbejder mere end 18 timer om ugen samt elever på den forberedende grunduddannelse (FGU). Ifølge Kulturministeriet omfatter denne målgruppe ca. 52.000 unge i Danmark.

Status 2025: september 2025 var 43.400 unge mellem 15 og 24 år og med folkeskolen som højest gennemførte uddannelse ikke i job eller uddannelse. Det svarer til 6,4% af de unge. Lidt flere 17-18 årige er udenfor job og uddannelse og lidt færre 19-24 årige. Læs uddybende fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd her. 
Pr. september 2025 gik 9686 på FGU. Læs uddybende om FGU her.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har fulgt op på udvikling i målgruppen. Status for 2024 (ift. 2023) er, at i 68 af landets kommuner er andelen af unge udenfor job og uddannelse steget. Geografisk er andelen størst i Syd- og Vestsjælland og på Fyn. Læs deres opsamling på data her.

Derudover er gruppen opdelt i yderligere 11 grupper: 

1. Relativt stærk gruppe med få målbare vanskeligheder

ca. 35%

2. Unge med psykiske diagnoser

ca. 15%

3. Unge med svag forældrebaggrund

ca. 10%

4. Unge fra specialtilbud

ca. 8,5%

5. Unge med lav faglighed

ca. 8%

6. Unge med specialtilbud og svag forældrebaggrund

ca. 5%

7. Anbragte unge med diagnoser

ca. 5%

8. Unge mænd med lav faglighed og kriminel løbebane

ca. 3,4%

9. Unge med specialtilbud og mange risikofaktorer

ca. 3,3%

10. Anbragte unge med kriminel løbebane

ca. 3,1%

11. Unge med svag forældrebaggrund og kriminel løbebane

ca. 2,8%

Det er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har opdelt delmængden af disse unge (minus elever på FGU) ud fra statistiske forhold i 11 undergrupper  (2024). Opdelingen er baseret på tidligere analyser som viser, at 12 målbare karakteristika er barrierer for at gennemføre en uddannelse, f.eks. forældres baggrund, anbringelser, psykiske diagnoser, misbrug, kriminalitet mv.

Download uddybende beskrivelse af undergrupperne her: 

VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) udgav i 2023: Udsatte unge og civilsamfundet
– Videnskortlægning om unge i udsatte positioner i NEET-gruppen og deres veje ind i beskæftigelse og uddannelse samt deltagelse i civilsamfundet. Læs den her.

Her er udbygget viden om målgruppen. Samt fokus på barrierer og fremmere for at blive inkluderet i civilsamfundet, og tilsvarende ift. deltagelse i uddannelse og beskæftigelse. Nogle af hovedpointerne er:

Centrale faktorer der fremmer deltagelse for unge uden for job og uddannelse – og dermed deres vej ind i fællesskaber.
– At de unge har personlige og vedholdende relationer, både blandt professionelle og i deres private netværk, der kan støtte dem.
– At de har mulighed for at prøve sig selv af i forskellige sammenhænge både i forhold til uddannelse og job, men også i fritidsaktiviteter såsom kunst eller sport, hvor der ikke er meget faste krav eller forventninger.
– At de møder en balance mellem pres og åbenhed i forhold til de offentlige systemer og i de frivillige sammenhænge, de indgår i.
– At de kan være en (god) del af fællesskaber; det kan dreje sig om fællesskaber, hvor de deler vanskelige erfaringer, men det kan også være fællesskaber, der fokuserer på noget andet end det, som gør ondt.

Det er en fordel at der er klare spilleregler og forventninger, der er ens for alle under selve aktiviteten. Samtidig er det vigtigt, at der er fleksible rammer i forhold til vilkårene for, hvordan man kommer med til aktiviteter, hvor meget man er med, og at man har indflydelse på og kan præge både rammer og indhold.

At det hjælper at begrænse aktiviteters fokus på konkurrence og præstation.