Roskilde Kommune og Kulturens Analyseinstitut har i fjerde kvartal 2024 gennemført en spørgeundersøgelse med 33 kunst- og kulturaktører og foreninger. Undersøgelsen har fokuseret på aktørernes grønne bæredygtighed i både produktion, drift og kunstnerisk virke. Der er blevet spurgt til den praksisnære udfordring med at reducere klimaaftrykket, og til hvordan kulturen kan bidrage til at inspirere brugere og publikum gennem selve kulturskabelsen. Besvarelserne har bidraget til en national undersøgelse, der foretages af Kulturens Analyseinstitut.

Konklusionen er, at der både er lyst og vilje til at reducere eget klimaaftryk og formidle de grønne dagsordener til publikum og borgere gennem kerneaktiviteter. Men der er behov for hjælp i form af retningslinjer, kompetenceforløb og koordinering af indsats i samarbejde særligt med afdelingen Byudvikling og Grøn Omstilling i By Kultur og Miljø- forvaltningen. 

”Gennem viden, partnerskaber og innovative projekter kan kunst og kultur ikke kun reducere kommunens klimaaftryk, men også engagere borgerne i en grøn fremtid.” fortæller Jacob Teglgaard, projektleder på undersøgelsen.

To nøglefund i spørgeundersøgelsen

1. Større kulturaktører kan hjælpe de mindre
   • De større kunst- og kulturaktører der har medvirket i undersøgelsen, har i højere grad integreret den grønne dagsorden i produktion, drift, strategi og ledelse end de mindre aktører.
2. Grøn omstilling som kunstnerisk statement:
   • Flere aktører formidler grøn omstilling kreativt i kunstnerisk produktion. Denne praksis kan styrkes ved at arrangere events og udstillinger, der engagerer publikum direkte i Roskilde Kommunes bæredygtighedsdagsorden.

Status i Roskilde

Roskilde Kommunes kulturorganisationer har generelt en høj grad af bevidsthed om grøn omstilling. Flere end 7 ud af 10 respondenter arbejder aktivt med bæredygtighed, dog med varierende intensitet og konkretisering af mål. Næsten 6 ud af 10 af respondenterne har klima og bæredygtighed som del af deres strategiske planer, mens kun hver tredje har sat konkrete mål for deres indsats. De grønne initiativer respondenter arbejder med omfatter energibesparende tiltag (2 ud af 3 har opgraderet til energieffektive lyskilder), genbrug (2 ud af 3 genbruger materialer fra egen produktion), og fokus på bæredygtige indkøb (2 ud af 3 foretager bevidste materialevalg). Halvdelen af respondenterne ønsker i høj grad eller meget høj grad at reducere deres kulturinstitution eller forenings klimaaftryk.

Udfordringer

• Manglende viden og kompetencer: Organisationerne efterspørger værktøjer og kompetencer til effektiv implementering af bæredygtige løsninger, især indenfor CO2-regnskaber.
• Ressourcemangel: Næsten halvdelen af respondenterne peger på manglende medarbejderkapacitet som den største udfordring for at kunne reducere klimaaftryk.
• Strukturelle barrierer: Mere end en tredjedel af aktørerne opererer i lejede bygninger, hvilket begrænser deres mulighed for på eget initiativ at gennemføre energiforbedringer.
• Opbakning og krav: Flere respondenter peger på at manglende krav fra politikere og støttegivere betyder, at grøn omstilling i høj grad er afhængig af interne initiativer.

Muligheder

• Tværgående samarbejder: Stærkt potentiale for vidensdeling gennem samarbejder på tværs af kunst- kultur- og foreningslivet i kommunen.
• Grøn branding: Udover konkrete besparelser, ser 3 ud af 4 respondenter ser muligheden for at præge omverdenen.

Behov for videre udvikling

• Kompetenceudvikling og vidensløft: 7 ud af 10 respondenter efterspørger nem adgang til uddannelse inden for bæredygtig drift.
• Enkle værktøjer og standarder: Mere end hver tredje respondent mener, at fælles standarder kunne understøtte omstillingen. Enkle kommunale vejledninger til fx grønne events, indkøbspolitik eller til grøn adfærd i hverdagen som kulturaktøreer og foreninger kan være en stor hjælp.
• Økonomisk støtte: 2 ud af 3 respondenter vurderer økonomisk støtte fra stat og fonde som vigtigst for at accelerere indsatsen inden for grøn omstilling.

Oplagte næste skridt

• Etablering af et ERFA-netværk for kulturaktører til erfaringsudveksling. Målrettede kompetenceudviklingsforløb i samarbejde med kommunens klimakoordinator.
• Aktivering af klimahandleplanen gennem events og praktisk læring i samarbejde med lokale kulturinstitutioner.
• Undersøge muligheden for at lave et fælles ‘code of conduct’ på tværs af kulturområdet i Roskilde Kommune, der beskriver en grøn ansvarlig indkøbspolitik, samt bæredygtig adfærd ifm. afholdelse af events.

Hvad med de andre 97 kommuner?

Alle danske kommuner har en klimaplan, der skal sikre Danmarks nationale klimamål om at reducere drivhusgasudledninger med 70 % i 2030 (i forhold til 1990) og at opnå klimaneutralitet senest i 2050. Kommunerne spiller en afgørende rolle, fordi de har direkte indflydelse på områder som energiforbrug, transport, byggeri, affaldshåndtering og arealanvendelse.

De enkelte kommunernes klimaplaner skal revideres hvert 3.-5. år og mange kommuner er netop nu i gang med det arbejde. I den forbindelse er det oplagt at inkludere kunst- og kultursektoren og lade sig inspirere af Roskilde Kommune.

Se uddrag af undersøgelsen her  og kontakt projektleder Jacob Teglgaard  jacob@kulturanalyser.dk for mere information