Formidling til børn med særlige behov
Kultur og kulturarv handler om os alle sammen. Det er i mødet med den, vi får nye perspektiver på vores samfund, nation og identitet. Men for børn og unge med få ressourcer, funktionsnedsættelser eller diagnoser kan mødet med kulturarv have så mange benspænd, at det helt vælges fra. Den problematik har Kulturens Analyseinstitut kortlagt i forbindelse med det treårige projekt Verdensarv for alle børn og unge.
Flere har arbejdet med formidling til børn og unge, men det er første gang, at erfaringer og forskning på området samles, og konklusionen er overraskende simpel: Hvis kulturformidlingen er rettet mod de udsatte og sårbare, er den rettet mod alle. Se hele rapporten her.
”Vores opgave har været at sikre viden til det kommende formidlingscenter for Roskilde Domkirke. Men de indsigter, vi har samlet, kan i princippet bruges af alle kulturformidlere. Hovedpointen er, at man skal have blik for alle de benspænd, sårbare børn og unge oplever, hvis de skal inkluderes i kulturformidlingen. Det kan være et omfattende arbejde, men til
gengæld gælder det, at når man de sårbare, når man stort set alle børn og unge”, fortæller analytiker i Kulturens Analyseinstitut Kathrin Hohmaier, der står bag
undersøgelsen.
Tænk hele kunderejsen igennem
Sårbare børn og unge er en blandet gruppe. Nogle har sociale udfordringer med fattigdom i hjemmet. Andre har diagnoser eller fysiske handicap. Derfor skal kulturinstitutionerne ikke kun tage højde for, hvad der sker lokalt på udstillingsstedet. Det er ikke nok at lave en kørestolsrampe eller have en pædagog ansat, hvis problemet fx er, at man ikke har råd til transporten eller hvis alene tanken om at besøge en kulturinstitution udfordrer trygheden i de daglige rutiner. Man er nødt til at se på hele ”kunderejsen”:
”Et barn med autisme kan blive voldsomt udfordret bare ved tanken om en skoleudflugt, der bryder med hele den trygge dagligdagsrutine. Og nogle unge fra ressourcesvage hjem har måske ikke engang råd til transporten. Det kan indretning af en udstilling ikke løse alene. Men ved at tænke tryghed ind i hele kunderejsen, får man medregnet de benspænd, sårbare børn og unge oplever”, fortæller analytiker i Kulturens Analyseinstitut Kathrin Hohmaier.
Fem fokusområder – tryghed i alle
Tryghed er et gennemgående tema, når det handler om formidling til sårbare. Tryghed sikrer adgang og deltagelse, det sikrer tillid til stedets forudsigelighed, imødekommenhed og muligheder for at navigere i. Undersøgelsen peger på fem områder, der alle bidrager til at skabe tryghed:
- Adgang
- Forberedelse
- Rum
- Pædagogik
- Udvikling
Hvis man kan etablere tryghed indenfor hvert område, kan man inkludere sårbare børn og unge – og alle andre.
”Når vi sansemæssigt designer til neurodivergente børn, kan man i grove træk sige, at vi designer til alle. Både de børn som vi til dagligt ville beskrive som ikke havende ‘særlige behov’, men også de børn, som befinder sig i andre udsatte positioner...”
Om projektet
I marts 2025 blev det offentliggjort, at UNESCO-verdensarvsmonumentet Roskilde Domkirke får sit særskilteformidlingscenter. Det skal formidle domkirkens arkitektoniske og monarkiske historie (Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, u.å.). I denne sammenhæng blev projektet ’Verdensarv for alle børn og unge’ oprettet med støtte fra Liljeborgfonden. Projektet har til opgave at udvikle aktiviteter sammen med og for børn og unge med særlig vægt på børn og unge i udsatte og sårbare positioner. Projektansvaret varetages af Formidlingsfonden Roskilde Domkirke og ROMU.
Kulturens Analyseinstitut er partner i projektet og har i den første fase indsamlet viden om formidling af kulturarv til børn og unge i udsatte positioner. Denne rapport er resultatet af arbejdet. Rapporten har to formål:(1) at skabe et vidensgrundlag for udviklingen af en formidlingsindsats ved det nye center med særlig vægt på udsatte og sårbare børn og unge og (2) at bidrage med et fælles fagligt afsæt for andre aktører i Danmark, der arbejder med kulturformidling til denne målgruppe. Tilgangen har indledningsvist været eksplorativ med henblik på at skabe overblik over forståelser af målgruppen og de formidlingsindsatser, der udspringer heraf. Vidensindsamlingen omfatter forskningslitteratur, grå litteratur som rapporter, evalueringer og deslige samt udsagn fra personer, der arbejder med formidling i forskning og praksis.
Kontakt
Analytiker, Kulturens Analyseinstitut Kathrin Hohmaier: 48 88 58 29 kathrin@kulturanalyser.dk