Rapport: Veje Frem

Acceleratorer for grøn omstilling i kultursektoren

Gennemgangen af den statslige danske indsats viser, at der allerede findes vigtige byggesten for at understøtte grøn omstilling i kultursektoren. Der er taget initiativer til kompetenceløft, vidensopbygning og strategisk udvikling, og enkelte delbrancher har fået målrettet støtte, som har styrket både kapacitet og handling. Samtidig viser analysen, at indsatsen fortsat er præget af projektlogik, tidsbegrænsning og sektoropdeling, og at der mangler en samlet, langsigtet ramme, som binder grønne betingelser, værktøjer, data og kompetenceudvikling sammen. Med dette afsæt samler rapportens afsluttende konklusion de centrale indsigter og peger på de overordnede veje frem for en mere systematisk, kapacitetsstærk og dokumenterbar grøn omstilling i den danske kultursektor.

På tværs af rapportens fem temaer tegner der sig et klart billede af en kultursektor med høj vilje, men ujævne forudsætninger. Langt de fleste kunst- og kulturaktører ønsker at reducere deres klimaaftryk, men kun en mindre del har integreret grøn bæredygtighed i det daglige arbejde, som ofte er projektbåret og afhængig af ildsjæle. Manglen på tid, personale, viden og økonomi peger derfor på, at grøn omstilling ikke kan drives af motivation alene. Endelig peger rapporten på, at finansiering er den mest efterspurgte accelerator, men kun hvis den designes strategisk, langsigtet og i samspil med læring, værktøjer og klare rammer. Samlet set viser Veje frem, at grøn omstilling i kultursektoren kræver bevidste valg om, hvordan ansvar, investering, støtte og forpligtelse fordeles – og at der ikke findes én rigtig vej, men flere legitime veje frem.

Tre mulige veje frem
Rapportens analyser peger ikke på én entydig vej frem for den grønne omstilling i kultursektoren, men på et samspil mellem flere forskellige greb, der hver især adresserer forskellige barrierer og forudsætninger. Kultursektoren er kendetegnet ved stor variation i størrelse, organisering, økonomi og arbejdsformer, og netop denne mangfoldighed gør det urealistisk at tænke grøn omstilling som en lineær eller ensartet proces. Virkelighedens vej frem vil derfor i praksis være en kombination af flere tilgange, som må bringes i spil samtidig og tilpasses konteksten, en egentlig kombination af frivillighed, samarbejde og forpligtelse. Som illustreret i rapportens gennemgang af kultursektorens fleraktørlandskab udfolder den grønne omstilling sig i et komplekst økosystem, hvor ansvar, finansiering og beslutningskraft er fordelt på tværs af stat, kommuner, fonde, institutioner, freelancere, marked og publikum. Netop denne struktur betyder, at grøn omstilling ikke kan drives af én aktør eller ét styringsgreb alene. Forandring opstår i samspillet mellem politiske rammer, økonomiske incitamenter, viden, forventninger og praksis – og kræver koordination på tværs af niveauer og aktørgrupper.

 

1

Frivillighedens vej

Her bæres den grønne omstilling alene af ildsjæle, frontløbere og kunst- og kulturaktørernes egen interesse, faglige stolthed og lokale initiativer. Der er ingen fælles krav, og tempoet sættes af dem, der går forrest. Det betyder: 

  • Institutioner og projekter vælger selv, hvad de vil gøre, og hvor ambitiøse de vil være.
  • Grønne tiltag spredes frivilligt via inspiration, netværk, kollegial læring og best
    practice.
  • Fokus er på enkle skridt, der kan passes ind i hverdagen (fx transport, materialer,
    indkøb, produktion, drift).

2

Samarbejdets vej

Samarbejdets vej bygger på, at grøn omstilling bedst lykkes, når kunst- og kulturaktører ikke pålægges ensartede krav, men i stedet mødes med en klar fælles retning og konkret støtte til at handle. Her indføres derfor ingen obligatoriske krav, der gælder for hele sektoren. I stedet etableres et nationalt, flerårigt program, som kunst- og kulturaktører frivilligt
kan koble sig på. Programmet fungerer som et fælles løft og samler det, mange i dag mangler, ét sted: finansiering, viden og overblik. Det betyder: 

  • En national, flerårig indsats eller program (fx 3-5 år), som kunst- og kulturaktører kan søge ind i.  
  • Forventningerne er tydelige, men de gælder inden for programmet – ikke som generelle regler for hele kultursektoren.
 

3

Forpligtelsens vej

Her drives omstillingen af fælles betingelser og mere forpligtende rammer fra stat, kommune og fonde. Betingelserne skal være graduerede, realistiske og koblet til støtte, så de opleves som mulige og meningsfulde. Til gengæld bliver det tydeligt, hvad der forventes – og det bliver lettere at arbejde ensartet. Det betyder: 

  • Minimumskrav for alle (fx en enkel grøn handlingsplan, indkøbspolitik, basal opmærksomhed på de største udledningskilder, anvendelse af fælles anerkendt CO₂-beregningsværktøj).
  • Skærpede betingelser ved større bevillinger (fx dokumentation, mål, handlingsplaner, rapportering).
  • Større institutioner har mere omfattende forpligtelser, fordi de har større kapacitet og større aftryk.
  • Standardiserede krav på tværs af støttegivere (stat/kommuner/fonde), så man ikke skal rapportere i flere forskellige formater.
 

Om rapporten 

Veje frem – acceleratorer for grøn omstilling i kultursektoren, samler og afslutter det analytiske arbejde med at kortlægge den grønne omstilling på kulturområdet, et
arbejde, der er gennemført af Center for Bæredygtighed i Kulturlivet. 

For mere information kontakt projektleder Jacob Teglgaard på 48 88 10 33 eller jacob@kulturanalyser.dk