Grønne spor
Kulturinstitutioner og kunstnere kan spille en central rolle i formidlingen af bæredygtige værdier og påvirke normer og adfærd i samfundet. Samtidig står mange kulturaktører overfor begrænsede ressourcer, utilstrækkelig viden og manglende systematik i arbejdet med at reducere eget klimaaftryk. Den grønne omstilling udgør derfor både en fælles udfordring og mulighed for den danske kultursektor.
Denne rapport præsenterer en tværgående analyse af status, udfordringer og potentialer for grøn omstilling i kultursektoren.
Analysen er gennemført af Kulturens Analyseinstitut i regi af Center for Bæredygtighed i Kulturlivet og bygger på en webbaseret spørgeskemaundersøgelse gennemført mellem
oktober 2024 og oktober 2025. I alt deltager 600 kulturaktører fra syv delbrancher: scenekunst, musik, film og tv, billedkunst, museer, biblioteker samt kulturhuse. Undersøgelsen er primært besvaret af ledere og medarbejdere med ansvar for bæredygtighed og afdækker både praksis, motivation, barrierer og behov i arbejdet med grøn omstilling. For fuldt overblik henvises til Bilag 1, som rummer den samlede indblik i spørgeundersøgelsens resultater.
Hovedresultater
Resultaterne viser, at langt størstedelen af respondenterne gerne vil gøre noget ved de grønne omstilling – i praksis viser det sig, at kun en mindre del af dem har reelle strategier
og konkrete reduktionsmål. Mere end en tredjedel af respondenterne har grøn bæredygtighed integreret i det daglige arbejde, og hver femte fører klimaregnskab. Motivationen til at arbejde med den grønne dagsorden udspringer især af et ønske om at reducere klimaaftryk og tage samfundsansvar, mens økonomiske eller strategiske hensyn som f.eks. ønsket om langsigtede omkostningsbesparelser eller pres fra publikum spiller en mindre rolle. De største institutioner er generelt længst fremme med systematiske tiltag. De mest udbredte handlinger omfatter energieffektivisering, materialegenbrug og miljøbevidste indkøb, mens initiativer omkring transport og publikumsadfærd er mindre til stede. Over halvdelen af respondenterne kommunikerer ikke om deres grønne tiltag, primært på grund af manglende tid, ressourcer eller frygt for kritik.
De største barrierer for yderligere grøn omstilling er ifølge respondenterne mangel på viden, personale og økonomiske midler. F.eks. har kun få kulturaktører kendskab til ESG-rapportering eller relevante EU-krav. Mange efterlyser praktiske værktøjer, kompetenceudvikling og økonomisk støtte til at kunne arbejde mere systematisk og dokumenterbart.
Rapporten peger på et klart potentiale: Hvis stat, fonde og kommuner kombinerer økonomisk støtte, kompetenceudvikling og fælles krav, kan kultursektoren bidrage til grøn
omstilling gennem egne handlinger og samtidig blive en drivkraft som formidler af bæredygtige værdier til publikum og brugere.
(Artiklen fortsætter efter grafen)
Hvad foreslår sektoren?
Kultursektorens aktører peger på flere mulige veje til at accelerere den grønne omstilling. En stor del af respondenterne fremhæver, i tråd med ovenstående oplevede barrierer, økonomisk støtte som en central forudsætning – især fra staten, som 87 % ser som en oplagt bidragsyder. Også fonde, der støtter kunst og kultur, nævnes af mange. Særligt museer og scenekunstaktører peger på behovet for økonomiske investeringer, hvilket kan afspejle deres driftsmæssige struktur og store afhængighed af offentlige midler. Andre delbrancher som biblioteker, film og musik ser i højere grad potentiale i grønne krav og forventninger som drivkraft for forandring.
Et andet tydeligt tema i besvarelserne er ønsket om et bredt kompetenceløft. Næsten halvdelen af respondenterne peger på, at nem adgang til viden, netværk og videreuddannelse kan understøtte omstillingen. Mange ønsker desuden adgang til bæredygtige materialer, leverandører og redskaber til klimaberegning. Denne efterspørgsel på læring og praksisnær viden kan måske tolkes som et ønske om at gøre den grønne omstilling mere håndgribelig og realistisk i en travl kunst- og kulturhverdag. Samtidig peger næsten halvdelen på, at ændrede samfundsvaner og -normer vil kunne understøtte omstillingen. Her spiller især bibliotekerne en interessant rolle, idet de selv ser
potentiale i at bidrage til kulturændring gennem deres formidlings- og dannelsesopgave.
Derudover nævner mange, at forventninger fra publikum, kolleger og samarbejdspartnere kan have betydning. Publikums efterspørgsel efter bæredygtige kulturoplevelser kunne fungere som en langsigtet drivkraft, hvis den udvikler sig i takt med klimaengagementet i samfundet generelt. Vi ved fra arbejdet med Kulturprofilerne i en række kommuner, at publikums efterspørgsel efter bæredygtige kulturoplevelser generelt er lav (se side 59 i rapporten). Endelig peger nogle respondenter på, at grønne krav og betingelser fra støttegivere kan bidrage til at skabe retning og opmærksomhed. Dermed ikke sagt, at krav isoleret opfattes som den mest effektive løsning. Snarere tyder svarene på, at en kombination af investeringer, kompetenceløft, samfundsforandringer og klare forventninger kan medvirke til at skabe fremdrift i kultursektorens grønne omstilling.
Kontakt
For mere information om den grønne spørgeundersøgelse kontakt projektleder Jacob Teglgaard Jacob@kulturanalyser.dk