I en ny undersøgelse har Kulturens Analyseinstut har vi for første gang bredt vidensindsamlingen ud i hele landet og hele kulturlivet. Det vil sige den del af kulturlivet, hvor
frivillige kræfter er med til at få ting til at ske. Vi har sendt spørgeskemaer til små og store aktører, og vi har en relativt rummelig tilgang til, hvad det vil sige at være frivillig. Det skyldes, at vi gerne vil favne både de praktiske, strategiske og specialistfaglige indsatser, som løses af folk i deres fritid til gavn for dansk kulturliv. Lokalt og nationalt, på store scener og i små forsamlinger, i læringsmiljøer, hvor kunstnerisk kvalitet er tilstræbt, og i miljøer, hvor kulturen er det bløde, inkluderende samlingspunkt. For kultur er godt nok mange ting – og det skal vise sig, at den både er en mærkbar, fællesskabende styrke, en meningsfuld aktivitet, en faglig disciplin og en udfordring, der giver nogle af os nye oplevelser og grå hår i hovedet. Hele rapporten kan læses her – følgende er et uddrag af konklusionerne.

Frirum og fællesskab

Undersøgelsen viser, at den brede kulturfrivillighed udspiller sig både lokalt og nationalt – på store arenaer, bag mangfoldige scener og i små forsamlinger – og at den rummer både praktiske, strategiske og specialistfaglige indsatser. Opgaverne løses i folks fritid, fordi de har lyst til at være med og hygger sig med det og engagementet udgør en uundværlig del af dansk kulturliv. Samtidig er kulturfrivillighed i høj grad et spørgsmål om at skabe noget, der skal kunne eksistere i det offentlige rum. På tværs af genrer sætter aktører og frivillige en ære i at levere kvalitet og gode, trygge publikums- og brugeroplevelser, og derfor skal indsatserne være både seriøse og sjove på samme tid.

Kulturfrivilligheden trives, når der er et frirum, som også er et forpligtende læringsrum – i kort eller lang tid. Et sted hvor man kan være dedikeret, lære, udvikle kompetencer og levere noget, der er godt nok til at møde et publikum – uden at man bliver målt og vejet som på en arbejdsplads eller i studielivet. Den logik har betydning for, hvordan vi bør forstå at organisere, lede og støtte bæredygtig kulturfrivillighed: som et oplevet og meningsfuldt fællesskab og ikke blot som bemanding.

Det handler ikke om penge 

Oplevelsen af fællesskab er en tydelig og essentiel drivkraft og ikke en sidegevinst! Flere forskellige undersøgelser – og også denne – peger på, at “det at skabe noget i fællesskab” er centralt for kulturelt engagement. I materialet ser vi f.eks. at en stor andel af de frivillige beskriver kulturfrivilligheden som en væsentlig del af deres sociale liv. I kommentarsporene beskriver de udbyttet af at skabe meningsfulde arrangementer, lære nyt og få anerkendelse – og analysen peger på, at fællesskabet er en form for “emotionel lim”, der både holder engagementet oppe og skaber lokal forankring. 

Økonomi spiller naturligvis også en rolle. Undersøgelsen viser stor spændvidde i ressourcer – fra meget små omsætninger til mange millioner. Offentlig støtte fremstår som en afgørende finansieringskilde for mange, men også billetindtægter, medlemskontingent og fondsstøtte er ofte afgørende. Rapportens pointe er samtidig, at penge ikke er målet i sig selv. De er en forudsætning for stabilitet og fair rammer – men energien ligger ikke i at skabe økonomisk gevinst eller arbejdspladser. Selv i et hypotetisk scenarie, hvor man “kunne aflønne alle”, svarer mange aktører, at de stadig ville have frivillige med på holdet, fordi frivillighed ikke kun er en løsning på en opgave, men at engagementet har værdi i sig selv. Rapporten tegner således et billede af et organisk og ikke mindst dynamisk kulturliv, hvor muligheder og potentialer kan opstå og forsvinde, afhængigt af de frivilliges engagement, drømme og konkrete oplevelser. Det harmonerer med en forståelse af selve kulturen, som oplevelser, vi mærker – og at kulturens rolle er noget andet og mere end at producere resultater, vi kan tælle. Kulturen fungerer også som forandringskraft og laboratorium for nye udtryksformer og samværsformer – og ikke mindst som fælles tredje at samles om, som forankrer os i små og store fællesskaber. Det gælder 1:1 også i kulturfrivilligheden og dens muligheder for at deltage. Den rummer både samarbejde, skaberkraft og kvalitetsoplevelser. Den skaber sammenhæng og relationer mellem mennesker – og de relationer og oplevelser er bemærkelsesværdigt vigtige for både individer, organisationer og samfund. 

Baggrund

Denne rapport giver et samlet overblik over kulturfrivillighed i Danmark på tværs af genrer og aktørtyper. Formålet er at styrke et fælles videns- og begrebsgrundlag, som kan bruges i dialog, udvikling og prioritering på området. Rapporten henvender sig til kulturaktører, kommuner, landsorganisationer
og andre, der arbejder med rammerne for kulturfrivillighed – samt beslutningstagere og samarbejdspartnere, der ønsker et samlet overblik. Rapporten beskriver, hvem der engagerer sig, hvad der motiverer frivillige, hvilke opgaver der løses, og hvilke udfordringer og dilemmaer der opleves på tværs af kulturlivet. Resultaterne præsenteres som mønstre og tendenser i materialet og kan bruges som afsæt for strategi, dialog og udvikling.

Rapporten her er baseret på to spørgeskemaundersøgelser: én til aktører (organisationer og foreninger) og én til frivillige. I denne udgivelse præsenteres det samlede billede af undersøgelsernes resultater. Læs hele rapporten her 

Kontakt 

For mere viden om kulturfrivillighed, kontakt analytiker Cecilie E. L. Johansen cecilie@kulturanalyser.dk