Kultur og turisme er det nye makkerpar
Fanø Kommune er blandt en række kommuner i landet, der får udarbejdet en kulturprofil-analyse og er en af de første kommuner, hvor der også dykkes ned i turisters kendskab, brug og tilfredshed med kulturen.
Det er ikke muligt at afdække alt, men denne rapport har til formål at tage temperaturen på kommunens kulturliv ud fra diverse eksisterende data og ikke mindst ud fra borgerne i kommunens kulturvaner, men også deres holdning til kommunens kulturtilbud.
Samlede konklusioner
Turismen ser ud til at klare sig godt på Fanø med en stor tilfredshed og kulturaktivitet blandt turisterne i undersøgelsen:
- Turismen er en vigtig indtægtskilde for Fanø, som i 2022 udgjorde 41% af det samlede udbud af varer og tjenester i kommunen.
- I denne undersøgelse er der flest danske turister i alderen 60+ år, hvor en stor andel bor i eget fritidshus.
De fleste udenlandske turister kommer fra Tyskland og der er generelt en stigning i antallet af udenlandske turister. Der efterspørges flere oversættelser af
kulturtilbud på tysk af den tyske målgruppe. En konkret anbefaling kan være at lave en tysk oversættelse af FanøKalenderen. - Mens antallet af udenlandske kommercielle overnatninger er steget, er det modsatte gældende for de danske overnatninger som i perioden 2019-2023 er
faldet med 4%. Da der generelt er en stigning i danske kommercielle overnatninger i Danmark, er der et potentiale i at undersøge nærmere, hvad dette fald
skyldes og hvordan man kan tiltrække flere danske turister til at besøge Fanø. - Der er en stor tilfredshed med kulturlivet på Fanø blandt turisterne med 88% som enten svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse og med kun 1,2% der
udviser utilfredshed. Blandt de tyske turister udtrykker 12% manglende holdning til kulturlivet, hvilket kan indikere et lavt kendskab eller at kulturen ikke er
relevant for denne gruppe. - Den særlige stemning/atmosfære (62%) samt strandene og Vesterhavet (58%) er det som trækker flest turister til Fanø, men kulturoplevelser trækker også
mange til øen (38%). - Der er et højt forbrug af kulturtilbud og kulturevents blandt turisterne med Sønderho Mølle, Fanø Skibs- og Dragtsamling, Fanø Museum og Fanø Kunstmuseum som de mest besøgte kulturtilbud og Fannikerdagene samt Dragefestivalen som de mest besøgte kulturevents. Kendskabet til scenekunstevents kan med fordel øges, da der virker til at være et scenekunstinteresseret publikum blandt turisterne.
Kontakt
For mere viden om kulturprofilerne kontakt senioranalytiker Gitte Thulstrup på 48 88 02 24 og gitte@kulturanalyser.dk
