Udvikling af by, turisme og trivsel
Assens Kommune var en af de første kommuner, der bad os om at kortlægge kulturlivet i kommunen.
Assens Kommunes udgangspunkt var, at de gerne ville gå fra politiske vision til kvalificeret viden. Også sådan at kulturlivet endnu bedre kan understøtte udvikling af levende bymidter, turisme og trivsel.
Søren Thomsen, Formand for Medborgerskab, Kultur og Beskæftigelsesudvalget i Assens Kommune udtalte ved opstarten:
” I Assens Kommune har vi mange attraktive lokalsamfund og centerbyer, hvor kulturen er med til at gøre det attraktivt at bo, leve og besøge. Med den kommende analyse får vi et større datagrundlag og indblik i, hvordan kulturbehovet er nu, og en indikation af hvordan kulturen i fremtiden fortsat kan understøtte udviklingen af levende bymidter, turisme og ikke mindst trivsel. Det vil vi bruge, når vi skal udvikle kommunens kommende kulturstrategi.”
Ny kulturpolitik på vej
På baggrund af kulturprofilen for Assens Kommune er der er igangsat en politisk proces, der skal føre til en ny kulturpolitik.
I få hovedpunkter viser kulturprofilen for Assens Kommune, at borgerne i Assens er pænt engagerede i kulturlivet, men det er meget forskelligt, hvad der forbruges. Kulturforbruget ligger generelt 5-10% under landsgennemsnittet – med forbehold for mange nuancer og forskelligheder. Især scenekunst/teaterområdet står stærkt frem – bl.a. via meget lokal/amatørteater. Derudover viser Kultuprofilen at:
- cirka halvdelen af borgernes kulturforbrug ligger udenfor kommunen.
- i Assens Kommune er 44,7% generelt tilfredse med kulturlivet.
- 5,1% angiver at de er utilfredse og 50,2% er enten er indifferente eller ved ikke, hvad de skal synes om kulturlivet. Størst tilfredshed er der blandt det mere modne publikum.
Det giver umiddelbart en kommune med et stort potentiale for at forbedre borgernes tilfredshed med kulturlivet – især med fokus på børn, familier og unge.
Kulturlivet står generelt stærkt for dem, der kender det – mens dem der ikke kender det så godt, herunder tilflyttere ikke har høj tilfredshed eller kendskab.
I Assens Kommune har vi mange attraktive lokalsamfund og centerbyer, hvor kulturen er med til at gøre det attraktivt at bo, leve og besøge.
Kulturudbuddet i Assens
I Assens Kommune er der et bredt udbud af kulturoplevelser for de mange. Der er mest for det mere modne publikum, og mindst for de yngre. Udbuddet er generelt kendetegnet ved at være let tilgængeligt og mainstream. Der præsenteres kultur rundt om i hele kommunen, men mest i Assens by. Mange kulturtilbud er ”tæt på hinanden”, så det er de samme steder der kan opleves billedkunst, scenekunst, musik, film mv. Dette er en styrke, der fortsat kan arbejdes med – at de forskellige kulturområder styrker hinanden og tiltrækker til hinanden. Børne/familieområdet er meget båret af bibliotekerne, og der kan være et potentiale i at få styrket dette område. Kulturudbuddet bæres meget markant af frivillige fællesskaber og engagement. En stor styrke, som samtidig har den udfordring, at det er stærkest til at inkludere dem, der i forvejen er i berøring med fællesskaberne (især for de mere modne borgere). Det ser ud til ikke at opleves så synligt og tilgængeligt for f.eks. tilflyttere, familier, yngre. Mange arrangører laver lidt hver især rundt om i kommunen.
Det giver måske et potentiale om et tættere samarbejde ift. programlægning, synliggørelse, fundraising mm. Et værktøj kunne være ”fælles festivaler” på tværs af mange arrangører med samlet tema, årligt tilbagevendende traditioner på tværs af kommunen mv. Det frivillige engagement er generelt stærkt og udbredt. Særligt scenekunstområdet står meget stærkt, og der ser ud til at være gode afsmittende effekter imellem det store amatørteaterliv og scenekunst generelt.
Metode
Kulturlivet er kendetegnet med en meget stor mangfoldighed – både i formater, indhold, aktiviteter og organisering. Det betyder, at beskrive og danne sig overblik over et kulturliv i f.eks. en kommune altid vil komme til at mangler hjørner, kanter, særlighed og særpræg. Især i en analyse af denne slags, hvor det bygger på en borgerundersøgelse pr. spørgeskema og kortlægning via digitale data på udbud af kultur. Denne analyse beskriver og kortlægger – og er tænkt til at give den basis og det udgangspunkt, som dybere analyser og forståelser kan bygge ovenpå. Kulturens Analyseinstitut kan ikke lave fejlfrie og 100% dækkende analyser, derfor er vi ALTID åbne for input, bud på fejl og mangler, uddybninger etc. Skriv dem til os – det vil kun gøre vores indsats bedre.
På baggrund af den nationale kulturvane-undersøgelse, som foretages af Danmarks Statistik, blev der udarbejdet et spørgeskema specifikt til Assens Kommune. Hovedkategorier og begreber er bevaret for at kunne sammenligne – og så er der stillet specifikke spørgsmål med direkte fokus på kulturen i Assens Kommune.
Borgerundersøgelsens dataindsamling er gennemført i perioden 25. januar 2024 – 4. marts 2024, hvor der er udsendt 10.000 invitationer til undersøgelsen via e-boks, fysiske breve blandt borgere, der er fritaget digitalt, samt via internettet. Udsendelsen er foretaget af kommunen. Der blev foretaget en rykker undervejs. Stikprøven er tilfældigt trukket blandt alle kommunens borgere, 15 år eller derover. For at opnå et tilstrækkeligt antal interviews i alle aldersgrupper er der med udgangspunkt i aldersgrupper trukket tilfældigt disproportionalt.
De indkomne interviews er efterfølgende blevet vægtet på køn, alder og postnummerområder svarende til borgersammensætningen i kommunen.
Der er opnået 1.260 interviews ud af 7.302 borgere, hvilket giver en svarprocent på 17,3%. Den statistiske usikkerhed ved 95% konfidensinterval er op til 2,8%
Da kommunen har foretaget stikprøveudvælgelsen og udsendt invitationerne via e-boks mm. kommer Kulturens Analyseinstitut ikke i berøring med personfølsomme oplysninger, da alle interviews og svar på undersøgelsen tilgår Kulturens Analyseinstitut i anonymiseret form.
Kortlægning af det kulturelle aktivitetsudbud i Assens Kommune er foretaget ved søgning i Kultunauts historiske database – og herefter en kvalitativ gennemgang og sortering af disse data.
Kultunauts database består af data fra 58 billetsystemer og databaser såsom Billetto, Bibliotekernes CMS, NemTilmeld, Billetten, Guide Danmark, DK Motionsuge osv. Herudover indgår data som indtastes af arrangører selv. Det er gratis for arrangører at registrere deres events til databasen, som efterfølgende bliver kvalitetstjekket af et team af controllere, inden de publiceres. Dermed sikres der mod dubletter, reklamer etc..
Der kan derfor være en usikkerhed i historiske sammenligninger, da større eller mindre eksterne databaser (billetsalgstjenester) kan svinge bagud. Derfor er udbudskortlægning mere usikker desto længere bagud den går.
Det betyder konkret, at der er taget et bredere aktivitetsblik med end man normalt gør nationalt – f.eks. er der taget mere scenekunst med (cirkus, åbne messer mv.) og flere udstillinger (motorudstillinger, brugskunstmarkeder etc.) Udbudsdataene er tjecket op imod den forholdsvis overordnede data der findes på nationalt niveau (f.eks. via Danmarks Statistik) for de forskellige kulturområdet, for at vurdere holdbarhed og niveau.
Børns kulturaktivitet er en større ting, en analyse af denne art ikke kan afdække. Spørgeundersøgelser til børn eller til forældre om deres børns aktivitet har erfaringsmæssigt ikke gode resultater. Derudover foregår meget af børns kulturaktivitet i forbindelse med skole, institution mm. Således vil både fritids- og institutionsaktivitet skulle kortlægges samlet – det vil kræve en helt anden slags undersøgelse end denne. Derfor er der kun i lille omfang noget med om børns kulturaktivitet.
Endelig er borgerundersøgelsen kendetegnet ved at være til kommunens borgere. Derfor afdækker denne analyse ikke turister/besøgende udefra til kommunens kulturliv. At få ”udefrakommende” med vil kræve stedspecifikke undersøgelser på udvalgte kulturinstitutioner.
Kontakt
Hvis du vil vide mere om kulturprofilerne og arbejdet med kortlægningen, kontakt senioranalytiker Gitte Thulstrup på tlf: 48 88 02 24
