Tekst: Cecilie Hedegaard Bak, Idan

Kulturens Analyseinstitut har i samarbejde med Idrættens Analyseinstitut gennemført en borgertilfredshedsundersøgelse i Gentofte Kommune. Denne undersøgelse har haft til formål at undersøge kendskab til og brug af udvalgte idræts- og kulturinstitutioner i Gentofte Kommune, som er Ishal 1 i Gentofte Sportspark, svømmehallen i Kildeskovshallen, Bellevue Teatret, Kulturhuset Byens Hus, bydelsbibliotekerne, Garderhøjfortet, Gentofte Hovedbibliotek og Øregaard Museum. Undersøgelsen her adskiller sig på den måde fra de øvrige Kulturprofiler ved også at indtænke idrætsfaciliteter med i kortlægningen.  

Ud over kendskab til og brug af institutionerne har fokus også været på, hvordan brugerne vurderer de enkelte institutioner, samt hvilke grunde borgerne har til ikke at bruge dem. 

Inspiration for andre kommuner

Et vigtigt greb i undersøgelsen er, at den skelner mellem årsager og barrierer til ikke at bruge et idrætsanlæg eller en kulturinstitution. Årsager til ikke at bruge et idrætsanlæg eller en kulturinstitution er i undersøgelsen defineret som noget, som stedet ikke umiddelbart kan gøre så meget ved. Det kunne for eksempel være, at borgerne mangler tid i hverdagen, ikke er interesserede, eller at der er for lang transporttid til stedet.

Barrierer ses i undersøgelsen i stedet som noget, idrætsanlægget eller kulturinstitutionen kan agere på i forhold til at blive mere relevante for borgerne. Det kan for eksempel være, at opholdsområderne ikke er rare at opholde sig i, eller at åbningstiderne ikke passer borgerne.

Peter Forsberg, der er chefanalytiker i Idan, ser perspektiver for andre kommuner i undersøgelsen:

”Denne undersøgelse ser nærmere på faciliteterne i Gentofte Kommune, men det er helt sikkert en relevant skelnen at bruge mere generelt, hvis man som kommune er interesseret i at få flere brugere eller øge deres tilfredshed. Undersøgelsen kaster lys over styrker og svagheder og giver et praj om, hvilke knapper man som kommune eller facilitet kan skrue på for at øge relevansen,” siger han.

Gitte Thulstrup, der er senioranalytiker ved Kulturens Analyseinstitut, forklarer, at en af fordelene ved denne type undersøgelse er, at man kan gå helt ned på facilitetsniveau og se, om der for eksempel er en bestemt gruppe af borgere, som man ikke har fat i eller måske helt har overset.

”Det giver os mulighed for at pege på nogle potentialer, og det giver politikerne mulighed for at prioritere deres indsatser på baggrund af velfunderede data. Men vi kan også mærke på institutionerne, at de er glade for at have noget data at tage udgangspunkt i,” siger hun.

Metode

Overbliksundersøgelsen har deltagelse af 1.103 borgere i Gentofte Kommune mellem 16 og 95 år. I alt 4.415 borgere blev inviteret til undersøgelsen, og svarprocenten er således 25 pct. Det er en tilfredsstillende svarprocent, som er på højde med andre undersøgelser af lignende karakter, som er gennemført blandt borgere i kommunen. Deltagerne i undersøgelsen udgør i hovedtræk et repræsentativt udsnit af borgerne i Gentofte Kommune, men man skal være opmærksom på, at denne type undersøgelse typisk har deltagelse af borgere, som er aktive med idræt og/eller kulturaktiviteter. Det er derfor forventeligt, at kendskab og brug er en smule højere, end tilfældet vil være blandt alle borgere i kommunen. Børn og unge (3-15 år) er også inkluderet i undersøgelsen, da der er blevet spurgt til deres brug via deres forældre.

De stedsspecifikke undersøgelser er gennemført via de enkelte institutioner, og her er også inddraget gæster og besøgende, som ikke har bopæl i Gentofte Kommune. Sammensætningen af respondentgrundlaget i de stedsspecifikke undersøgelser er nærmere beskrevet i kapitlerne for de enkelte institutioner.

For yderligere information kontakt: senioranalytiker Gitte Thulstrup gitte@kulturanalyser.dk