Norsk rapport: Lille udledning, stort potentiale
Foto: Thor Møller
Rapportens primære formål er at kortlægge, analysere og forstå de klimamæssige konsekvenser af aktiviteter i den norske kultursektor. Den sigter mod at opbygge en databaseret forståelse af, hvor de største klimabelastninger forekommer, og hvordan sektoren kan tage konkrete skridt til at reducere sin påvirkning. Derudover har rapporten til formål at fremhæve kultursektorens unikke potentiale til at fremme bæredygtighed gennem dens brede rækkevidde og evne til at formidle budskaber til befolkningen.
En vigtig del af rapportens formål er at skabe en fælles forståelse og et solidt beslutningsgrundlag for både kulturaktører og beslutningstagere i forhold til at træffe informerede beslutninger om klimapolitik og grøn omstilling i sektoren. Formålet er også at inspirere kulturinstitutioner til at tage ansvar for deres egne aktiviteter og tilskynde til at handle proaktivt i forhold til klimaudfordringerne.
Klimaforandringer er en af de største udfordringer, verden står overfor i dag, og alle sektorer i samfundet må bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser. Kultursektoren har en relativt lav samlet klimabelastning sammenlignet med andre industrier som transport og energi, men dens betydning er ikke mindre. Sektoren har en særlig mulighed for at nå ud til brede befolkningsgrupper og formidle de værdier, der er nødvendige for at skabe et bæredygtigt samfund.
Baggrunden for denne rapport er baseret på sektorens egen erkendelse af, at det er nødvendigt at tage ansvar. I 2021 udarbejdede kultursektoren et grønt veikort, der skitserede de første skridt mod en grønnere fremtid. Rapporten bygger videre på dette veikort ved at levere en grundig analyse af sektoren i 2022 og fremkomme med konkrete anbefalinger til fremtidige klimapartnerskaber mellem kultursektoren og regeringen. Klimaomstillingen er ikke længere en option, men en nødvendighed, og denne rapport understreger den betydning, som kulturinstitutioner og aktører kan spille i denne transformation.
Rapporten er udarbejdet af Hovedorganisationen Virke i tæt samarbejde med en række centrale aktører i den norske kultursektor, herunder Norsk teater- og orkesterforening, Norske kulturarrangører, Norske kulturhus og CREO – Forbundet for kunst og kultur. Bidraget til rapporten er også suppleret af analyser fra klimaforskere ved Asplan Viak og Energi.ai.
1
Resultater
Rapporten præsenterer en detaljeret analyse af kultursektorens klimabelastning i 2022, hvor det samlede CO2-aftryk blev beregnet til ca. 774.000 tons CO2e. De største kilder til udledning stammer fra indkøb af varer og tjenester, som udgør 59 % af sektorens samlede udledninger. Direkte udledninger fra brændstofforbrug (Scope 1) udgør kun 1,8 %, mens indkøb af energi (Scope 2) tegner sig for 2,5 %. Scope 3-udledninger, som omfatter alt fra transport af varer til produktionsrelaterede tjenester, udgør størstedelen af sektorens klimabelastning.
Et væsentligt fund er, at selvom kultursektoren samlet set ikke er blandt de største udledere, er potentialet for forbedringer stort, især inden for reduktion af transportudledninger og forbedret energistyring. Rapporten fremhæver også succeshistorier fra kulturinstitutioner, som allerede har opnået betydelige CO2-reduktioner gennem systematisk måling og optimering af deres processer.
2
Diskussion
Resultaterne af analysen viser, at der er store forskelle i, hvordan forskellige dele af kultursektoren bidrager til klimabelastningen. Særligt store institutioner som museer og teatre, der ejer og driver deres egne bygninger, har højere udledninger, primært på grund af investeringer i byggeri og indkøb af teknisk udstyr. På den anden side viser analysen, at festivaler og udøvende kunstnere, der ofte lejer udstyr og faciliteter, har en højere andel af deres udledninger knyttet til transport og rejser.
Diskussionen i rapporten fokuserer også på de metodologiske udfordringer ved at sammenligne udledninger på tværs af sektorer og regioner. Eksempelvis er klimabelastningen fra kulturproduktionen forskellig, afhængigt af om produktionerne finder sted i Oslo eller mindre byer, hvor infrastrukturen er forskellig. Det understreger vigtigheden af lokale løsninger og støtte fra både kommunale og nationale myndigheder.
3
Konklusion
Samlet set viser rapporten, at kultursektoren har potentiale til at blive en ledende aktør i den grønne omstilling. Sektorens betydelige rækkevidde og evne til at engagere store dele af befolkningen gør den til en vigtig formidler af bæredygtige værdier. For at nå klimamålene er det afgørende, at sektoren fortsætter med at måle, rapportere og reducere sine udledninger gennem effektive tiltag som energieffektivisering, affaldsminimering og reduktion af transportudslip.
Endvidere peger rapporten på, at kultursektoren, gennem sine aktiviteter, kan skabe en bredere samfundsdialog om nødvendigheden af klimaindsats og bæredygtighed. Det fremhæves, at klimainitiativer i kulturen ikke kun kan handle om interne reduktioner, men også om at styrke kulturens rolle som formidler af grønne budskaber.
Økonomi, finansiering og tidsramme
Rapportens udvikling og analysen af kultursektorens klimaaftryk er blevet finansieret af Kultur- og likestillingsdepartementet. Derudover er dele af analysen støttet af midler fra sektorspecifikke forskningsfonde og samarbejdspartnere som Green Producers Club, der har bidraget med data og erfaringer fra kulturproduktioner.
Den økonomiske ramme for projektet har tilladt inddragelse af både kvalitative og kvantitative metoder samt en omfattende dataindsamling fra et bredt udsnit af kulturaktører. Udgifterne inkluderer arbejdet med at etablere sektorspecifikke klimaregnskaber, udføre interviews og afholde workshops for at dele bedste praksis inden for grøn omstilling.
Bevillingsgivere:
Projektet har modtaget støtte fra Kultur- og likestillingsdepartementet, som har finansieret hovedparten af arbejdet. Derudover har organisationer som Green Producers Club, Virke og diverse fonde bidraget med ressourcer og rådgivning. Asplan Viak og Energi.ai har leveret tekniske beregninger og dataanalyser, delvist finansieret af offentlige midler.
Tidsramme:
Rapporten dækker data for regnskabsåret 2022, og projektet blev igangsat i forlængelse af det grønne veikort, der blev lanceret i 2021. Tidsrammen for projektet er flerårig, idet den fremtidige klimapartnerskabsaftale, som er under udarbejdelse mellem kultursektoren og regeringen, vil kræve fortsat opfølgning, måling og rapportering over de kommende år.
Målgruppe og metode
Denne rapport er primært rettet mod en bred vifte af aktører inden for kultursektoren, herunder politikere, forskere, kulturinstitutioner og kulturledere. Den er også målrettet offentlige myndigheder, der spiller en central rolle i at fastsætte retningslinjer og lovgivning for klimaindsatsen i sektoren. Endvidere henvender rapporten sig til kulturinstitutioner som museer, teatre, koncertsteder, festivalarrangører og audiovisuelle produktionsselskaber, som kan drage nytte af de anbefalinger og værktøjer, der fremlægges.
En anden vigtig målgruppe er NGO’er og civilsamfundsorganisationer, der arbejder med klima og bæredygtighed. Disse aktører vil finde værdifulde oplysninger i rapporten om, hvordan kulturen kan blive en drivkraft for at fremme en bredere bæredygtighedsdagsorden. Offentligheden, som kultursektoren i høj grad engagerer, er også en indirekte målgruppe, da sektoren gennem sit arbejde kan påvirke adfærden hos publikum og skabe bevidsthed om klimaændringerne.
Metode:
Rapporten bygger på en kombination af kvantitative og kvalitative metoder. Den centrale kvantitative metode er et forbrugsbaseret klimaregnskab for den norske kultursektor, der dækker både direkte og indirekte udledninger af drivhusgasser. Modellen, udviklet af Asplan Viak og Energi.ai, inkluderer både direkte udledninger fra selve kulturinstitutionernes drift (Scope 1) og udledninger forbundet med indkøb af energi (Scope 2) samt en betydelig andel af indirekte udledninger fra leverandører og serviceydelser (Scope 3).
Derudover er der gennemført dybdegående kvalitative interviews med ledende aktører fra syv forskellige kulturinstitutioner, som er frontløbere i arbejdet med grøn omstilling. Disse interviews har givet værdifulde indsigter i, hvordan kulturinstitutioner kan tilpasse sig klimakravene og skabe innovation gennem nye bæredygtige praksisser. Rapporten bygger også på eksisterende data fra Statistisk sentralbyrå (SSB) om kultursektorens økonomiske aktiviteter.
For yderligere oplysninger om rapporten og dens indhold, kontakt Hovedorganisationen Virke:
Tlf.: +47 22 54 17 00
Adresse: Henrik Ibsens gate 90, 0255 Oslo