Kunsten at gøre en forskel
Formålet med håndbogen er at give kunstnere og kulturinstitutioner konkrete redskaber og vejledning til at integrere bæredygtighed i deres kreative processer og produktioner. Håndbogen har til hensigt at reducere de negative miljøpåvirkninger fra kunstproduktioner, både i forhold til CO2-udledning, ressourceforbrug og affaldshåndtering. Den stræber efter at øge bevidstheden om bæredygtighed i kunstnerisk praksis og fremme grønne løsninger, som kan anvendes i alle faser af kunstproduktion – fra planlægning til efterliv. Ved at gøre dette ønsker håndbogen at støtte den grønne omstilling i kultursektoren og demonstrere, at det er muligt at skabe kunst uden at kompromittere med hensyn til miljøet.
Baggrund og relevans
Baggrunden for håndbogen er den akutte klima- og biodiversitetskrise, som er fremhævet i rapporter fra FN’s klimapanel (IPCC). Der er et presserende behov for handling, hvor alle sektorer i samfundet – herunder kulturen – skal bidrage til at reducere deres klimapåvirkning. Kunstens rolle er ikke kun at skabe værker, der inspirerer til forandring, men også selv at blive bæredygtig i produktionen. Aarhus Kommune, som har et ambitiøst mål om at være klimaneutral i 2030, har derfor initieret udviklingen af denne håndbog som en del af deres klimahandlingsplan. Håndbogen er relevant, fordi kunstsektoren, på trods af sit store potentiale til at skabe bevidsthed, ofte overser sin egen miljøpåvirkning. Ved at fremme bæredygtige kunstproduktionsmetoder kan kunstnere ikke kun mindske deres egen klimabelastning, men også påvirke offentligheden og den bredere samfundsdebat om klimaet.
Håndbogen er primært rettet mod kunstnere, der arbejder inden for scenekunst, billedkunst, installationskunst og andre kreative discipliner. Den henvender sig også til kulturinstitutioner, såsom teatre, gallerier, museer, samt politikere, forskere og NGO’er, der arbejder med eller interesserer sig for bæredygtig udvikling inden for kulturen. Desuden kan offentlige aktører, der støtter eller finansierer kulturproduktion, også drage nytte af håndbogen, da den giver indblik i, hvordan kunstprojekter kan gøres mere bæredygtige. Håndbogen taler direkte til aktører, der ønsker at tage ansvar for deres klimaaftryk og integrere grønne praksisser i deres arbejde.
Metode:
Udviklingen af håndbogen er baseret på et omfattende samarbejde mellem Aarhus Kommune, lokale kunstnere og kulturaktører. Håndbogen er informeret af cases fra forskellige kunstnere og institutioner, der allerede arbejder med bæredygtig praksis, såsom Teater Svalegangen, Teater Viva og Teater Fluks, som deler deres erfaringer og udfordringer i forhold til grøn omstilling. Metodisk bygger håndbogen på kvalitative analyser, herunder interviews og samtaler med kunstnere, samt anvendelse af eksisterende bæredygtighedsmodeller såsom “det kunstneriske livscyklushjul”. Livscyklushjulet er en ramme, der opdeler kunstproduktion i fem faser: vision, planlægning, produktion, levetid og efterliv, med det formål at integrere bæredygtighed i hver af disse faser. Desuden inddrager håndbogen viden fra nationale og internationale klimainitiativer, såsom IPCC-rapporter og CO2-beregningsværktøjer, for at sikre et faktabaseret og handlingsorienteret grundlag for de anbefalede løsninger.
Disse resultater peger samlet set på, at kunstproduktionens miljømæssige fodaftryk kan reduceres markant ved at fokusere på materialevalg, transport, energiforbrug, affaldshåndtering og forplejning:
1
Resultater
Materialevalg:
Håndbogen viser, at mange kunstnere stadig benytter materialer med høj CO2-udledning og begrænset genanvendelighed. Håndbogen tilbyder løsninger såsom brug af genbrugsmaterialer, cirkulære materialer og bæredygtige alternativer som FSC-certificeret træ, lav-VOC-maling og plantebaserede tekstiler. Håndbogen anbefaler også, at kunstnere overvejer materialets livscyklus, herunder hvad der sker med materialet efter værket har afsluttet sin udstillingsperiode.
Transport:
Håndbogen peger på, at landtransport og flyrejser har en betydelig indvirkning på klimaet. Løsninger omfatter valg af mere miljøvenlige transportmidler som tog og el-biler, samt opfordring til at turnere længere perioder på ét sted for at minimere transportfrekvensen. Eksempelvis nævnes Teater Viva, som har integreret brugen af el-delebiler i deres produktion, samt bæredygtig transport af rekvisitter og kostumer.
Energiforbrug:
Håndbogen identificerer energiforbrug som en af de største skjulte kilder til CO2-udledning, især i forbindelse med belysning og opvarmning af scener og udstillingssteder. Den foreslår skift til energieffektive LED-lys, brug af grøn strøm og en bevidsthed om energiforbrug i alle faser af kunstproduktionen.
Affaldshåndtering:
Størstedelen af affaldet i kunstproduktion går enten til forbrænding eller deponi. Håndbogen anbefaler en mere systematisk affaldssortering og øget genbrug af materialer. Der opfordres også til, at kunstnere på forhånd tænker over, hvordan deres produktion kan minimere affald gennem bevidste valg af materialer og produktionsprocesser.
Mad og forplejning:
Endelig er bæredygtig forplejning et væsentligt område i produktionen, hvor valg af lokale, plantebaserede fødevarer og minimering af madspild kan bidrage til en mere klimavenlig kunstproduktion.
2
Diskussion
Håndbogen rejser flere interessante diskussioner om balancen mellem kunstnerisk frihed og miljøhensyn. Der er en bred forståelse af, at kunstens rolle i samfundet ikke kun er at skabe bevidsthed om klimakrisen, men også at være et foregangseksempel ved selv at handle bæredygtigt. Kunstnere, der arbejder med begrænsede ressourcer, kan imidlertid opleve udfordringer ved at skulle følge bæredygtige retningslinjer uden at gå på kompromis med deres kunstneriske vision. Håndbogen diskuterer, hvordan kunstnere kan betragte bæredygtighed som en kilde til kreativitet snarere end som en begrænsning. Gennem eksempler fra praksis, såsom Teater Viva og Teater Fluks, viser det sig, at grønne valg ikke kun handler om at skifte materialer ud eller reducere transport, men også om at tænke anderledes omkring produktionens processer og strukturer.
En central diskussion, som håndbogen tager op, er behovet for strukturelle ændringer i kultursektoren. Håndbogen viser, at bæredygtig kunstproduktion kræver ændringer på flere niveauer, ikke kun fra kunstnerne selv, men også fra kulturinstitutioner og offentlige aktører, der støtter kunstprojekter. Dette indebærer at integrere bæredygtighed som et fast kriterium i bevillinger og kontrakter, hvor kunstnerne forpligter sig til at tænke klimavenligt allerede i de tidlige faser af deres projekter. Samtidig diskuterer håndbogen behovet for et tættere samarbejde mellem kulturaktører og offentlige myndigheder, så der kan udvikles fælles løsninger, såsom fælles værktøjer til CO2-beregning og ressourcedeling på tværs af kunstproduktioner.
Der er dog også udfordringer forbundet med de bæredygtige valg. Eksempelvis er det i nogle produktioner svært at få adgang til genbrugsmaterialer i stor nok skala eller at opnå bæredygtige transportløsninger, hvis produktionen kræver turnéaktivitet på internationalt niveau. Her opfordrer håndbogen til, at kunstnere overvejer, hvordan de kan balancere ønsket om at nå ud til et globalt publikum med behovet for at reducere deres klimaaftryk.
3
Konklusion
Håndbogen konkluderer, at kunstnere og kulturinstitutioner kan bidrage væsentligt til den grønne omstilling ved at implementere bæredygtige praksisser i deres daglige arbejde. Den peger på, at bæredygtighed ikke blot er en nødvendig forpligtelse, men også kan være en kilde til kreativ fornyelse og nye måder at tænke kunst på. Kunstnere kan reducere deres miljøpåvirkning betydeligt ved at anvende værktøjer som klimahandlingsplaner, livscyklusanalyser og CO2-beregnere. Desuden viser håndbogen, at selv små ændringer – såsom valg af materialer, reduktion af energiforbrug og bevidste transportvalg – kan have en stor indflydelse, hvis de implementeres konsekvent.
En af de vigtigste konklusioner er, at bæredygtig kunstproduktion ikke kun handler om at reducere ressourceforbrug og CO2-udledning, men også om at ændre den måde, vi tænker og arbejder på i kulturen. Det kræver en ny form for samarbejde mellem kunstnere, institutioner og publikum, hvor bæredygtighed bliver en naturlig del af processen og en integreret del af det kunstneriske udtryk. Håndbogen fremhæver også nødvendigheden af at måle og dokumentere kunstens klimaaftryk, så kunstnere kan lære af deres erfaringer og kontinuerligt forbedre deres praksis.
Afslutningsvis konkluderer håndbogen, at kunstsektoren har et enormt potentiale til at lede an i den grønne omstilling. Gennem konkrete handlinger og innovative løsninger kan kunstnere vise, at det er muligt at skabe meningsfuld kunst, der både inspirerer til klimabevidsthed og selv er skabt på en bæredygtig måde. Ved at tage ansvar for deres klimaaftryk kan kunstnere ikke blot bidrage til den grønne omstilling, men også skabe værker, der får endnu større betydning i samfundsdebatten om klimaet.
Tid, ressourcer og kontakt
Økonomi og finansiering
Håndbogen er udarbejdet som en del af Aarhus Kommunes klimainitiativer og har været finansieret af Aarhus Kommune i samarbejde med Bæredygtigt Kulturliv NU.
Bevillingsgivere
Aarhus Kommune og lokale kulturinstitutioner.
Tidsramme
Projektet blev startet i forbindelse med Aarhus Kommunes klimahandlingsplan og udgivet i maj 2023.
Kontakt og Links
Kultursekretariatet/ kultur@aarhus.dk
