Grønne initiativer og bæredygtighedsstrategi
M/S Museet for Søfart har med sin nye, faste udstilling Søfarer – 400 års danmarkshistorie taget et stort skridt mod en mere bæredygtig museumspraksis. Med en ambition om at bygge mere end halvdelen af den 1200 kvm store udstilling af genbrugte og upcyclede materialer, har museet ønsket at udfordre egne vaner. Målet har været at forene moderne formidling af kulturarv med et lavere klimaaftryk – også selvom det har betydet komplekse kreative benspænd undervejs.
Strategi
Bæredygtighedsprincipperne er tænkt ind i alle dele af udstillingsproduktionen – fra materialevalg til samarbejdsformer. Tre strategiske spor har været centrale:
- Lokal forankring: Museet har udelukkende arbejdet med leverandører baseret i Danmark – herunder sejlmagere, bådebyggere, scenografer, snedkere og kunstnere – for at reducere transport og støtte lokal produktion.
- Materialegenbrug: Store dele af udstillingens rumlige indretning og iscenesættelse er skabt ved at genbruge elementer fra tidligere udstillinger – f.eks. montrer, scenografiske elementer, lys og AV-udstyr fra museets åbning i 2013. Derudover er flere ”nye” udstillingselementer indkøbt brugt såsom gamle containere og antikke møbler.
- Design med fremtid for øje: Nye elementer i udstillingen er skabt med henblik på længere levetid og lavere aftryk. Der er prioriteret byggematerialer som træ, der har et lavere aftryk end stål, og robuste løsninger med f.eks. boltede samlinger, som muliggør at det nye design kan holde og også genbruges engang i fremtiden.
Museet har aktivt fravalgt den gængse praksis med at købe nyt og hente genstande og ekspertise fra udlandet, og har i stedet brugt tid og ressourcer på et detektivarbejde i eget bagkatalog og lokalområde.
Målgruppe
Museet har ikke haft en specifik målgruppe for øje, men anser tiltagene med bæredygtighed, for at være nødvendige og en ny standard som fortsat skal tilstræbes og videreudvikles.
Indsatser og handlinger
Udstillingen er blevet til i et tæt samarbejde mellem museets egne fagfolk og en stor buket af eksterne aktører fra både kreative fag og traditionelle håndværk. Gennem samarbejde og kreativitet har teamet skabt en udstilling, der kombinerer genbrug med ny formidling og iscenesættelsesgreb.
Processen har tvunget museets medarbejdere til at tænke nyt – og i nogle tilfælde acceptere patina og uperfekte løsninger. Ifølge udstillingsarkitekt Salli Lindgreen Kristensen har arbejdet med genbrugsmaterialer været som et puslespil: Tidskrævende, ufleksibelt, men i sidste ende både meningsfuldt og formgivende.
1
Udfordringer
Processen med at arbejde mere bæredygtigt har også indebåret store udfordringer. Det har været en tidskrævende proces at gennemgå eksisterende materialer én for én, for at finde anvendelse til dem, der tilgodeser både det formgivningsmæssige behov, det æstetiske udtryk og de bevarings- og sikringsmæssige hensyn.
Det er en udfordring at registrere og dokumentere nye og gamle materialer og elementer for at kende niveauet af genbrug og forbrug. I processen har man fra M/S Museet for Søfarts side arbejdet med ca. tal, og været bevidst om, at præcise procentsatser og data for CO2 aftryk ville kræve ansættelse af en fagperson udelukkende til at udføre beregningen.
Det har været enormt ressourcekrævende og svært at estimere timeforbruget på at reparere og omforme designs og materialer til genbrug. Dels fordi det indebærer en broget skare af tilpasninger, som ikke nødvendigvis passer til én leverandør, og dels fordi det kan være et tidskrævende detektivarbejde for en ny leverandør at bygge om på noget, der er lavet for længe siden.
Der har også været overvejelser eller bekymringer for undervejs, om publikum ville blive skuffede over at kunne genkende elementer – og dermed synes, at oplevelsen ikke var ny nok.
En udfordring er også bevidstheden om at man altid kan gøre mere, og tvivlen om hvorvidt indsatsen betyder noget ”i det store regnskab”. Et område man ikke har berørt så meget, er brugen af nyere genbrugsmaterialer eller biogene materialer. Udfordringen med at bruge dem i sammenhæng med museumsgenstande, er at de sjældent kan godkendes fra et konservatorperspektiv, men det er noget man på museet overvejer at undersøge nærmere.
2
Mål og læring
Fremtidige mål
Museet ser arbejdet med genbrug og bæredygtighed som en begyndelse frem for en undtagelse. Udstillingschef Sarah Giersing understreger, at udstillingen har givet anledning til refleksion over branchens hidtidige praksis – og et ønske om at fortsætte den grønne linje. Hun peger på at et konkret forslag kunne være at etablere et fælles lager af montre og materialer på tværs af museer, som en slags “delebilsløsning” for udstillingsproduktion.
Læring og inspiration
M/S Museet for Søfarts arbejde med Søfarer viser, hvordan bæredygtighed kan være en drivkraft for både innovation og meningsskabelse i kultursektoren. I stedet for at gå på kompromis med kvalitet og oplevelse, har museet brugt bæredygtighedsprincipper som et kreativt benspænd, der har skabt nye fortælleformer og samarbejdsrelationer.
3
Resultater
Mindre produktion:
Mere end 60 % af udstillingen består af genbrugte materialer.
Større viden:
Indsigt i hvor udfordringerne ligger. Erfaring med at det kan være godt blot at gå i gang frem for at vente til man har gennemtænkt det hele og lagt en plan med målbare KPI’er.
Arbejdsglæde og motivation:
En stor stolthed blandt medarbejderne af at være med til at ”spare” på klimaaftrykket.
Økonomi og finansiering
Genbrug og bæredygtighed har været defineret som en grundlæggende værdi i museets strategi samt en ambition i det beskrevne udstillingsprojekt. Der har ikke været afsat et særskilt budget, men tilgangen har været, at vi skulle “genbruge mest muligt” inden for den samlede budgetramme. En del af arbejdet har derfor også bestået i at finde den rette tilgang og en konkret måde at gøre det på. Museet har muligvis sparet på indkøb, men det har til gengæld krævet flere timer.
Bevillingsgivere
A.P. Møller Fonden, Statens Kunstfond, Ny Carlsbergfondet, Augustinusfonden, Dampskibsselskabet Norden, Orient’s Fond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Lauritzen Fonden, S.C. Van Fonden, Knud Højgaards Fond, Den Danske Maritime Fond samt Jens & Margrethe Withs Fond.
Tidsramme
Udvikling af nye faste udstillinger til M/S blev igangsat i 2021 og afsluttet i 2025, hvor samtlige udstillinger i huset er udskiftet.
Kontakt
Program- og udstillingschef, Sarah Giersing
sg@mfs.dk
Udstillingsarkitekt, Salli Lindgreen Kristensen
slk@mfs.dk