Denne analyse er en del af Kulturens Analyseinstituts arbejde med at undersøge, hvordan forskellige dele af kulturlivet arbejder med grøn bæredygtighed. Formålet er at skabe ny
viden om grønne tiltag, barrierer og potentialer i kultursektoren set fra et brancheperspektiv. Hver delanalyse stiller skarpt på én kulturbranche, og denne analyse handler om
kulturhusene. Hele branchebeskrivelsen kan ses her 

Branchens klima- og miljømæssige påvirkning
Kulturhusenes klima- og miljømæssige påvirkning kan analyseres ud fra scope 1, 2 og 3 i henhold til Greenhouse Gas Protocols opdeling af drivhusgasudledninger (E. Vågen
Svensson, 2024). Kulturhusbranchen rummer meget forskellige hus- og driftsformer – fra mindre lokale mødesteder til store koncert- og kulturhuse med omfattende teknisk produktion – hvilket giver store variationer i klimaaftryk. Kulturhusenes aktiviteter spænder typisk bredt fra koncerter og foredrag til værkstedsaktiviteter, borgermøder og sociale arrangementer. Denne brede vifte af aktiviteter betyder, at kulturhusenes klima- og miljøpåvirkning både er knyttet til bygninger og drift samt til de mange arrangementer og aktiviteter, der afvikles i husene (Ejgod Hansen & Nordentoft, 2020, s. 6). Overordnet knytter påvirkningerne sig især til energiforbrug i bygninger, transport (publikum, kunstnere og leverandører), indkøb og materialeforbrug til produktion og drift samt affald og forplejning i forbindelse med arrangementer.

Scope 1 – direkte udslip: Omfatter direkte emissioner fra ejede eller kontrollerede kilder, f.eks. egne køretøjer (servicekørsel, varevogne), benzin/diesel til drift af mindre maskiner
samt eventuelle nødgeneratorer. For kulturhuse med café- eller køkkendrift kan gasforbrug til madlavning også indgå. For størstedelen af branchen vurderes scope 1 typisk at udgøre en mindre del af det samlede klimaaftryk, men kan være relevant i huse med mange interne transportopgaver eller teknisk tung drift.

Scope 2 – energi: Dækker indirekte emissioner fra indkøbt elektricitet og varme (elnetstrøm, fjernvarme/fjernkøling) til drift af bygninger. Energiforbrug til belysning, lyd-/ og lysteknik, ventilation, køling, varme og it-infrastruktur kan være betydeligt – især i større huse med mange lokaler og scener, tekniske installationer og lange åbningstider. Hvis kommunen ejer bygningen, har kulturhuset ikke nødvendigvis kontrol over energiforbruget. Det kan begrænse kulturhusets muligheder for at gennemføre energiforbedringer, men der bør arbejdes for at udvide disse muligheder Samtidig er mange kulturhuse placeret i ældre bygninger eller i bygninger med blandede funktioner, hvor mulighederne for energirenovering og energistyring kan være begrænsede af ejerforhold eller frednings- og bevaringshensyn. 

Scope 3 – indirekte udslip: Omfatter de øvrige indirekte emissioner i værdikæden og vil for mange kulturhuse være den største post. Publikumstransport er ofte den største udledningskilde i forbindelse med kulturarrangementer. Internationale analyser fra Julie’s Bicycle viser, at publikumstransport i den britiske musikindustri f.eks. står for ca. 43 %
af de samlede udledninger og helt op til 68 % for festivaler (Julie’s Bicycle, 2017). På tværs af kultursektorer – herunder kulturhuse – peger analyserne tilsvarende på, at publikumstransport er blandt de væsentligste drivere for scope 3-udledninger. Men scope 3 dækker også over kunstneres rejser (turnétransport, flyrejser, logistik), indkøb af varer og tjenester (teknik, scenografi, inventar, kontorartikler, rengøring), forplejning og catering (mad og drikke) samt affaldshåndtering. For kulturhuse med værksteder og makerspaces kan ressourceforbrug også omfatte materialer til produktion (træ, metal, tekstil, plast, maling, kemikalier), hvor både indkøb og bortskaffelse kan skabe miljøbelastninger. Derudover kan større ombygninger, løbende vedligehold og midlertidige opbygninger til events bidrage til et betydeligt ressource- og affaldsaftryk.

Hovedresultater 

Kulturhusene viser stor vilje til at arbejde med grøn omstilling, men står over for betydelige barrierer:
• 93 % af respondenterne angiver ønsket om at reducere klimaaftryk som hyppigst angivne motivation for at arbejde med grøn omstilling.
• 56 % af respondenterne efterlyser øget økonomisk støtte for at kunne accelerere den grønne indsats.
• 28 % fører klimaregnskab (dvs. systematiske opgørelser af CO₂-udledning og miljøpåvirkninger). 49 % kender knap nok til ESG-kravene i EU’s rapporteringsdirektiv Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD).
• Manglende personalekapacitet (51 %) og utilstrækkelig viden (38 %) nævnes som de største barrierer for grøn omstilling blandt kulturhusene.
• 51 % efterspørger kompetenceløft for at komme videre med den grønne omstilling.

Om undersøgelsen

Kulturens Analyseinstitut har som en del af opgaven Center for Bæredygtighed i Kulturlivet gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt kunst- og kulturinstitutioner i Danmark. Formålet er at kortlægge status på den grønne omstilling i drift og kunstnerisk produktion, herunder hvilke typer af klima- og miljøtiltag der allerede arbejdes med. Samtidig kigges der på kunst- og kulturinstitutionernes oplevede udfordringer, barrierer og særlige behov i arbejdet med grøn omstilling. Grøn bæredygtighed defineres her ud fra de planetære grænser (Rockström, et al., 2009) og Brundtland-kommissionens definition (Brundtland, Khalid, & Agnelli, 1987, s. 40). Spørgeskemaet er udviklet med afsæt i nordiske og europæiske forlæg (Heider Hov & Rogge Pran, 2024) og er tilpasset efter pilottests med aktører fra forskellige kulturbrancher.

Find hele den grønne spørgeundersøgelse her 

Læs hele branchebeskrivelsen af kulturhusene her 

Kontakt 

Hvis du vil vide mere om grøn omstilling i kulturlivet kontakt projektleder Jacob Teglgaard: jacob@kulturanalyser.dk