Klimaregnskab i kulturbranchen
Der hersker ingen tvivl om, at menneskehedens udledning af CO₂ har vidtrækkende og alvorlige konsekvenser for Jordens klima. Det globale samfund har som mål, at verden skal være CO₂-neutral i 2050. I Danmark er målet at nedbringe CO₂-aftrykket med 70 procent allerede i 2030. Disse ambitioner kræver, at alle sektorer – også kulturbranchen – kan monitorere og reducere deres klimaaftryk. Det forudsætter adgang til pålidelige værktøjer til at udarbejde klimaregnskaber. Et digitalt klimaregnskab giver kulturinstitutioner mulighed for at:
• Identificere de største kilder til CO₂-udledning
• Fastsætte en baseline for fremtidige sammenligninger
• Sætte konkrete reduktionsmål
• Følge udviklingen år for år
• Dokumentere indsatsen overfor interessenter
Klimaregnskaber bliver samtidig et krav for flere kulturinstitutioner. Store institutioner omfattes af EU’s CSRD-direktiv om bæredygtighedsrapportering. Mindre institutioner møder krav fra fonde, kommuner og samarbejdspartnere om dokumentation af deres klimaindsats. EU’s frivillige SMV-standard giver et fælles format for rapporteringen (Erhvervsstyrelsen, 2025). Valget af CO₂-beregner er derfor ikke kun et teknisk spørgsmål, men handler om at finde et værktøj, der passer til institutionens størrelse, ressourcer og rapporteringsbehov. Denne analyse skal hjælpe kulturinstitutioner med at navigere i udbuddet og træffe et informeret valg. Se hele analysen her
Baggrund
Analysen bygger på en fælles testcase, en funktionssammenligning og et spørgeskema om særlige egenskaber. Den er gennemført i dialog med leverandørerne af beregningsværktøjerne. Derudover er der indhentet faglig inspiration fra Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen samt suppleret med nyere litteratur. Rapporten henvender sig primært til kulturinstitutioner og aktører, store som små, der ønsker at arbejde mere systematisk med klimaregnskaber. Leverandører af CO₂-beregnere kan ligeledes bruge analysen til at forstå kulturbranchens behov. På sigt kan arbejdet gøre brugen af CO₂-beregnere mere ensartet og effektiv i kultursektoren og understøtte den grønne omstilling – fx ved ESG-rapportering efter CSRD og, for ikke-børsnoterede SMV’er, VSME-standarden (European Union, 2022; EFRAG, 2024).
De otte beregnere, der indgår i analysen, er:
1. Klimakompasset (K)
2. BeregnHandling.NU (BHN)
3. Green Producers Tool (GPT)
4. Verarca (V)
5. Climaider (CL)
6. Carbon Footprint (CF)
7. Climeet (CT)
8. Creative Climate Tools (CCT)
Hovedresultater
• Alle værktøjer kan bruges til klimaregnskaber, men med forskellige styrker og begrænsninger.
• 7 af 8 værktøjer kunne registrere alle 18 testdata; en manglede kategori for indkøb (4 aktiviteter) og registrerede derfor 14/18.
• 6 af 8 kan opgøre scope 1, 2 og 3 separat; to viser kun total, ikke scope-fordeling.
• 6 af 8 understøtter baseline og mål for år-til-år-opfølgning; to gør det ikke.
• Alle beregnere giver forskellige CO₂e-tal for samme datasæt (totalvariation fra ca. 8,69 til 20,07 ton CO₂e), primært pga. forskellige emissionsfaktorer og metoder.
Centrale anbefalinger for kulturinstitutioner
• Afgræns og strukturér data før værktøjsvalg (enheder, kategorier, datakilder).
• Vælg værktøjer med gennemsigtig dokumentation (kildelister, versionshistorik).
• Prioritér værktøjer med tydelig baseline- og eksportfunktion.
• Forvent tidsforbrug og løbende dialog med leverandør det første år.
• Kom i gang i det små—og dokumentér antagelser, så udvikling kan følges.
• Lav en ESG-opgørelse efter behov (f.eks. ift. CSRD eller frivillig SMV-standard)
• Hav fokus på balance mellem det at udarbejde klimaregnskab og fokus på adfærdsændringer.
Kontakt
Hvis du vil vide mere om rapporten kontakt chefanalytiker Karen Broberg karen@kulturanalyser.dk