Artiklen her er en del af Den nationale undersøgelse af Kulturfrivillighed. I en række artikler ser vi nærmere på tværgående indsigter om den del af Danmarks kulturliv, som ikke ville være her uden frivillige kræfter. Artiklerne bygger direkte på de kvalitative interviews, der er foretaget i løbet af 2025. Læs meget mere i hovedrapporten: Frivillighed i kulturlivet. Følgende er et uddrag, hele artiklen kan læses her 

Kulturfrivillighed følger ikke altid den lange, lige linje fra stiftelse til tradition. Fra aktivt fællesskab til institution. Nogle gange følger den bare livet. Den opstår, når der er luft, lyst og et fællesskab, der vil noget. Og den ændrer sig, når livet gør. Det betyder ikke, at den er mindre seriøs. Det betyder, at den er mere følsom over for den tid, den bliver til i.

En gennemgående og vigtig pointe i interviewene er, at de midlertidige fællesskaber sjældent virker overfladiske. Tværtimod er der ofte tale om meget ambitiøse, arbejdsomme og kompetente miljøer, som bare ikke nødvendigvis organiserer sig efter forestillingen om, at det skal være det samme de næste ti år. 

UMTO er et godt eksempel på det. I Fællesskabet og udviklingsmiljøet UngeMiljøernes TakeOver
(UMTO), har vi talt med projektleder Esben Aarup. Han beskriver, at projektet opstod, fordi man fandt ud af, at unge kulturarrangører lærer enormt meget af at lave noget sammen, og at det især  er svært at udvikle sig i udkantsmiljøer, hvor der ikke er mange at spejle sig i. Men UMTO forsøger man at mødes på tværs. Her er tale om den slags læring, der ikke først og fremmest er formaliseret i et kompetenceudviklingsforløb, men ved at samle en masse energier om en konkret produktion. Når man samles om at afvikle noget, bliver man dygtigere, mindre ensom og mere forbundet på tværs af byer. Her er midlertidigheden også en del af succeshistorien. Esben Aarup siger selv, at hvis UMTO fra starten var blevet præsenteret som en fast forening, man meldte sig ind i for de næste mange år, så havde det ikke været de samme mennesker, der meldte sig. Dét er en vigtig indsigt. For den siger noget om, at midlertidighed ikke bare handler om, at unge mennesker er flyvske. Det handler
også om ,hvordan motivation opstår og at finde modet til at gå i gang uden at overforpligte sig.

En anden indsigt er, at noget godt ikke altid dør, bare fordi et format gør. Ødsted Festival er et eksempel på det. Festivalen kan og skal ikke fortsætte som præcis den festival, den var et andet sted. Den var knyttet til en bestemt gård, en bestemt familie og en bestemt kreds af mennesker, som åbnede sig op for flere. Men foreningen eksisterer stadig og bruges nu til andre kulturaktiviteter. De har stået for et kulturarrangement for Vejle Kommune, planlagt andre begivenheder og holder fast i fællesskabet, netværket og udstyret – bare på en anden måde. Erfaringerne består i allerhøjeste grad, så det, der sluttede, var altså hverken fællesskabet, mulighedsrummet eller udviklingen, men en bestemt form. Det er analytisk vigtigt, fordi politik og økonomi ofte er meget optaget af, om noget fortsætter eller vokser i sin kendte form. Men måske er det nogle gange mere relevant at spørge, hvad der lever videre gennem det. Lytter man gennem længere tid til frivillige og kulturaktørers historier, er det tydeligt, at midlertidige fællesskaber ofte efterlader relationer, kompetencer, vaner og mod, som flytter videre. Det er ikke bare mennesker, der “går hver til sit”. Det er mennesker, der er – eller kan blive til – ildsjæle, fordi de tager noget med sig videre ind i nye projekter. Midlertidigt kulturengagement kan derfor være mere frugtbart end levetiden umiddelbart antyder.

Fem hurtige pointer
• Ikke alt værdifuldt skal vare evigt. Midlertidighed er ikke det samme som fiasko. Nogle kulturfællesskaber lykkes netop, fordi de opstår i et særligt øjeblik, med en særlig energi, og får lov at slutte, mens de stadig føles levende.
• Midlertidige fællesskaber skaber reel værdi. Selv når et format lukker, forsvinder værdien ikke nødvendigvis. Kompetencer, relationer, mod, erfaringer og nye arbejdsformer lever ofte videre i andre projekter og sammenhænge.
• Midlertidighed kan være en styrke for kreativiteten. Når noget ikke behøver at sigte efter for evigt, bliver
det lettere at eksperimentere, prøve noget af og handle på en energi her og nu. Det giver plads til nye formater, nye steder og nye måder at organisere kultur på.
• Midlertidige miljøer har brug for andre støtteformer. Hvis man vil understøtte denne del af kulturlivet, er det ikke afgrænsede projekttilskud eller store flerårige bevillinger, der er brug for. Nogle gange er et halvt års driftstilskud, adgang til et rum eller lidt organisatorisk luft nok til, at noget vigtigt kan opstå.
• Værdi må ikke kun måles på varighed og stabilitet. Nogle af de mest betydningsfulde fællesskaber er dem, der sætter noget i gang — også selv om de ikke består i samme form i mange år. Når noget stopper, bliver der plads til noget nyt.

Bag om projektet 

Cecilie E. L. Johansen og Amelie Mannerup har hos Kulturens Analyseinstitut undersøgt 778 kulturaktører, der dækker alt fra teatre, museer, musikfestivaler over rollespilsklubber og håndarbejdsforeninger. Flere end 2.000 frivillige har deltaget anonymt via et spørgeskema, og der er gennemført 20 kvalitative interviews med repræsentanter fra aktørerne.

Hele rapporten kan læses her

Rapporten giver et samlet overblik over kulturfrivillighed i Danmark på tværs af genrer og aktørtyper. Formålet er at styrke et fælles videns- og begrebsgrundlag, som kan bruges i dialog, udvikling og prioritering på området. Rapporten henvender sig til kulturaktører, kommuner, landsorganisationer
og andre, der arbejder med rammerne for kulturfrivillighed – samt beslutningstagere og samarbejdspartnere, der ønsker et samlet overblik. Rapporten beskriver, hvem der engagerer sig, hvad der motiverer frivillige, hvilke opgaver der løses, og hvilke udfordringer og dilemmaer der opleves på tværs af kulturlivet. Resultaterne præsenteres som mønstre og tendenser i materialet og kan bruges som afsæt for strategi, dialog og udvikling. 

Kontakt 

For mere viden om kulturfrivillighed, kontakt analytiker Cecilie E. L. Johansen cecilie@kulturanalyser.dk 

Foto: Jacob Vangsted