Syv ud af ti danskere går til kultur. Hvad enten det er at gå til rollespil, lave keramik, sang eller være med i den lokale teaterforening, så er deltager danskerne. Ny trend-udgivelse sætter fokus på de kulturelle fællesskaber, og konkluderer, at vi skal lære at sige ”breddekultur”.

Danskerne vil gerne kulturen. Faktisk så meget, at vi skal vænne os til et nyt begreb: Breddekultur. Udover den kultur vi forbruger som publikum, er hele 70 procent af os aktive kulturdyrkere – og det gælder for alle livsfaser, hvad enten vi er unge, børnefamilier, pensionister eller midt i livet. Vi går til keramik, er med i en bogklub, tegner, dyrker rollespil, spiller musik eller strikker.

En ny udgivelse fra Kulturens Analyseinstitut Datadyk & Indsigter samler de tydeligste tendenser i danskernes kulturliv, og en af dem er vores begejstring for at gå til kultur i vores fritid.  

”Breddekultur dækker over den kultur, vi selv deltager og er aktive i, og modsat idrætten, hvor breddeidrætten er et velfunderet og veldokumenteret begreb, så er breddekulturen ikke så veldokumenteret. Men det betyder langt fra, at den ikke findes”, lyder det fra direktør for Kulturens Analyseinstitut Esben Danielsen.

I Datadyk & Indsigter kan man læse, at vi faktisk er meget aktive – også uden for de organiserede foreningers regi. Og selvom det sker uden for foreningerne, så er det tydeligt, at det samler os i andre slags fællesskaber. Vores deltagelse er således ikke bundet op på klubhuse, kontingenter og medlemskort.

Vi synger sammen, vi danser, fotograferer og 41 procent af os læser bøger i selskab med andre.

Så mens antallet af foreninger går ned, deltager vi ikke tilsvarende mindre i kulturen.

Den løse organisering betyder på den ene side, at det kan være nemmere for ildsjæle at starte aktiviteter op og deltage forholdsvist uforpligtende. Men det har også konsekvenser. For når organiseringen er løs og ikke så synlig, så kan det være sværere at deltage, fordi den enkelte ikke ved, at aktiviteterne findes. Og så kan den løse organisering være en hindring, når man søger lokaler eller støtte uden først at have etableret sig selv som forening.

“Det er en hæmsko, hvis man ikke kan prøve tingene af uden først at skulle have styr på organiseringen. Det betyder noget for deltagelsen. Der er kulturhusene særligt vigtige som kulturinstitutioner, der skaber et rum for at prøve tingene af og eksperimentere,” siger Matilde Lund Larsen, sekretariatsleder i Kulturhusene i Danmark, og fortsætter:

“Vi oplever, at der mangler midler og støtte til dem, der rummer breddekulturen. Det vil sikre, at breddekulturen kan få lov til at være uorganiseret. Uden for byerne er der færre rammer, der egner sig til kulturelle aktiviteter, men der er ofte en sportshal eller fodboldbaner. Det at udfolde sig kreativt, kræver helt fysisk at have rum og nogle gange specialiserede rum. Og så skal der også støtte op om driften og det menneskelige værtskab, der kan invitere aktivt ind, hvis vi for alvor skal give lige mulighed for at alle kan deltage.”

Det er ikke kun i det små med uformelle læse- eller strikkeklubber, at breddekulturen ikke er formelt organiseret. Hvor breddeidrætten har DGI og DIF til at tale sin sag, har breddekulturen ikke samme samlende organisationer bag sig til at støtte og sikre, at breddekulturen bliver hørt.

“Kulturlivet står med det dilemma, at breddekulturen på den ene side har stor folkelig opbakning. På den anden side har de svært ved at formulere den værdi, som breddekulturen giver os, og som er vigtig for at kunne sikre den politiske og økonomiske opbakning, som feltet fortjener,” siger Esben Danielsen, direktør i Kulturens Analyseinstitut.

Han peger på, at de aktiviteter, vi deltager i, ikke kun gør os bedre til selve aktiviteten, men at der også sker noget mere.

“Breddekulturen er ikke bare fritidsinteresser. Det er det også, men breddekulturen har en demokratisk værdi. Når man deltager og er sammen i fællesskaber, så sker der også det, at man lærer at give plads, tage ansvar og forhandle, som er demokratiske værdier,” siger han.

Datadyk & Indsigter udkommer tirsdag den 1. september og bygger på nogle af de data, Kulturens Analyseinstitut har arbejdet med på tværs af det analysearbejde, instituttet har forestået primært gennem 2025 og 2026. Udgivelsen dækker tre temaer, og folder hvert tema yderligere ud i tre underartikler. Temaerne er: 

• Kulturforbruget uden for de store byer
• Den Grønne Kultur
• Kulturelle Fællesskaber

Kontakt 

Direktør Esben Danielsen, esben.danielsen@kulturanalyser.dk